ANNONCE:
Indholdsfortegnelse:
Hvis de ældre har skrottet fastnet-abonnementet til fordel for en mobiltelefon senere bliver svagelige, kan de ældre nemlig i øjeblikket ikke få installeret en såkaldt tryghedsalarm eller nødkaldsalarm fra kommunen.
Problemet er, at de mange nødkaldssystemer, som kommunerne indtil videre har investeret i, er udviklet til at fungere med en fastnettelefon.
"Vi er opmærksomme på, at der begynder at komme et problem," siger Tina Jørgensen, der er chefkonsulent på ældreområdet hos Kommunernes Landsorganisation (KL), som repræsenterer og rådgiver alle danske kommuner.
"Det er jo hjælpemidler, som kommunerne har indkøbt og ejer. Og de nødkaldssystemer ligger der jo rigtigt mange penge i," siger Tina Jørgensen.
Derfor har den eneste mulighed for kommunerne indtil videre været at få den ældre til at reetablere en fastnettelefon, hvis de får behov for et nødkaldsanlæg.
"Og hvis ikke de har råd til det, så har man hjulpet dem økonomisk," siger Tina Jørgensen med henvisning til, at kommunerne betaler anlægget for fattige ældre.
Nødkaldsanlæg for 12 millioner
Hos Købehavns Kommune, der er en af KL's 98 medlemskommuner, fortæller centerchef hos Hjælpemiddelcenteret, Birgitte Østergaard, at kommunen hvert år opsætter og nedtager 1.500 nødkaldeanlæg hos kommunens ældre, mens der til stadighed er 5.000 anlæg i drift.
Med en pris på omkring 2.500 kroner per apparat, løber de fastnet-afhængige apparater således op i mere end 12 millioner kroner.
Hos KL fortæller Tina Jørgensen, at kommunerne i øjeblikket er i en overgangstid, hvor teknologien til mobilbårne nødkaldeanlæg er mulig, men hvor rigtig mange ældre ikke kan eller vil benytte mobiltelefoner.
"Vi er i en brydningstid, hvor en gruppe er meget til mobiler, og en gruppe bestemt ikke er til mobiler. Og vi har så en masse hjælpemidler, der knytter sig op i forhold til de to forskellige enheder," siger Tina Jørgensen.
Fortsættes ...



