Software-tjenester vokser 27 procent i år

Ifølge analysehuset Gartner stiger den globale omsætning af erhvervsprodukter inden for SaaS i sådan et tempo, at markedet er fordoblet i 2012.

Artikel top billede

Kurven går opad for salget af SaaS-produkter.

Det bliver mere og mere populært at bruge software, som ligger på en fremmed computer. Den såkaldte software-as-a-service (SaaS). Blandt de mest kendte produkter er Gmail og Google Docs, som indgår i Google Apps. Det er gratis produkter.

Men markedet inden for kommercielle SaaS-produkter er også ved at puste sig op. Analysehuset Gartner vurderer, at værdien af markedet i år vil passere 37 milliarder kroner. En stigning på 27 procent.

Og i 2012 vil markedet være mere end fordoblet til 86 milliarder kroner.

"Indledende bekymringer omkring sikkerhed, responstid og service-tilgængelighed er blevet færre for mange organisationer, mens SaaS-forretnings- og beregningsmodeller er modnet, og indførelsen har grebet om sig," siger Sharon Mertz, der er forskningsleder hos Gartner.

Ifølge Gartner hænger den stadig stigende udbredelse sammen med, at virksomheder søger nye veje for at nedbringe deres udgifter til it-området, ligesom den øgede udbredelse af bredbånd også gør det nemmere for flere virksomheder at bruge web-baserede programmer.

Blandt de hurtigst voksende produkter inden for SaaS er kontorpakker.

Navnenyt fra it-Danmark

Guardsix har pr. 1. april 2026 ansat Annbritt Andersen som Global Chief Revenue Officer (CRO). Hun skal især beskæftige sig med at geare organisationen til en markant skalering i Europa. Hun har tidligere beskæftiget sig med globale kommercielle strategier for nogle af branchens allerstørste spillere, herunder Microsoft. Nyt job
Netip A/S har pr. 1. april 2026 ansat Claus Berg som Account Manager ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Client Manager hos itm8. Nyt job

Claus Berg

Netip A/S

Renewtech ApS har pr. 1. april 2026 ansat Boris Sudar som Senior IT Specialist. Han skal især beskæftige sig med at sikre, at Renewtech cloudbaseret infrastruktur fortsætter på sit højeste niveau, mens han også skal drive system udvikling. Han kommer fra en stilling som Senior IT Specialist hos Eurowind Energy. Han har tidligere beskæftiget sig med Microsoft 365, Intune og sikker endepunktsstyring for hybrid og cloudbaseret infrastrukturer. Nyt job

Boris Sudar

Renewtech ApS

Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Steffen Bendix Søjberg som Systemkonsulent ved netIP's kontor i Rødekro. Han kommer fra en stilling som Systemadministr,og har været i branchen i mange år. Nyt job