Dine medarbejdere fildeler i arbejdstiden

Brugen af Facebook, LinkedIn og YouTube er ligesom peer-to-peer-fildeling og mediestreaming udbredt på arbejdspladserne, viser ny undersøgelse.

Artikel top billede

Computerworld News Service: Markeds-analysefirmaet NewDiligence har spurgt 527 slutbrugere og it-ledere og konkluderer, at omkring 60 procent af respondenterne bruger sociale netværkssites på arbejdet, mens 85 procent bruger instant message og streaming af lyd og video.

Herudover svarer mere end halvdelen af respondenterne, at de udnytter fildeling til arbejdsbrug og en tredjedel tilstår, at de også deler musik og video til personligt brug på arbejdet.

Rundt regnet 40 procent udnytter internetbaseret telefoni til personligt brug, og 15 procent gør brug af anonymiserende online-systemer, mens de er på arbejde, for at skjule deres identitet.

Arbejdsredskab

Halvdelen af respondenterne svarer, at de logger på sociale netværk som LinkedIn, Facebook, YouTube en gang om dagen eller mere til arbejdsbrug. Men det er de samme sociale netværk, respondenterne bruger mest til personlige formål - i arbejdstiden.

Arbejdsårsager til at besøge sociale netværk blev angivet til at være 'professionel networking med kolleger', 'at finde kolleger', 'undersøgelser', 'mødeorganisering' og 'opsøgende salg'.

På trods af legitime årsager til arbejdsbrug, udgør brugen af sociale netværk stadig en sikkerhedsrisiko. De udnyttes jævnligt til at sprede malware eller til at narre ofre til at besøge inficerede sites, påpeger netværks-sikkerhedsanalytiker hos Arbor Networks Jose Nazario.

Mikroblogging-sitet Twitter har for eksempel været uagtsomt medvirkende til at sprede malware blandt andet i kraft af en bot, der for nylig sammenkoblede link-spam fra MSN Messenger med Twitter i et forsøg på at få brugere til at downloade malware, bemærker han.

"Et hvert socialt medie, hvor man har mange brugere, fungerer som en direkte distributionskanal for malware," fortæller Nazario.

Samlet kommunikationspakke

NewDiligences undersøgelse viser, at de fleste af de adspurgte it-lederes virksomheder har virksomhedspolitikker for overvågning af netværkstrafik. Det var hovedsagligt mindre virksomheder med under 5.000 ansatte, der manglede sådanne politikker (20 procent).

Undersøgelsen beskriver også, at omkring halvdelen af de adspurgte it-ledere har udrullet en samlet kommunikationspakke eller har planer om at gøre det, hvor e-mail og instant message er de mest brugte applikationer efterfulgt af VoIP og fildeling.

Undersøgelsen fra NewDiligence har titlen 'The Collaborative Internet: Usage Trends, End User Attitudes and IT Impact' (da: 'Samarbejde og informationsdeling på internettet: Brugstendenser, holdninger hos slutbrugere og påvirkning af it-afdelingen') og blev bestilt af FaceTime Communications, som leverer enterprise-værktøjer til sikker brug af instant message, Skype, internetbaseret telekonferencer og p2p-fildeling.

Oversat af Thomas Bøndergaard

Navnenyt fra it-Danmark

Pentos har pr. 2. juni 2025 ansat Jonas Kyhnau som Seniorkonsulent. Han skal især beskæftige sig med at rådgive virksomheder om HR digitalisering og implementering af SAP SuccessFactors og SmartRecruiters. Han kommer fra en stilling som Seniorkonsulent og PMO lead hos Gavdi. Han er uddannet Cand.merc Human Resource Management fra Copenhagen Business School. Han har tidligere beskæftiget sig med med Onboarding, Employee Central (Core HR). Nyt job

Jonas Kyhnau

Pentos

Immeo har pr. 16. marts 2026 ansat Honey Arora som Senior Manager. Han kommer fra en stilling som Data Product Owner hos Centrica Energy. Nyt job

Honey Arora

Immeo

IFS Danmark A/S har pr. 2. marts 2026 ansat Marlene Gudman som HR Business Partner. Hun skal især beskæftige sig med HR i Danmark og Norden og lede udvalgte internationale HR-projekter. Hun kommer fra en stilling som Nordic Lead HR Business Partner hos Salesforce. Hun har tidligere beskæftiget sig med international HR med fokus på udvikling af og udfordringer i HR ud fra et forretningsperspektiv. Nyt job

Marlene Gudman

IFS Danmark A/S

Guardsix har pr. 1. maj 2026 ansat Louise Sara Baunsgaard som Global Marketing & Communications Director. Hun skal især beskæftige sig med at positionere virksomheden som et europæisk alternativ i en tid, hvor cybersikkerhed i høj grad handler om geopolitik. Hun kommer fra en stilling som Co-Founder og CMO hos Get BOB. Hun er uddannet Ba.ling.merc fra CBS og har desuden en Mini MBA i marketing. Hun har tidligere beskæftiget sig med marketing og kommunikation i ledende nordiske roller hos bl.a. Meta og Nets. Nyt job