Leder: Vi vil have pionerånden tilbage

Computerworld mener: Er vi ikke blevet lige lovligt fesne og arkitektur- samt return on investment-agtige i parallelsamfundet it-danmark? Hvor er passionen og pionerånden?

Artikel top billede

Computerworld mener: Computerworld bringer i dag en fascinerende artikel om 50 teknologi-pionerer.

Det er kollega Christopher Null fra vores amerikanske søstermedie PC World, der har kompileret listen fuldstændigt subjektivt og derfor med en meget amerikansk tilgang til emnet - men utrolig læseværdig og tankevækkende.

Det er samtidshistorie til en eftermiddag på sofaen, men samtidig en opfordring her fra redaktionen til at komme med egne bud på de pionerer, der en dag vil blive brugt til at eksemplificere historien om informa­tionsteknologiens udvikling.

Klik dig ind på artiklen om de 50 it-pionerer på Computerworld.dk og skriv dine forslag.

Det er tankevækkende, at et af de mest aktuelle eksempler på pionerer, som artiklen beskriver, er Google-stifterne Sergey Brin og Larry Page.

To studerende med passion for algoritmer, der på 10 år har bragt teknologianvendelsen til nye højder ved at bruge matematikken til at gøre alverdens information overskueligt via internettet.

De er fuldt ud på højde med Bill Hewlett og Dave Packard, der med afsæt i den herostratisk berømte garage (billedet) omsatte teknologiens landvindinger til nye produkter i et HP, der lige nu er verdens største it-selskab.

Listen er fuld af de kendte og en lang række mindre kendte, hvis betydning for it-udviklingen, vi sjældent skænker en tanke.

Men måske har vi brug for at skænke udviklingen en tanke, hvis der skal udvikles og opfindes teknologier og produkter, der kan revolutionere udviklingen.

Ja, måske har vi brug for passion og pionerånd alene til at udnytte den teknologiske udvikling vi allerede står i.

Hvor er nøglen til teknologien? - her er et bud

For pionerånd og pas­sion for teknologi handler ikke alene om at kunne bruge fysikken og den avancerede matematik til at opfinde, kode og skrue på hardware.

For langt den største gruppe mennesker handler det om at forstå, at fysikken og matematikken rummer nøglen til udviklingen og håndteringen af teknologien.

Det handler om at acceptere, at teknologiforståelse ikke skal vælges fra, hvis man vil have indflydelse både på det samfund, vi lever i, og kontrol over vores eget liv.

Det lyder måske lige lovligt højtravende.

Men tænk et øjeblik på den aktuelle økonomiske krise, hvor mange er vågnet op til økonomiske tømmermænd, fordi de aldrig helt fik sat sig ind i det, bankrådgiveren sagde om den ene og den anden slags lån, obligationer og så videre.

Undskyldningen er, at vi ikke har forstand på økonomi. Selvom vi alle burde være passionerede i vores vidensøgning om netop det emne, der holder vores velstand og velfærd på skinner.

Så vi lader bankrådgiveren og eksperterne i finansindustrien, medierne og så videre om at forstå og mere eller mindre velovervejet bestemme udviklingen.

Vi risikerer samme udvikling i it-sektoren, hvis vi bare accepterer holdningen om, at nogen ikke har forstand på teknologi og overlader det til industrien, medierne og eksperterne at være pionerer og passionerede.

Vi skal alle kunne udfordre bilforhandleren, der fortæller om det fantastiske computersystem i en ny bil eller chefens anbefaling af en ny applikation på arbejdspladsen.

Det handler ikke om specifikationer - men hvorfor, hvordan og konsekvenserne.

Og glem ikke at skrive dine egne bud på it-pionerer på her.

Computerworld Events

Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

Sikkerhed | Online

Connected sikkerhed: Sådan samles netværk, drift og sikkerhed i én platform

Få indblik i, hvordan NaaS og SOC samler netværk og sikkerhed i én platform. Hør Semler Group dele erfaringer med hurtigere trusselsrespons, færre leverandører og mindre kompleks drift. Deltag og se, hvordan moderne sikkerhedsdrift skalerer i...

Infrastruktur | Frederiksberg

Roundtable: Suverænitet, risk management og resiliens i en urolig verden

Digital suverænitet er rykket fra politisk debat til konkret risikostyring.På dette eksklusive dinner roundtable samler Computerworld, T-Systems og Palo Alto Networks 12-15 ledende it- og sikkerhedsbeslutningstagere til en fortrolig samtale om...

Se alle vores events inden for it

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

Er du vores nye IT-supporter til Cyberdivisionens supportteam i Hvidovre?

Københavnsområdet

Statens IT

AI-udviklere til Statens It

Københavnsområdet

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

Cyberdivisionen søger teknisk specialist/IT-tekniker

Københavnsområdet

Navnenyt fra it-Danmark

Immeo har pr. 16. marts 2026 ansat Honey Arora som Senior Manager. Han kommer fra en stilling som Data Product Owner hos Centrica Energy. Nyt job

Honey Arora

Immeo

Comsystem A/S har pr. 15. april 2026 ansat Iver Jakobsen som Technical Key Account Manager. Han skal især beskæftige sig med teknisk løsningssalg. Iver Jakobsen har 25 års erfaring fra TelCo-branchen. Han kommer fra en stilling som Key Account Manager hos E.ON Drive ApS. Han har tidligere beskæftiget sig med rådgivning og løsningssalg. Nyt job

Iver Jakobsen

Comsystem A/S

Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Steffen Bendix Søjberg som Systemkonsulent ved netIP's kontor i Rødekro. Han kommer fra en stilling som Systemadministr,og har været i branchen i mange år. Nyt job
Alexander Hoffmann, SVP, Technology & IT hos GlobalConnect, er pr. 1. maj 2026 forfremmet til EVP, Tech, IT & Security. Han skal fremover især beskæftige sig med at lede den fortsatte udvikling af en mere integreret og software-drevet infrastrukturplatform. Forfremmelse

Alexander Hoffmann

GlobalConnect