ANNONCE:
Robert Wright i bogen 'Nonzero'.
Så længe jeg har været i branchen, har fokus i økonomien været på overgangen fra atomer til bits.
Den nye økonomi handlede om bits; den var vægtløs, øjeblikkelig og global.
Atomer var noget, man beskæftigede sig med i det forrige årtusind. Fysiske varer blev billigere og billigere, og geografien kunne stort set ignoreres i outsourcingens og 40 fods-containerens tidsalder.
Men nu er det, som om konceptet er ved at blive ødelagt af sin egen succes.
Vi er tvunget til at vende opmærksomheden tilbage mod atomerne af den simple grund, at vi er ved at løbe tør for både råstoffer, energi og kapacitet til at udlede og smide væk.
Ikke mindst med et par milliarder mennesker i udviklingslandene, der står og tripper for foden af rulletrappen op til den globale middelklasses forbrugerparadis.
Det er træls, vitterligt en ubekvem sandhed af den slags, man helst skyder fra sig, så snart der er andet at tænke på.
Jeg skal ikke forklejne finanskrisen, men ret beset handler den 'kun' om penge. Penge er dog tydeligvis højere prioriteret end en overhængende kollaps af det globale økosystem.
Alverdens regeringer har handlet hurtigt og radikalt, og selv ærke-liberale har ladet deres regering poste enorme summer ud i at frelse os fra den boble af spekulationer, der har drevet de senere års forbrugsfest.
Men selvom finanskrisen har fået al opmærksomheden og pengene, så betyder det ikke, at miljøkrisen er aflyst.
Fortsættes ...



