Pas på dit varemærke på nettet

Mange firmaer benytter deres registrerede varemærke forkert på nettet. Værn om det, ellers risikerer du at miste det, lyder det fra en juridisk ekspert.

Artikel top billede

Rigtig mange danske virksomheder bruger deres registrerede varemærke forkert på nettet.

Værner man ikke om navnet og de regler, der er knyttet til varemærkeregistrering, kan man risikere at miste det.

"Hvis man eksempelvis gradbøjer sit varemærkenavn, er man selv skyld i en udvanding af navnet. Konsekvensen kan være, at man fradømmes retten til at bruge sit eget varemærke," siger Torben E. Kristensen, juridisk specialkonsulent i Patent & Varemærkestyrelsen.

Patent & Varemærkestyrelsen oplever i større og større grad, at varemærker degenereres og bliver til almene begreber i stedet for statiske ikoner.

"Man bør kun benytte sit varemærke i den form, som det er registreret. Det er der mange, der glemmer på nettet," siger han.

Et praktisk eksempel på forkert brug af et varemærke er det meget brugte begreb "Googler," siger han.

"Selv om Google måske er tilfreds med, at deres navn associeres med et begreb, bør firmaet kun benytte sit varemærke i den form, som det er registreret," siger han.

For en mindre virksomhed kan en sådan skævvridning eller leg med navnet betyde usikkerhed om varemærket.

Varemærket brugt på tryk er ikke ramt i samme grad som på nettet, fordi der er en anden og langt mere åben kultur omkring internettet, lyder det fra Patent & Varemærkestyrelsen

Skal dokumentere brug af varemærke

Brug kun et varemærke i den form, som det er registreret, og sørg for at dokumentationen er på plads, lyder rådet fra Patent & Varemærkestyrelsens jurist.

"Det er en god idé at markere sit varemærke på websiden eksempelvis med fed skrift eller store bogstaver. Derved fjerner man enhver tvivl," siger Torben E. Kristensen.

"Samtidig skal man være bevidst om, hvordan andre bruger ens navn. Medierne kan eksempelvis have tendens til at benytte varemærker i forkerte sammenhænge og bøjninger. Det bør man stoppe, hvis det er muligt."

Farvel til navnet

Mange grafiske designere og tekstforfattere tager ikke så store hensyn til varemærket på nettet, der er en meget levende organisme, som ændrer udseende, lyder det fra Patent & Varemærkestyrelsen.

"Firmaer skal kunne dokumentere, at de bruger det registrerede varemærke. Derfor skal man faktisk tage skærmdumps og gemme dem, hvis man eksempelvis ændrer det grafiske udtryk på sit websted."

"Bruges varemærket ikke efter reglerne, kan virksomheden risikere at miste det efter fem år," siger Torben E. Kristensen.

Annonceindlæg fra Axcess Nordic

AI i kundeservice kræver mere end ny teknologi

AI er på vej ind i danske kontaktcentre, men uklare mål, tunge processer og et opsplittet systemlandskab spænder mange steder ben for resultaterne.

Navnenyt fra it-Danmark

Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Michael Schou som Operations Manager ved netIP Aalborg og Aarhus. Han kommer fra en stilling som Senior Director - Head of IT hos BDO. Han har tidligere beskæftiget sig med flere områder indenfor IT-branchen, hvor han bla. også har drevet sin egen IT-virksomhed. Nyt job

Michael Schou

Netip A/S

Alexander Hoffmann, SVP, Technology & IT hos GlobalConnect, er pr. 1. maj 2026 forfremmet til EVP, Tech, IT & Security. Han skal fremover især beskæftige sig med at lede den fortsatte udvikling af en mere integreret og software-drevet infrastrukturplatform. Forfremmelse

Alexander Hoffmann

GlobalConnect

Renewtech ApS har pr. 15. marts 2026 ansat Jouni Salo som Account Manager for Sverige. Han skal især beskæftige sig med med at styrke Renewtechs nordiske tilstedeværelse med fokus primært på det svenske marked. Han kommer fra en stilling som Key Account Manager hos GoGift. Han har tidligere beskæftiget sig med udvikling af salgsaktiviter og kunderelationer på tværs af flere markeder. Nyt job

Jouni Salo

Renewtech ApS

IFS Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Lasse Hounsgaard som AI Account Executive. Lasse skal især beskæftige sig med udrulning af IFS.ai Logistics i Norden. Lasse kommer fra en stilling som Manufacturing Account Executive hos Autodesk ApS. Lasse er uddannet cand.merc. i International Virksomhedsøkonomi. Lasse har tidligere beskæftiget sig med digitalisering af danske og nordiske virksomheder. Nyt job

Lasse Hounsgaard

IFS Danmark A/S