Special-software går en hård tid i møde

Firmaer som 7N, Omada og Segmenta går en hård tid i møde, vurderer IDC, som ikke forventer nogen vækst overhovedet i den del af branchen til næste år.

Artikel top billede

Standard-software sælger rigtig godt på trods af den finansielle krise, mens det ser anderledes skidt ud for salget af specialudviklet software.

"Sidste år voksede salget af 'custom development application' med seks procent, men i år forventer vi, at væksten falder til mellem tre og fire procent, og til næste år bliver markedet helt fladt uden nogen vækst overhovedet," siger Per Andersen, administrerende direktør for analysehuset IDC i Norden og Benelux.

Han forestiller sig, at virksomheder som 7N og SAP-husene Segmenta og Omada vil mærke tilbagegangen i salget af specialudviklet software i højere grad end traditionelle software-pushere.

Vi er supernervøse

Jeppe Hedaa, administrerende direktør for 7N, fortæller, at selskabet i sidste måned havde en rekordomsætning, men at de samtidig er 'supernervøse' for, hvad fremtiden vil bringe.

"Vores kernekunder er ikke ramt endnu, men ryger vi ind i en egentlig recession, så har vi et problem," siger Jeppe Hedaa.

Han forestiller sig, at en recession kan ramme i løbet af få uger eller måneder, men ser indtil videre ingen tegn på en svigtende interesse fra selskabets kernekunder, det tæller store virksomheder som DSB, Danske Bank, Coop og Hovedstadens Sygehusfællesskab.

Om 14 dage kommer 7N ifølge Jeppe Hedaa med regnskab, der fortæller om en rekordomsætning på 350 millioner kroner og et resultat efter skat på 24-25 millioner kroner, så mere kradser krisen ikke - endnu.

Går helt i stå

Selv om salget af standard-software også falder til næste år, regner IDC stadig med, at der bliver solgt 6,4 procent mere pakke-software i 2009 end i år, hvor der ifølge IDC's vurdering bliver solgt 7,2 procent mere end i 2007.

"Specialudvikling er meget følsomt over for udsving i økonomien, hvorimod kørsel af rutiner, opretholdelse af databaser et cetera ikke er noget man holder op med, selv om det går ned ad bakke økonomisk," siger Per Andersen.

7N's direktør Jeppe Hedaa mener, at der hvor bremsen først bliver slået i, er der, hvor specialudviklingen reelt er støttefunktioner til egentlige projekter.

"Men Danske Bank standser jo ikke en konvertering til Sampo Bank, fordi der er krise i markedet, det kan de simpelthen ikke."

Annonceindlæg fra Barco

Hvorfor enkelhed er den stille drivkraft bag succes på hybride arbejdspladser

Hvordan usynlig teknologi forvandler sikkert hybridarbejde til en daglig virkelighed

Navnenyt fra it-Danmark

IFS Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Lasse Hounsgaard som AI Account Executive. Lasse skal især beskæftige sig med udrulning af IFS.ai Logistics i Norden. Lasse kommer fra en stilling som Manufacturing Account Executive hos Autodesk ApS. Lasse er uddannet cand.merc. i International Virksomhedsøkonomi. Lasse har tidligere beskæftiget sig med digitalisering af danske og nordiske virksomheder. Nyt job

Lasse Hounsgaard

IFS Danmark A/S

IFS Danmark A/S har pr. 1. april 2026 ansat Sarah Warm som Account Executive, Energy & Utilities. Hun skal især beskæftige sig med salg af IFS' løsninger til nye kunder inden for energibranchen. Hun kommer fra en stilling som Account Executive hos Synergy Investment Group i Holland. Hun er uddannet BSc Economics and Business Economics, Neuroscience & MSc Business Administration Digital Business. Hun har tidligere beskæftiget sig med Solution Sales & Cybersecurity. Nyt job

Sarah Warm

IFS Danmark A/S

Mohamed El Haddaoui, er pr. 7. april 2026 ansat hos Dafolo A/S som IT-systemudvikler. Han skal især beskæftige sig med udviklingsopgaver relateret til Brugerklubben SBSYS. Han er nyuddannet datamatiker og har erfaring med udvikling af REST API'er og integreret databaser. Nyt job

Mohamed El Haddaoui

Dafolo A/S

Comsystem A/S har pr. 15. april 2026 ansat Iver Jakobsen som Technical Key Account Manager. Han skal især beskæftige sig med teknisk løsningssalg. Iver Jakobsen har 25 års erfaring fra TelCo-branchen. Han kommer fra en stilling som Key Account Manager hos E.ON Drive ApS. Han har tidligere beskæftiget sig med rådgivning og løsningssalg. Nyt job

Iver Jakobsen

Comsystem A/S