Top-analytiker: Finanskrisen bliver ikke næste it-boble

Stifteren af Forrester, George Colony, giver fem grunde til, at it-branchen klarer skærene gennem finanskrisen.

Artikel top billede

"Jeg er ikke økonom. Men jeg har været til stede i en række recessioner og fulgt med i, hvordan it-markederne har overlevet," skriver George Colony på en blog.

Computerworld News Service: It-branchen står overfor en nedgangperiode, men det bliver anderledes end, da dotcom-boblen sprang, mener Forrester-stifteren George Colony.

Midt mellem de dystre fremtidsudsigter som males af hans egen virksomhed, skriver George Colony, som stiftede Forrester Research for 25 år siden, og som har fulgt it-branchens reaktioner på hver eneste økonomiske nedgangsperiode lige siden, at denne nedgang slet ikke bliver lige så slem for it-branchen som krakket i 2000.

"Jeg er ikke økonom. Men jeg har været til stede i en række recessioner og fulgt med i, hvordan it-markederne har overlevet," skriver George Colony på en blog.

Han holder jævnligt taler for ledelsesteams i store virksomheder om økonomiske og forretningsmæssige forhold. Dotcom-krisen fra 2000 til 2003 var ifølge fulgt med i, hvordan it-markederne har overlevet," skriver George Colony "en it-krise". Men sammenlignet med dotcom-krisen "er it-branchen denne gang nok gået i gulvet, men ikke slået ud," siger han.

George Colonys blogindlæg giver branchen et glimt af håb og kommer kun få uger efter, at Forrester vurderede, at der vil komme "en lang og dyb recession" med adskillige kvartaler med faldende it-indkøb og udpræget "nedgang."

I kontrast hertil skitserer George Colony i blogindlægget fem grunde til, at it-branchens nedgang ikke vil blive så dramatisk som krakket i 2000 men vil klare sig bedre igennem den aktuelle makroøkonomiske nedtur end mange andre brancher.

For det første har brugerne lært af den sidste nedtur.

"Forbruget standsede, projekter blev aflyst, overskydende produkter oversvømmede markedet og fik priserne til at styrtdykke. Cisco faldt 500 milliarder dollar i markedsværdi. Og hvorfor? Fordi der var langt at falde for it-branchen. It-forbruget i i USA i 2000 var steget med 12 procent - der var pyntedrys og overskydende fedt overalt," fortæller han.

"Da boblen sprang, var faldet brat."

I sammenligning var it-forbruget kun steget seks procent fra 2006 til 2007. "It-brugerne er langt mere disciplinerede og har skåret alt det overflødige fra. Så jo, væksten vil være nedsat, men den vil ikke falde ud over skrænten," mener han.

For det andet tror George Colony, at forandring og innovation vil hjælpe til atter at give fremgang, og mange virksomheder viser ingen tegn på at nedskalere kæmpeprojekter.

"Jeg bliver fortalt af it-chefer og administrerende direktører, at de planlægger at innovere sig ud af problemerne."

Også miljøinitiativer forandrer it-branchen. Det amerikanske pakkeselskab FedEx for eksempel arbejder på at udskifte sine datacentre med høj-effektive, grønne løsninger.

"Når vi kommer ud på den anden side af denne krise, vil virksomheder se helt anderledes ud - og it vil have været katalysator i disse forandringer," skriver George Colony.

It alle vegne

Den øgede allestedsnærværelse af it vil også hjælpe branchen til at overleve. Sammenlignet med for seks år siden, "så er der it alle vegne," hævder George Colony.

Antallet af mobiltelefoner i USA er tredoblet og e-handel er steget med 85 procent.

"Selvom det var noget, der var 'godt at have' (og derfor umiddelbart stod for skud til at blive skåret væk) tilbage i 2002, så står it nu i centrum for virksomheders drift.

Informationsteknologi er blevet erhvervsteknologi. Hvis man ikke tror på mig, kan man jo begynde at hive stikkene ud i sin virksomhed og så se, hvor længe man kan fortsætte med at udvikle, producere, levere, sælge og servicere sine produkter."

