Artikel top billede

Acers Aspire One giver baghjul til Asus Eee PC

Acer sender en million flere netbooks på markedet end Asus.

Computerworld News Service: Verdens tredjestørste pc-leverandør, Acer, fortæller, at der muligvis vil blive solgt helt op til seks millioner enheder af virksomhedens netbook Aspire One, hvilket giver baghjul til Asustek Computers populære Eee PC som markeds-ledende.

Asus har sat et mål for i år på fem millioner leverancer af Eee PC. Dette er dog en million leverancer fra førerpositionen, hvis Acer når sit mål.

Dette nederlag vil måske ikke blive så let for Asus at acceptere, da virksomheden stort set har været ansvarlig for den kommercielle popularisering af netbooks med dens Eee PC.

Asus lancerede Eee PC i Taiwan i oktober sidste år under stor fanfare på grund af dens lille størrelse og lave pris. Den billigste Eee PC på lanceringstidspunktet havde en skærm på syv tommer og en pris på 7.999 taiwanske dollar - omkring 1.400 danske kroner. I Danmark, hvor den udkom i april i år, kom den til at koste cirka 2.500 kroner.

Acer vinder dog hurtigt frem med sin Aspire One, som blev lanceret i juni i år.

Ingen tung grafik

Netbooks er ultrabærbare, der er designede til mobilitet og har typisk en skærm på mellem syv og 10 tommer og vejer under to kilo. De fleste netbook-komponenter inklusiv processoren er ikke så slagkraftige som de i normale bærbare, så de har som regel en længere batterilevetid.

Netbooks er lavet til at gå på nettet og arbejde med e-mails, skriveprogrammer og regneark og er altså ikke til computerspil i den grafisk tunge ende, videoredigering eller andet multimediearbejde.

Torsdag fremlagde Asus sin vurdering af leveringer af Eee PC for fjerde kvartal til mellem 1,6 og 1,8 millioner enheder. I tredje kvartal leveredes 1,7 millioner enheder. I sammenligning leverede Acer 2,4 millioner enheder af sin Aspire One i tredje kvartal og forventer, at dette antal vil blive overgået i fjerde kvartal.

"Segmentet for netbooks er i meget fin vækst," fortæller administrerende direktør (CEO) hos Acer, Gianfranco Lanci, under virksomhedens investorkonference for tredje kvartal i Taipei i fredags.

Acer dobbelt så stor

Til næste år vil Acer levere 12 til 15 millioner enheder af Aspire One, fortalte han yderligere. Asustek afviser at udtale sig om det forventede antal af leveringer af Eee PC for 2009.

Hovedforskellen mellem de to taiwanesiske virksomheder er størrelsen. Acers omsætning i tredje kvartal var på 28,5 milliarder kroner, hvilket er mere end det dobbelte af Asus' omsætning på 14 milliarder kroner. Acer står på tredjepladsen på det globale marked for pc-leverandører kun bagefter Hewlett-Packard og Dell.

Acers overlegne størrelse giver virksomheden evnen til at lancere produkter globalt på de fleste markeder samtidigt, mens Asustek har opbygget sin markedsføring og sine salgskanaler løbende igennem året.

Oversat af Thomas Bøndergaard




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

01. maj 2024 | Læs mere


ERP-trends 2024

Bliv derfor inspireret til, hvordan du kan optimere dine systemer og processer når af nogle af de fremmeste eksperter på ERP-markedet dele deres iagttagelser af det aktuelle marked og vurderinger af, hvad vi har i vente de kommende 3-5 år. Vi sætter også fokus på, hvordan udviklingen kommer til at påvirke din organisation, hvordan du bedst forbereder og planlægger ERP-indsatsen og om, hvilke faldgruber du skal være opmærksom på.

02. maj 2024 | Læs mere