Log ind
Publiceret d. 24. oktober 2008 kl. 15.58
ANNONCE:
Krav til projekter
For at kunne komme i betragtning til optagelse i EU's rammeprogram skal projekter leve op til følgende krav:
- Projektet skal handle om forskning, teknologiudvikling eller teknologiafprøvning.
- Der skal samarbejdes med partnere fra andre EU-lande, eller lande med en såkaldt associeringsaftale med EU.
- Der skal helst være tre forskellige partnere fra tre forskellige lande.
- Alle kan søge
Kilde: Forsknings- og innovationsstyrelsen
For at kunne komme i betragtning til optagelse i EU's rammeprogram skal projekter leve op til følgende krav:
- Projektet skal handle om forskning, teknologiudvikling eller teknologiafprøvning.
- Der skal samarbejdes med partnere fra andre EU-lande, eller lande med en såkaldt associeringsaftale med EU.
- Der skal helst være tre forskellige partnere fra tre forskellige lande.
- Alle kan søge
Kilde: Forsknings- og innovationsstyrelsen
Læs også artiklen
Fem gode råd til at få snablen ned i EU-kassen.
Fem gode råd til at få snablen ned i EU-kassen.
23 procent af EU-milliarderne er øremærket til it. Men i Danmark formår it-projekterne kun at lande 12 procent af støttekronerne.
"Vi har ærgret os over, når nu der er så mange milliarder nede i den EU-kasse, at vi så ikke har været bedre til at hive nogle af de penge hjem," siger Tom Togsverd, direktør i Dansk Industris it-branchesammenslutning, ITEK.
Kniber med it
Støttekronerne uddeles gennem EU's såkaldte rammeprogrammer, der skal sikre, at EU forbliver verdens førende videnbaserede økonomi, og derfor løbende uddeler penge til en række udviklingsprojekter i EU.
Overordnet set er det gået ganske godt for danske projekter med at hente penge fra EU.
Rammeprogrammets seneste udgave, som løb fra 2003 til 2006, bevilligede et samlet beløb på 142 milliarder kroner til europæiske forsknings- og innovationsprojekter. Heraf fik Danmark 2,4 procent - svarende til EU's næststørste tilskud set i forhold til indbyggertal, kun overgået af Sverige.
Men kigger man på, hvordan it-relaterede projekter har klaret sig inden for det såkaldte IST-område (informationssamfundets teknologier), er billedet et andet: Her fik Danmark kun 1,3 procent af EU-pengene.
"Vi kan se, at ansøgninger om støtte med dansk deltagelse klarer sig bedre end EU-gennemsnittet, så det er primært et spørgsmål om, at der ikke bliver søgt nok," konstaterer Lisbeth Mortensen, specialkonsulent i EuroCenter, en afdeling under Forsknings- og Innovationsstyrelsen, som vejleder og rådgiver om ansøgning af EU-støtten.
Forsknings- og Innovationsstyrelsen arbejder netop nu på at klarlægge, hvorfor det går så skidt med at hente penge til it-projekter i Danmark.
Fortsættes ...
|
