Microsoft lover hurtig start og længere liv med 7'eren

I et forsøg på at håndtere klagerne over, at Windows Vista er langsomt og strømslugende, lover Microsoft, at Windows 7, vil bruge mindre hukommelse og strøm.

Artikel top billede

Computerworld News Service: Windows 7 vil ikke blot kunne starte og slukke hurtigere, den vil også kunne genkende tilsluttede enheder hurtigere og mere præcist end Vista.

Samtidig vil styresystemet kunne køre på billige netbook-pc'er uden problemer, lød det fra Microsofts topledelse i åbningstalen ved Windows Hardware Engineering Conference.

Selvom Windows 7 er bygget på samme kodebase som Vista, skulle det nye styresystem kunne boote adskille sekunder hurtigere end Vista, fordi det loader enhedsdrivere parallelt i stedet for én ad gangen.

Antallet af tjenester, der startes, når pc'en tændes, reduceres, fortæller Jon DeVaan, Microsofts chef for Windows Core Operating System.

Windows 7 vil også bruge mindre hukommelse end Vista, fordi der åbnes flere applikationsvinduer ved at "lade videokortet gøre sit job, så vi ikke længere behøver at administrere vinduerne," sagde Job DeVaan.

Han siger også, at Vista ikke er så god til at lade CPU'en gå i tomgang og forblive i den tilstand.

Kernen i Windows 7 er bedre end i Vista, så CPU'en kører ved lavere frekvens og forbliver i tomgang i længere tid.

Resultatet er forbedret batterilevetid i forhold til Vista på mindst 11 procent, fortalte han.

Windows 7 på netbooks

Ifølge Steven Sinofsky, chef for Windows og Windows Live Engineering, har Microsoft planer om at udsende en beta af Windows i starten af næste år.

Steven Sinofsky og Mike Angiulo, direktør for Windows PC planning og PC ecosystem team, viste ved konferencen en Asus Eee netBook, der kørte Windows 7 til trods for, at den kun havde 1 GB RAM og 16GB hukommelsesdrev.

"Vi forventer, at Windows 7 kommer til at køre på netbooks uden problemer," sagde direktør for Windows project management, Mike Nash, i et separat interview.

Steven Sinofsky og Mike Angiulo viste også, at når man tilslutter en enhed til computeren, popper der med det samme en thumbnail op på skærmen af det præcise produkt.

Ved at klikke på enheden popper der et lille vindue op, som Microsoft kalder DeviceStage.

Producenten af enheden kan bruge DeviceStage til at tilbyde kundeservice, for eksempel vejledninger eller links til live chat sessions med kundeservice eller til at sælge abonnementer eller add on-produkter.

Vil ikke tvinge producenter

Microsoft-cheferne fremhævede også, at forbedringerne i Windows 7 kun kommer vil at bære frugt, hvis hardwareproducenterne - både pc-leverandører og enhedsproducenter - certificerer og tester deres produkter for kompatibilitet med Windows 7.

Og Mike Nash er ikke bange for, at finanskrisen får hardware-partnerne til at spare på testning og certificering.

Microsofts topledelse sagde også, at de er klar over, at forbedringer på områder som en laptops batterilevetid risikerer at blive undermineret af tredjeparts-enheder, der uforsætligt dræner hardwaren.

Men de har ingen planer om at tilbyde producenterne større eller flere fordele for at opfordre eller tvinge dem til at gøre deres produkter kompatible med Windows 7.

"Tvinge er et stærkt ord. Vi simplificerer vores programmer for at gøre det lettere for dem at deltage," sagde han. "Vi bruger ikke incitamenter eller straffe for at få virksomhederne om bord."

Oversat af Mille Bindslev

Læses lige nu

    Navnenyt fra it-Danmark

    Sharp Consumer Electronics har pr. 1. april 2026 ansat Daniel Eriksson som salgsdirektør for de nordiske lande. Han skal især beskæftige sig med at accelerere virksomhedens vækst i Norden. Han kommer fra en stilling som nordisk salgsdirektør hos Hisense. Han har tidligere beskæftiget sig med detailhandel, kommerciel strategi og markedsudvidelser med bemærkelsesværdige resultater til følge. Nyt job

    Daniel Eriksson

    Sharp Consumer Electronics

    IFS Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Lasse Hounsgaard som AI Account Executive. Lasse skal især beskæftige sig med udrulning af IFS.ai Logistics i Norden. Lasse kommer fra en stilling som Manufacturing Account Executive hos Autodesk ApS. Lasse er uddannet cand.merc. i International Virksomhedsøkonomi. Lasse har tidligere beskæftiget sig med digitalisering af danske og nordiske virksomheder. Nyt job

    Lasse Hounsgaard

    IFS Danmark A/S

    Pentos har pr. 2. juni 2025 ansat Jonas Kyhnau som Seniorkonsulent. Han skal især beskæftige sig med at rådgive virksomheder om HR digitalisering og implementering af SAP SuccessFactors og SmartRecruiters. Han kommer fra en stilling som Seniorkonsulent og PMO lead hos Gavdi. Han er uddannet Cand.merc Human Resource Management fra Copenhagen Business School. Han har tidligere beskæftiget sig med med Onboarding, Employee Central (Core HR). Nyt job

    Jonas Kyhnau

    Pentos

    Elbek & Vejrup A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Mikkel Bernt Buchvardt som AI Architect & Product Manager. Han skal især beskæftige sig med udviklingen af AI-Services og AI-Agenter i og omkring Business Central. Han kommer fra en stilling som Lead Data & Analytics hos IBM. Han er uddannet MSc. i softwareudvikling fra ITU. Han har tidligere beskæftiget sig med Data og BI hos KMD og Seges Innovation. Nyt job

    Mikkel Bernt Buchvardt

    Elbek & Vejrup A/S