Ballmer efter Yahoo-bøn: I har haft chancen

Yahoo havde chancen, men sagde nej. Microsoft trækker på skuldrene af Yahoos nye bejlerier til selskabet.

Artikel top billede

Microsofts topchef, Steve Ballmer, afviser Yahoo-stifter Jerry Yangs (indsat) tryglen om køb.

Der vil falde hvid sne i meget store mængder over skoldhede Sahara, inden Microsoft igen kommer med et komplet købstilbud på Yahoo.

Udmeldingen fra Microsofts topchef, Steve Ballmer, er helt klar til Yahoo-chef Jerry Yang, der i sidste uge ellers nærmest tryglende rakte hånden frem til Microsoft, efter en aftale mellem Yahoo og Google var gået i vasken.

"Vi er ikke interesserede i at gå tilbage og genoptage overvejelserne om et opkøb. Helt ærligt, så kan jeg ikke se, hvorfor Yahoo skulle være interesseret heller. Men det kan da sagtens være, at der stadig er visse muligheder for et samarbejde på søgninger," lyder det fra Steve Ballmer ifølge Financial Times.

Gode råd ved at være dyre

Dermed tyder alt på, at gode råd er ved at være dyre for Yahoo, som Microsoft i februar forsøgte at købe. Forhandlingerne endte imidlertid med, at Microsoft smækkede med døren.

Steve Ballmer vil ikke spille pigesur over den tabte mulighed, men er alligevel ikke vant til, at de selskaber, som han gerne vil købe, ikke vil købes.

"Vi kom med et tilbud. Så kom vi med et nyt tilbud. Det var klart, at Yahoo ikke ønskede at sælge forretningen til os, og derfor rykkede vi videre. Vi forsøgte endda at indgå et partnerskab på søgeområdet, men det lykkedes heller ikke. Så nu er vi videre. Og Yahoo er videre," siger han til Financial Times.

Netop et partnerskab mellem Microsoft og Yahoo vurderes fra flere sider at være en mulig løsning - ikke mindst efter, at de amerikanske konkurrencemyndigheder har forbudt en aftale mellem Google og Yahoo, fordi den ville være konkurrenceforvridende for hele det amerikanske net-annoncerings-marked.

Læses lige nu

    Navnenyt fra it-Danmark

    Pinksky ApS har pr. 1. maj 2026 ansat Jeppe Spanggaard, 29 år,  som Rådgivende konsulent, Partner. Han skal især beskæftige sig med Digitalisering med Microsoft-platformen. Han kommer fra en stilling som Microsoft 365 & SharePoint Specialist hos Evobis ApS. Nyt job

    Jeppe Spanggaard

    Pinksky ApS

    Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Steffen Bendix Søjberg som Systemkonsulent ved netIP's kontor i Rødekro. Han kommer fra en stilling som Systemadministr,og har været i branchen i mange år. Nyt job
    Trafikstyrelsen har pr. 1. maj 2026 ansat Nihad Hodzic som IT og Digitaliseringschef. Han skal især beskæftige sig med med IT-projekter og digital transformation, herunder især det strategiske løft af Trafikstyrelsens digitale niveau. Han kommer fra en stilling som Kontorchef hos Udviklings og Forenklingsstyrelsen. Han er uddannet i statskundskab og har en lederuddannelse fra MIT Sloan, samt en igangværende Master i IT-Ledelse. Han har tidligere beskæftiget sig med IT-udvikling og større projekter på momsområdet, hvor han har ledet et projekt- og udviklingskontor. Nyt job

    Nihad Hodzic

    Trafikstyrelsen

    Alexander Hoffmann, SVP, Technology & IT hos GlobalConnect, er pr. 1. maj 2026 forfremmet til EVP, Tech, IT & Security. Han skal fremover især beskæftige sig med at lede den fortsatte udvikling af en mere integreret og software-drevet infrastrukturplatform. Forfremmelse

    Alexander Hoffmann

    GlobalConnect