Kendt revisorhus smider millioner efter BI-firma

Kendt revisorhus udskriver millioncheck og køber business intelligence-virksomheden Businessminds. Nu kan revisorerne selv tilbyde løsninger inden for business intelligence.

Artikel top billede

PricewaterhouseCoopers køber business intelligence-virksomheden Businessminds A/S.

Partner i PricewaterhouseCoopers Leif Christensen forklarer, at selskabets medarbejdere, når de går med revisor-kasketten på, ser mange problemer med afrapportering af tal og data.

"Det kan vi nu tilbyde en løsning til," siger han.

Opkøbet, der ligger i omegnen af 30 millioner kroner, indebærer også, at 40 medarbejdere skifter arbejdsgiver.

It-checkhæftet fremme

Ud over afrapporteringsløsninger og koblinger af lønsystemer, økonomisystemer og lignende arbejder PricewasterhouseCoopers også med finansielle modeller.

Bag det knap så sexede begreb ligger for eksempel modeller, der vurderer bankers risiko-profil.

Også her er behov for afrapporting af tal og information ind til modellerne, hvilket det nye opkøb vil styrke selskabet i, forklarer Leif Christensen.

Endelig fremhæver Leif Christensen de SAP-kræfter, man får med i købet, som en stor fordel ved revisorhusets opkøb.

Businessminds A/S er ikke det første it-selskab, PricewaterhouseCoopers køber. Tidligere har selskabet haft checkhæftet fremme og købt it-sikkerhedsfirmaet Protego.

Her gik øvelsen ud på at kombinere det selskab med sikkerhedsafdelingen Security & Technology hos PricewaterhouseCoopers.

Navnenyt fra it-Danmark

Jakob Dirksen, SVP, Nordic Customer Delivery & Operations hos GlobalConnect, er pr. 1. maj 2026 forfremmet til EVP, Infrastructure Delivery & Operations. Han skal fremover især beskæftige sig med at lede Infrastructure Delivery & Operations, der har til opgave at drive og udvikle fibernetværket på tværs af virksomheden. Forfremmelse

Jakob Dirksen

GlobalConnect

SAP SuccessFactors Partner Pentos har pr. 1. marts 2026 ansat Plamena Cherneva som Seniorkonsulent indenfor SuccessFactors HCM. Hun skal især beskæftige sig med konfiguration og opsætning af SuccessFactors suiten, samt udvikle smarte løsninger til mellemstore danske virksomheder. Hun kommer fra en stilling som løsningsarkitekt indenfor HR IT hos LEO Pharma. Hun har tidligere beskæftiget sig med HR procesdesign, stamdata og onboarding. Nyt job

Plamena Cherneva

SAP SuccessFactors Partner Pentos

IFS Danmark A/S har pr. 2. marts 2026 ansat Marlene Gudman som HR Business Partner. Hun skal især beskæftige sig med HR i Danmark og Norden og lede udvalgte internationale HR-projekter. Hun kommer fra en stilling som Nordic Lead HR Business Partner hos Salesforce. Hun har tidligere beskæftiget sig med international HR med fokus på udvikling af og udfordringer i HR ud fra et forretningsperspektiv. Nyt job

Marlene Gudman

IFS Danmark A/S

Alexander Hoffmann, SVP, Technology & IT hos GlobalConnect, er pr. 1. maj 2026 forfremmet til EVP, Tech, IT & Security. Han skal fremover især beskæftige sig med at lede den fortsatte udvikling af en mere integreret og software-drevet infrastrukturplatform. Forfremmelse

Alexander Hoffmann

GlobalConnect