ANNONCE:
Indholdsfortegnelse:
Det skal det måske. I hvert fald har Datatilsynet ikke tænkt sig at undersøge forholdene omkring Facebooks opbevaring af persondata, med henvisning til, at der endnu ikke er nogen, der er kommet alvorligt galt af sted på Facebook.
"Facebook er populært lige nu og her. Og med omkring en million danske brugere er det vigtigt, at Datatilsynet går ind i sagen," siger Anette Høyrup, som er jurist i Forbrugerrådet.
"Jeg synes, det er ærgerligt, at der er forbrugere, der skal brænde fingrene, før Datatilsynet griber ind. Det er jo netop det, vi ønsker at forhindre," siger hun.
Måske, måske ikke et problem
Forbrugerrådet bad i august Datatilsynet undersøge, om Facebooks dataindsamling er i strid med den danske persondatalov.
Datatilsynet afviste at gå ind i sagen med henvisning til mangel på ressourcer til undersøge sager, der muligvis slet ikke er et problem.
"Når vi skal vurdere, om vi af egen drift skal tage sådan en sag op, må vi se på, hvad der ellers er gang i. Hvis for eksempel en kommune lægger oplysninger om CPR-numre ud på internettet, er det en meget klar overtrædelse af lovgivningen. Men hvis det, som i dette tilfælde, måske ikke er et problem, tager vi ikke sagen op selv," sagde kontorchef i Datatilsynet, Lena Andersen, dengang til Computerworld.
Forbrugerrådet henvendte sig derefter til EU-Kommissionen.
EU spiller bolden tilbage
Nu har Forbrugerrådet modtaget EU's svar - og svaret spiller bolden tilbage på Datatilsynets banehalvdel.
Tilsyn med udenlandske internettjenester skal føres af de nationale myndigheder, hedder det i svaret.
Dermed skal Datatilsynet gå ind sagen nu, mener Forbrugerrådet.
Forbrugerrådet er ikke i tvivl om, at Facebook hører under dansk lov, og henviser til persondatalovens anvendelsesområde om behandling i tredjelande, og til en udtalelse fra den såkaldte "Artikel 29-gruppe", der er en uafhængig rådgivningsinstans vedrørende databeskyttelse under EU.
I april i år konkluderede Artikel 29-gruppen, at den amerikanske søgemaskine Google er underlagt brugernes nationale regler - herunder den danske persondatalov - og at det er de enkelte medlemsstater, der skal sikre, at reglerne bliver håndhævet.
Fortsættes ...



