Dansk SuperOffice-direktør sat på porten

For anden gang på to år skifter den norskejede CRM-leverandør SuperOffice direktør efter uoverensstemmelser mellem den norske koncernchef og den danske direktør.

Artikel top billede

Direktøren for den danske del af den norske CRM-leverandør SuperOffice, Bo Nielsen, fratræder sin stilling med øjeblikkelig virkning.

"Resultaterne gennem de seneste år har ikke været tilfredsstillede. Det er både Bo og jeg enige om, men vi har været uenige om, hvordan selskabet skal udvikle sig i fremtiden," siger Gisle Jentoft, SuperOffices norske koncernchef.

Hvad har den uenighed bestået af?
"Det er ikke noget, som jeg ønsker at oplyse til pressen. Vi har kort og godt været uenige om nogle detaljer, om hvordan virksomheden skal drives videre. Men vi skilles som venner, og jeg ønsker Bo held og lykke i fremtiden."

Hvem bliver den nye direktør?
"Vi har ansat en ny direktør, men navnet bliver først offentliggjort i løbet af november."

Hvorfor offentliggøre i først navnet senere?
"Personen er ikke ansat i SuperOffice i forvejen og skal derfor have lov til at afslutte sit nuværende arbejde på en tilfredsstillende måde."

Hvornår fik Bo Nielsen besked om fyringen?
"Nu synes jeg, at du lægger nogle store stygge ord i min mund. Bo har vidst besked i et stykke tid. Men tidspunktet er ikke relevant for offentligheden."

Hvorfor sender i først jeres pressemeddelelse ud klokken 16.30 en fredag eftermiddag?
"Vores ansatte fik besked tidligere i dag, men vi har været i møder det meste af dagen og har også skulle informere kunder og partnere."

Utilfredsstillende resultater

Der er anden gang i løbet af to år, at SuperOffice skifter direktør.

I 2006 overtog Bo Nielsen direktørstolen efter Jan Lomholdt.

Også dengang var årsagen til bruddet manglende enighed om, hvordan SuperOffice i Danmark skulle drives videre.

SuperOffice Danmark har 23 ansatte, og det seneste årsregnskab viste et overskud på 700.000 kroner.

Computerworld har forgæves forsøgt at få en kommentar fra Bo Nielsen.

Annonceindlæg fra Computerworld

Udsolgt succes rykker i større rammer og offentliggør stjerneprogram

Computerworlds Cloud & AI Festival tager konsekvensen af sin egen succes

Navnenyt fra it-Danmark

Den danske eID-virksomhed Idura har pr. 1. april 2026 ansat Kari Lehtimäki som Country Manager. Han skal især beskæftige sig med at styrke kendskabet til Iduras løsninger i Finland samt fremme samarbejdet med økosystemet omkring det finske Trust Network. Han kommer fra en stilling som Salgschef hos Telia Finland. Han er uddannet uddannet civilingeniør (M.Sc. Tech.) og medbringer ledelse, markedsindsigt og praktisk erfaring. Han har tidligere beskæftiget sig med salg og forretningsudvikling inden for Telias trust services-forretning. Nyt job

Kari Lehtimäki

Den danske eID-virksomhed Idura

Mohamed El Haddaoui, er pr. 7. april 2026 ansat hos Dafolo A/S som IT-systemudvikler. Han skal især beskæftige sig med udviklingsopgaver relateret til Brugerklubben SBSYS. Han er nyuddannet datamatiker og har erfaring med udvikling af REST API'er og integreret databaser. Nyt job

Mohamed El Haddaoui

Dafolo A/S

Pinksky ApS har pr. 1. maj 2026 ansat Dan Toft, 29 år,  som Rådgivende konsulent, Partner. Han skal især beskæftige sig med digitalisering med Microsoftplatformen. Han kommer fra en stilling som Microsoft 365 & SharePoint Specialist hos Evobis ApS. Han er uddannet datamatiker. Han har tidligere beskæftiget sig med Microsoft 365 og SharePoint udvikling. Nyt job

Dan Toft

Pinksky ApS

IFS Danmark A/S har pr. 2. marts 2026 ansat Marlene Gudman som HR Business Partner. Hun skal især beskæftige sig med HR i Danmark og Norden og lede udvalgte internationale HR-projekter. Hun kommer fra en stilling som Nordic Lead HR Business Partner hos Salesforce. Hun har tidligere beskæftiget sig med international HR med fokus på udvikling af og udfordringer i HR ud fra et forretningsperspektiv. Nyt job

Marlene Gudman

IFS Danmark A/S