IT- og Telestyrelsen går i flæsket på Chrome

En måned efter alle andre advarer IT- og Telestyrelsen nu imod brugen af Google Chrome-browseren. At advarslen kommer så sent, skyldes en fejl hos IT- og Telestyrelsen.

Artikel top billede

Efter en måned med relativt ro omkring den omstridte Google-browser Chrome benytter IT- og Telestyrelsen stilheden til at advare mod brugen af Chrome under overskriften Brug ikke Google Chrome endnu!

Sikkerhedsadvarslen kommer en hel måned efter, at Tyskland og Holland officielt advarede mod brugen af Chrome på grund af browserens beta-status.

Da IT- og Telestyrelsen ikke selv har et software-testcenter, er advarslen baseret på den tyske myndighed for it-sikkerhed, BSI (Bundesamt für Sicherheit in der Informationstechnik).

"Vi har valgt at advare mod brugen af Google Chrome primært, fordi det er en beta-version og ud fra den generelle betragtning, at beta-versioner kan udgøre en sikkerhedsrisiko," forklarer kontorchef Flemming Faber fra styrelsens IT-sikkerhedskontor.

Fejl hos IT- og Telestyrelsen

At den danske advarsel kommer en måned efter de tyske og hollandske advarsler skyldes en fejl hos IT- og Telestyrelsen.

"Den sene udmelding skyldes simpelthen en fejl. Pressemeddelelsen om Chrome er røget nederst i bunken og siden fundet frem igen. Nu er historien kommet med i vores nyhedsbrev, som automatisk genererer nyheden på hjemmesiden," siger Flemming Faber.

Han fortæller, at nyheden burde være blevet bragt i forbindelse med SF's it-politiske ordfører Hanne Agersnaps paragraf 20 spørgsmål til videnskabsminister Helge Sander (V) angående Chrome-browseren.

Flere beta-produkter

Google markerer flere af sine web-produkter med et beta-mærkat.

Men den betegnelse vil styrelsen ikke forholde sig generelt til.

"Beta-mærkatet kan jo være en strategi, eller fordi produkterne ikke er færdige. Det vil vi ikke forholde os til. Jeg vil dog bare sige, at folk selv har et ansvar, når det kommer til at benytte beta-produkter," siger Flemming Faber.

For at uddybe sit svar henviser han også til Helge Sanders svar til Hanne Agersnaps paragraf 20-spørgsmål:

"Det er i sidste ende den enkelte borger, offentlige og private institution og firma, der selv skal vurdere, hvorvidt sikkerheden i et produkt er tilstrækkelig til at tage det i anvendelse."

Læses lige nu

    Sparekassen Danmark

    Dataudvikler til IT og Operations i Hobro

    Nordjylland

    Køge Kommune

    Specialist i Informationssikkerhed

    Region Sjælland

    Metroselskabet I/S

    Customer Success Manager

    Københavnsområdet

    Forsvarets Efterretningstjeneste

    Tekniske analytikere med forståelse for netværk

    Københavnsområdet

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Steffen Bendix Søjberg som Systemkonsulent ved netIP's kontor i Rødekro. Han kommer fra en stilling som Systemadministr,og har været i branchen i mange år. Nyt job
    Netip A/S har pr. 1. april 2026 ansat Claus Berg som Account Manager ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Client Manager hos itm8. Nyt job

    Claus Berg

    Netip A/S

    Jakob Dirksen, SVP, Nordic Customer Delivery & Operations hos GlobalConnect, er pr. 1. maj 2026 forfremmet til EVP, Infrastructure Delivery & Operations. Han skal fremover især beskæftige sig med at lede Infrastructure Delivery & Operations, der har til opgave at drive og udvikle fibernetværket på tværs af virksomheden. Forfremmelse

    Jakob Dirksen

    GlobalConnect

    Comsystem A/S har pr. 15. april 2026 ansat Iver Jakobsen som Technical Key Account Manager. Han skal især beskæftige sig med teknisk løsningssalg. Iver Jakobsen har 25 års erfaring fra TelCo-branchen. Han kommer fra en stilling som Key Account Manager hos E.ON Drive ApS. Han har tidligere beskæftiget sig med rådgivning og løsningssalg. Nyt job

    Iver Jakobsen

    Comsystem A/S