På lignende vis er forbrugerteknologien opblomstret.

"I en recession vil brugen af Facebook, LinkedIn, e-handel og blogs stige og ikke falde, idet folk vil lede efter job, virksomheder vil holde sig tættere på deres kunder og internetannoncering, der har en hurtigere return-on-investment (ROI), vil accelerere. Virksomheder vil denne gang være nødt til at fokusere på deres websites, sociale strategier og e-handel eller risikere at miste deres næste generation af kunder."

It-branchen har forandret sig

Den femte og sidste faktor beskrevet af George Colony er stigningen af investeringer i ny teknologi såsom virtualisering, sociale netværk og service-orienteret arkitektur (SOA).

"Der var ingen store it-forandringer i gære tilbage i 2001-2002. Sådan forholder det sig ikke i dag. Virtualisering, sociale netværk, mobilitet, grøn-it, SOA og det udvidede internet (der forbinder den fysiske verden med den digitale) er øverst på dagsordenen hos de store virksomheder," fortæller han.

"Vil mange af disse projekter ende i papirkurven? Ja. Men mange af dem er en del af langsigtede virksomhedsplaner og vil fortsætte på trods af økonomiske nedturer."

"It lider, når væksten i bruttonationalproduktet (BNP) går i stå - sådan har det altid været. Men it-branchen har forandret sig siden stormen i 2001-2002. Derfor vil det denne gang ikke blive så alvorligt," skriver George Colony.

Oversat af Thomas Bøndergaard

Læses lige nu

    Annonceindlæg fra Bluecircle

    Partiklerne ingen taler om: Den oversete risiko i datacentre og serverrum

    Støv, fibre og metalliske partikler kan påvirke både uptime, levetid og driftssikkerhed. Derfor arbejder flere datacentre systematisk med contamination control.

    Navnenyt fra it-Danmark

    Pentos har pr. 2. juni 2025 ansat Erik Ebert som Country Manager. Han skal især beskæftige sig med udvidelsen af Pentos til Danmark og Norden. Det kræver bl.a. etablering af et lokalt leverance team og SAP Partnerskab. Han kommer fra en stilling som Senior Director hos Effective People. Han har tidligere beskæftiget sig med HR systemer baseret på SAP SuccessFactors hos en række danske større og mellemstore virksomheder. Nyt job

    Erik Ebert

    Pentos

    Guardsix har pr. 1. april 2026 ansat Annbritt Andersen som Global Chief Revenue Officer (CRO). Hun skal især beskæftige sig med at geare organisationen til en markant skalering i Europa. Hun har tidligere beskæftiget sig med globale kommercielle strategier for nogle af branchens allerstørste spillere, herunder Microsoft. Nyt job
    Den danske eID-virksomhed Idura har pr. 1. april 2026 ansat Kari Lehtimäki som Country Manager. Han skal især beskæftige sig med at styrke kendskabet til Iduras løsninger i Finland samt fremme samarbejdet med økosystemet omkring det finske Trust Network. Han kommer fra en stilling som Salgschef hos Telia Finland. Han er uddannet uddannet civilingeniør (M.Sc. Tech.) og medbringer ledelse, markedsindsigt og praktisk erfaring. Han har tidligere beskæftiget sig med salg og forretningsudvikling inden for Telias trust services-forretning. Nyt job

    Kari Lehtimäki

    Den danske eID-virksomhed Idura

    Pentos har pr. 2. juni 2025 ansat Jonas Kyhnau som Seniorkonsulent. Han skal især beskæftige sig med at rådgive virksomheder om HR digitalisering og implementering af SAP SuccessFactors og SmartRecruiters. Han kommer fra en stilling som Seniorkonsulent og PMO lead hos Gavdi. Han er uddannet Cand.merc Human Resource Management fra Copenhagen Business School. Han har tidligere beskæftiget sig med med Onboarding, Employee Central (Core HR). Nyt job

    Jonas Kyhnau

    Pentos