Finanskrise: Ebay tilbage for første gang i 13 år

For første gang siden selskabets begyndelse for 13 år siden er online-auktionsfirmaet eBays omsætning gået tilbage.

Artikel top billede

Illustration: Lene Sekjær

Web-auktionsfirmaet eBay, der i sidste uge opkøbte Den Blå Avis for 2,1 milliarder kroner, er for første gang i sin 13-årige historie ramt på omsætningen, skriver Financial Times.

Samtidig meddeler eBay, at selskabet allerede har oplevet en nedgang i værdien af de produkter, der bliver solgt på eBays hjemmesider over hele verden.

Selskabets aktiekurs, der allerede er faldet med 56 procent siden det højeste niveau i det seneste år, tog igår yderligere en 12 procents tur ned ad rutsjebanen sammen med et bredt udvalg af alverdens aktier.

Krisen rammer købelysten

Ifølge eBays administrerende direktør, John Donahoe, venter der eBay et "meget udfordrende" forretningsmiljø i den nærmeste fremtid, hvor finanskrisen allerede går ud over sundheden på de mange online-markeder.

"Krisen rammer købelysten og væksten i e-handel," siger Donahoe til Financial Times.

Ebays seneste melding om omsætning er 13 procent end den hidtil kendte. Endnu en gang kan eBay prise sig lykkelig for, at selskabet købte betalingstjenesten PayPal for nylig.

I det seneste kvartal voksede PayPals omsætning med 27 procent og står i dag for 28 procent af eBays samlede omsætning.

Navnenyt fra it-Danmark

Den danske eID-virksomhed Idura har pr. 1. april 2026 ansat Kari Lehtimäki som Country Manager. Han skal især beskæftige sig med at styrke kendskabet til Iduras løsninger i Finland samt fremme samarbejdet med økosystemet omkring det finske Trust Network. Han kommer fra en stilling som Salgschef hos Telia Finland. Han er uddannet uddannet civilingeniør (M.Sc. Tech.) og medbringer ledelse, markedsindsigt og praktisk erfaring. Han har tidligere beskæftiget sig med salg og forretningsudvikling inden for Telias trust services-forretning. Nyt job

Kari Lehtimäki

Den danske eID-virksomhed Idura

Elbek & Vejrup A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Mikkel Bernt Buchvardt som AI Architect & Product Manager. Han skal især beskæftige sig med udviklingen af AI-Services og AI-Agenter i og omkring Business Central. Han kommer fra en stilling som Lead Data & Analytics hos IBM. Han er uddannet MSc. i softwareudvikling fra ITU. Han har tidligere beskæftiget sig med Data og BI hos KMD og Seges Innovation. Nyt job

Mikkel Bernt Buchvardt

Elbek & Vejrup A/S

Mohamed El Haddaoui, er pr. 7. april 2026 ansat hos Dafolo A/S som IT-systemudvikler. Han skal især beskæftige sig med udviklingsopgaver relateret til Brugerklubben SBSYS. Han er nyuddannet datamatiker og har erfaring med udvikling af REST API'er og integreret databaser. Nyt job

Mohamed El Haddaoui

Dafolo A/S