Her er TDC's nye topchef

41-årige Henrik Poulsen er fra i dag øverste mand i TDC-hierarkiet. Missionen hedder øget omsætning i et ellers stagneret dansk telemarked.

Artikel top billede

Den ny topchef i TDC, Henrik Poulsen, er 41 år og kommer fra en stilling hos en af TDC's ejere, kapitalfonden Kohlberg Kravis Roberts & Co. Foto: Jørgen True/TDC

Stadig flere danskere siger farvel til fastnettelefonen, som er TDC's base på det danske telemarked. Samtidig har alle danskere en mobiltelefon og adgang til nettet, og derfor ser opgaven svær ud for TDC's nye koncernchef og administrerende direktør, Henrik Poulsen. Han skal nemlig øge omsætningen i den danske virksomhed.

"Det er en udfordring, for det er et stagnerende marked med intensiv konkurrence. Men jeg mener, at TDC har en lang række aktiver, som vi skal bringe i spil i markedet. Vi har mange kompetencer i koncernen, en rigtig god infrastruktur og gode produkter, vi kan videreudvikle. Vi har en lang række områder, vi kan blive skarpere på," siger Henrik Poulsen til Computerworld.

Han ønsker dog ikke at konkretisere det nærmere endnu, men det er ikke fordi, han ikke har et kendskab til virksomheden. Igennem sin stilling i Kohlberg Kravis Roberts & Co., der er en af kapitalfondene bag TDC, har han indgående kendskab til TDC.

"Jeg har arbejdet med udviklingen af de selskaber, som KKR ejer. I de sidste ti måneder har jeg arbejdet i TDC med den operationelle udvikling af selskabet," fortæller Henrik Poulsen, der fik besked om de nye job for seks dage siden.

Anderledes opgave end Alders

Den ny topchef har tidligere siddet på posten som koncerndirektør i Lego i syv år, og han håber, at han kan bidrage med sine erfaringer derfra i jobbet hos TDC.

"Jeg har gjort mig erfaringer i andre virksomheder, hvor jeg har gjort det mere markedsrettet og mere konkurrencedygtigt i svære markeder. Deriblandt Lego, hvor jeg havde ansvaret for global produktudvikling samt salg og marketing," siger Henrik Poulsen.

Han understreger, at hans opgave i virksomheden ikke bliver den helt samme, som Jens Alder har gennemført i sine to år. Den periode har i høj grad været præget af fokus på færre omkostninger, men nu skal der også gang i omsætningsvæksten.

"Min opgave adskiller sig fra Jens Alders ved, at han har gjort virksomheden mere fokuseret og mere effektiv. Det skal jeg fortsætte med, men jeg skal styrke fokus på toplinjen. Helt banalt har omkostningsreduktion stået øverst på agendaen hidtil, men det vil jeg nok flytte ned som nummer to, mens udvikling i markedet går op som nummer et," forklarer Henrik Poulsen.

Henrik Poulsen: Medarbejderne skal med på rejsen

Frem til månedens udgang er Jens Alder stadig i virksomheden, hvor han skal overdrage sit arbejde til Henrik Poulsen. Når den ny topchef for alvor kommer i gang med arbejdet har han fire punkter, som han ønsker at fokusere på.

"Det er vigtigt, at vores toplinje udvikler sig stabilt, at vi kan sikre et minimum af vækst i vores indtjening, at vores kunder er glade, og at medarbejderne føler, at de har gode udviklingsmuligheder i koncernen, så de kan se en retning og finde motivationen. De skal alle med på rejsen," siger Henrik Poulsen.

Du understreger, at det er vigtigt, at medarbejderne er glade og motiverede. Medarbejderne har tidligere sagt, at det var ubærligt med 'cost cutting'-runder, så hvordan vil du sikre, at medarbejderne fortsat er motiverede?

"Det er meget vigtigt, at medarbejderne kan fornemmere, at vi er i stand til at vinde det slag, der finder sted i telemarkedet. Derfor er det vigtigt, at vi kan vise, at vi kan vinde en række af de små slag, der finder sted undervejs, så medarbejderne får en følelse af, at vi er inde i en positiv udvikling. Jeg tror, at det er meget motiverende for medarbejderne," siger Henrik Poulsen.

