Gymnasieelever tester eksamens-surf

Det er blevet for svært for gymnasieskolerne at forhindre eleverne i at gå på nettet under eksamen. Ny digital prøveform giver elever lov til eksamens-surf.

Artikel top billede

Undervisningsministeriet tester i disse uger en ny digital eksamensform, som giver studerende ved landets gymnasier lov til at bruge internettet som redskab under eksamen.

Forsøget gør op med den hidtidige form, som enten er foregået ved hjælp af en cd-rom på en computer uden internet eller i den traditionelle papirform.

Det fortæller Steen Lassen, som er studielektor i Undervisningsministeriet og ansvarlig for de digitale prøveeksamener.

Imidlertid gør trådløst internet og bærbare computere det svært for skolerne at kontrollere eleverne under eksamen.

"Det begynder, at blive vanskeligt at sikre, at der ikke er adgang til nettet på noget tidspunkt. Derfor prøver vi en eksamensform, hvor vi fra starten ved, at der er adgang til nettet," siger Steen Lassen.

Adgang til nettet uden kommunikation

Udfordringen er imidlertid at undgå, at eleverne snyder til eksamen ved at kommunikere via nettet. Ligesom ved de gode gamle eksamener i gymnastiksalen er snak med andre elever nemlig strengt forbudt under eksaminationen.

Mens toiletbesøg og sindige kodesystemer tidligere var den eneste mulighed for snyd, byder internet, trådløse netværk og medbragte computere på et utal af kommunikationsformer, som udfordrer censorernes fulde kontrol med de terpende eksaminander.

"Man må stadig ikke kommunikere. Det er stadigvæk i kategorien snyd, siger Steen Lassen.

Overvågning skal forhindre snyd

Hvordan det rent faktisk skal lade sig gøre at forhindre elevernes brug af Messenger, Facebook og Myspace under eksamen er endnu ikke besluttet, fortæller Steen Lassen.

"Men der kan for eksempel være tale om en log," siger studielektoren.

På den måde logger skolen, præcis hvilke hjemmesider og ip-adresser elevens computer har besøgt under eksamen.

Loggen kan eksempelvis suppleres med en stikprøvekontrol, hvor eleverne informeres om, at fem tilfældige i klassen logges, og at det hemmeligholdte resultat afleveres til censor. Bliver eleverne snuppet, skal de til eksamen et år senere, forklarer Steen Lassen.

Forsøg frem til 2010

Derfor tester omkring 60 klasser i disse uger den såkaldte 'digitale eksamen med adgang til internettet', som skal vise, om Undervisningsministeriet skal gå videre med projektet.

Giver prøverne et godt udfald, er det meningen at de 60 klasser i 2010 skal til en digital studentereksamen i en række fag.

Undervisningsministeriet gennemfører frem til 2010 to halvårlige digitale eksaminer med internetadgang. Her justeres længden og indholdet af eksaminerne, mens de tekniske løsninger til at forhindre snyd afprøves i slutningen af processen.

Indtil videre skal elevernes besvarelser af de digitale prøveeksaminer dog stadig printes ud på papir. Men tanken er, at hele processen omkring gymnasiale eksaminer fra 2010 skal være fuldt digitaliserede.

Navnenyt fra it-Danmark

Mohamed El Haddaoui, er pr. 7. april 2026 ansat hos Dafolo A/S som IT-systemudvikler. Han skal især beskæftige sig med udviklingsopgaver relateret til Brugerklubben SBSYS. Han er nyuddannet datamatiker og har erfaring med udvikling af REST API'er og integreret databaser. Nyt job

Mohamed El Haddaoui

Dafolo A/S

Jakob Dirksen, SVP, Nordic Customer Delivery & Operations hos GlobalConnect, er pr. 1. maj 2026 forfremmet til EVP, Infrastructure Delivery & Operations. Han skal fremover især beskæftige sig med at lede Infrastructure Delivery & Operations, der har til opgave at drive og udvikle fibernetværket på tværs af virksomheden. Forfremmelse

Jakob Dirksen

GlobalConnect

Renewtech ApS har pr. 1. april 2026 ansat Boris Sudar som Senior IT Specialist. Han skal især beskæftige sig med at sikre, at Renewtech cloudbaseret infrastruktur fortsætter på sit højeste niveau, mens han også skal drive system udvikling. Han kommer fra en stilling som Senior IT Specialist hos Eurowind Energy. Han har tidligere beskæftiget sig med Microsoft 365, Intune og sikker endepunktsstyring for hybrid og cloudbaseret infrastrukturer. Nyt job

Boris Sudar

Renewtech ApS

Sharp Consumer Electronics har pr. 1. april 2026 ansat Daniel Eriksson som salgsdirektør for de nordiske lande. Han skal især beskæftige sig med at accelerere virksomhedens vækst i Norden. Han kommer fra en stilling som nordisk salgsdirektør hos Hisense. Han har tidligere beskæftiget sig med detailhandel, kommerciel strategi og markedsudvidelser med bemærkelsesværdige resultater til følge. Nyt job

Daniel Eriksson

Sharp Consumer Electronics