Microsoft: Enkelt at skifte fra Vista til Windows 7

Overgangen til Windows 7 fra Windows Vista bliver nem, lyder det fra Microsoft. Men hvad hvis man skifter fra XP?

Artikel top billede

Mike Nash, vicepresident for Windows Product Management, lover, at overgangen fra Windows Vista til Windows 7 bliver nem.

Den hvide elefant (betegnelse for en ting, der er vanskelig at have med at gøre, og som har kostet langt mere, end den egentlig er værd, red.) er på besøg på andendagen af Microsofts udviklerkonference.

Alle ved, at den er i rummet, men ingen nævner den.

Da Mike Nash, vicepresident for Windows Product Manager, i et pressemøde med europæiske journalister skulle fortælle om planerne for Windows 7, brugte han meget tid på at fremhæve fordelene ved Windows Vista og Windows 7.

Windows Vista havde blandt andet gjort meget for sikkerheden, og Windows 7 forbedrer sikkerheden yderligere ved blandt andet at kryptere memorysticks med Bitlocker, lyder det fra Mike Nash.

Flere gange nævner han også, at overgangen fra Vista til Windows 7 vil blive relativ smertefri.

Skifte fra Windows XP til Windows 7

Da Computerworld spørger, hvad virksomheder, der ønsker at gå direkte fra Windows XP til Windows 7, kan forvente, svarer Mike Nash:

"Det vil altid være nemmere at gå fra Vista til 7 end fra XP til 7. Men vi vil sørge for, at vi har værktøjer til at hjælpe kunder med at gå fra Windows XP til Windows 7. En række af de værktøjer vil være udvidelser af værktøjerne til at gå fra Windows XP til Vista."

Han understreger, at skiftet mellem Windows XP og Windows Vista er større end mellem Windows Vista og Windows 7.

"Der var ændringer i device driver-modellen og i applikationsmodellen, da vi skiftede fra Windows XP til Windows Vista. Vi laver ikke den slags store ændringer igen, når vi går fra Windows Vista til Windows 7," siger Mike Nash.

Systemkrav ikke specificeret

Da Steven Sinofsky præsenterede Windows 7 på udviklerkonferencens keynote, nævnte han, at han selv anvendte Windows 7 på en netbook med en GigaHz CPU udstyret med en 1 gigabyte RAM.

Derfor spørger Computerworld Mike Nash, om det var det minimale hardwarekrav, som Windows 7 lige kunne klare sig med, eller om det er et anbefalet hardwarekrav, hvor Windows 7 kører fint.

Mike Nash kan ikke give nogen konkrete specifikationer på, hvilke hardwarekrav Windows 7 har.

Mike Nash svarer, at hardwarekrav endnu ikke er fastlagt, men at et krav til Windows 7 er, at det skal køre bedre end Windows Vista.

"Vi vil have, at Windows 7 kører lige så godt og hurtigt, hvis ikke bedre, end Windows Vista på den samme maskiner," lyder det fra Mike Nash.

Annonceindlæg fra Context&

Når AI løber fra organisationen

Teknologien udvikler sig hurtigere end virksomhedernes struktur, processer og ledelse kan følge med.

Navnenyt fra it-Danmark

Elbek & Vejrup A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Mikkel Bernt Buchvardt som AI Architect & Product Manager. Han skal især beskæftige sig med udviklingen af AI-Services og AI-Agenter i og omkring Business Central. Han kommer fra en stilling som Lead Data & Analytics hos IBM. Han er uddannet MSc. i softwareudvikling fra ITU. Han har tidligere beskæftiget sig med Data og BI hos KMD og Seges Innovation. Nyt job

Mikkel Bernt Buchvardt

Elbek & Vejrup A/S

Immeo har pr. 16. marts 2026 ansat Honey Arora som Senior Manager. Han kommer fra en stilling som Data Product Owner hos Centrica Energy. Nyt job

Honey Arora

Immeo

SAP SuccessFactors Partner Pentos har pr. 1. marts 2026 ansat Plamena Cherneva som Seniorkonsulent indenfor SuccessFactors HCM. Hun skal især beskæftige sig med konfiguration og opsætning af SuccessFactors suiten, samt udvikle smarte løsninger til mellemstore danske virksomheder. Hun kommer fra en stilling som løsningsarkitekt indenfor HR IT hos LEO Pharma. Hun har tidligere beskæftiget sig med HR procesdesign, stamdata og onboarding. Nyt job

Plamena Cherneva

SAP SuccessFactors Partner Pentos