Kernen i hele TDC's forretning er fastnettet. Det rå kobber, som rækker ind i alle danske husstande. På det leverer teleselskabet fastnettelefoni og bredbåndsinternet, men en ny kæmpe truer den forretning. Truslen kommer fra elselskaberne, som er villige til at investere op til 15 milliarder kroner i fibernet til de danske husstande.

Hvordan vurderer du truslen fra elselskaberne?

"Det er en reel trussel, og de er jo en del af forklaringen på, at markedet er blevet markant mere konkurrencepræget bare over de sidste 18 til 24 måneder. De fylder en del af det marked, og der er også andre spillere, som forsøger at få en del af kagen. I det spil skal TDC sikre, at vi nu får bragt alle vores aktiver i spil, så vi kan agere som den markedsleder, vi er," lyder det fra Henrik Poulsen.

Hvornår skal vi forvente at se en øget omsætning i TDC's årsregnskab?

"Jeg vil nødigt sætte konkrete mål på, men vi har nogle forudsætninger liggende for vores budgetter for næste år, og det er dem, jeg vil blive målt på af bestyrelsen. Det er da klart, at vi skal fastholde en stabil udvikling i vores toplinje. Men det er naivt at gøre sig forhåbninger om store vækstrater," siger TDC-chefen.

Henrik Poulsen understreger, at det er vigtigt at stabilisere omsætningen, da virksomheden ellers vil komme under endnu større pres på omkostningssiden.

Den ny koncernchef i TDC har været tilknyttet kapitalfonden Kohlberg Kravis Roberts & Co. siden 2006.

Computerworld Events

Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

Sikkerhed | Online

Connected sikkerhed: Sådan samles netværk, drift og sikkerhed i én platform

Få indblik i, hvordan NaaS og SOC samler netværk og sikkerhed i én platform. Hør Semler Group dele erfaringer med hurtigere trusselsrespons, færre leverandører og mindre kompleks drift. Deltag og se, hvordan moderne sikkerhedsdrift skalerer i...

Infrastruktur | Frederiksberg

Roundtable: Suverænitet, risk management og resiliens i en urolig verden

Digital suverænitet er rykket fra politisk debat til konkret risikostyring.På dette eksklusive dinner roundtable samler Computerworld, T-Systems og Palo Alto Networks 12-15 ledende it- og sikkerhedsbeslutningstagere til en fortrolig samtale om...

Se alle vores events inden for it

Statens IT

Kubernetes specialister (junior-mid level)

Københavnsområdet

Netcompany A/S

Erfaren Linux Operations Engineer

Midtjylland

TD SYNNEX Denmark ApS

Partner Success Manager – Cloud, Security & Software

Københavnsområdet

Forsvarets Efterretningstjeneste

Tekniske analytikere med forståelse for netværk

Københavnsområdet

Navnenyt fra it-Danmark

Renewtech ApS har pr. 15. marts 2026 ansat Per Forberg som Account Manager for Sustainable Relations. Han skal især beskæftige sig med etablere nye partnerskaber med henblik på ITAD og sourcing kontrakter med hostingvirksomheder og strategiske slutbrugere. Han kommer fra en stilling som Nordic Key Account Manager hos Tesa. Han er uddannet hos Lund University og har en MBA i Management. Han har tidligere beskæftiget sig med at styrke salgsaktiviteter og partnerskaber på tværs af nordiske markeder. Nyt job

Per Forberg

Renewtech ApS

Guardsix har pr. 1. april 2026 ansat Annbritt Andersen som Global Chief Revenue Officer (CRO). Hun skal især beskæftige sig med at geare organisationen til en markant skalering i Europa. Hun har tidligere beskæftiget sig med globale kommercielle strategier for nogle af branchens allerstørste spillere, herunder Microsoft. Nyt job
Alexander Hoffmann, SVP, Technology & IT hos GlobalConnect, er pr. 1. maj 2026 forfremmet til EVP, Tech, IT & Security. Han skal fremover især beskæftige sig med at lede den fortsatte udvikling af en mere integreret og software-drevet infrastrukturplatform. Forfremmelse

Alexander Hoffmann

GlobalConnect