Islandsk krak rammer Microsoft i Danmark

Opdateret: Salget af Microsoft-produkter til erhvervslivet er stort set stoppet på Island. Microsoft Danmark har redningspakke på vej.

Artikel top billede

Det totale kollaps af den islandske økonomi påvirker Microsoft Danmark i uheldig retning.

Island hører nemlig under Microsoft Danmarks strategiske ansvar, og det totale kollaps har betydet, at salget af nye Microsoft-produkter på Island er gået totalt i stå.

"Der har faktisk været tekniske problemer i nogle måneder med overhovedet at få penge ud af Island. Det hele er stort set gået i stå," siger Bjarne Riis, salgsdirektør for erhvervsløsninger til små og mellemstore virksomheder i Microsoft Danmark.

Han fortæller, at Microsoft Islands årsomsætning udgør syv-otte procent af den danske forretnings samlede års-omsætning, der i 2006-2007 blev oplyst til at være 707 millioner kroner.

Sådan kommer det imidlertid ikke til at gå i år.

Eneste omsætning på Island hentes nemlig for tiden fra de dryp, der kommer fra igangværende aftaler, mens ny-salget er tørret helt og aldeles ud.

"Der er faktisk flere penge i Island, end man tror. Islændingene kan bare ikke rigtigt komme af med dem på grund af forskellige tekniske barrierer," siger Bjarne Riis.

Han forventer, at det udtørrede salg får konsekvenser for årsregnskabet.

"Vores worst case scenario er en omsætningsnedgang på omkring syv procent, men sådan tror jeg nu ikke, at det kommer til at gå. Vi lander nok på en samlet omsætningsnedgang over hele året på i alt et par procent, fordi vi regner med, at der så småt vil komme gang i det islandske salg igen på den anden side af jul," siger Bjarne Riis.

Nødhjælps-plan

Microsoft er for tiden i gang med at iværksætte forskellige tiltag - angiveligt en lånepakke - der sigter mod at hjælpe de islandske partnere, der også i høj grad kan mærke krisen og få gang i salget igen.

"Vi kigger på de muligheder, som vi har for at holde en nogenlunde stabil omsætning og en måde, hvorpå vi kan hjælpe kunder og partnere til at få en forudsigelig betaling. Alternativet er, at vi slet ikke har nogen omsætning," siger Bjarne Riis.

Han ønsker ikke at komme nærmere ind på detaljerne i den kommende nødhjælps-pakke, da den endnu ikke er godkendt af den amerikanske bestyrelse. Det kommer forventeligt til at ske i løbet af en uges tid.

"Men jeg kan godt sige, at det ikke er rabat. Det er en skidt ting bare at sætte prisen ned, for så får du den aldrig hevet op igen," siger Bjarne Riis.

Ansatte i venteposition

Microsoft har 10 fuldtidsansatte medarbejdere siddende på Island. Hertil kommer en række løst ansatte og en række Microsoft-partnere, der leverer ydelser og produkter til kunder på øen.

De har for tiden travlt med at opsøge kunder og partnere og holde kontakterne ved lige, fortæller Bjarne Riis.

"Men de sidder da lidt i venteposition, indtil de planer, som vi skal eksekvere på, er blevet godkendt i USA. Jeg regner med, at vi begynder at arbejde aktivt i markedet igen inden jul. Patienten skal lige stabiliseres, inden vi kan begynde at kigge fremad. Så kan islændingene få de lån og de penge, som de skal bruge, inden vi igen kan begynde at kigge fremad," siger Bjarne Riis.

Computerworlds kommentar:
Denne artikels indledning er blevet rettet efter henvendelse fra Microsoft Danmark, der efter artiklens offentliggørelse har oplyst, at Microsoft Danmarks årsregnskab ikke påvirkes af den islandske tørke, da afdelingerne i henholdsvis Island og Danmark opgør deres resultater selvstændigt.

Annonceindlæg fra Axcess Nordic

AI i kundeservice kræver mere end ny teknologi

AI er på vej ind i danske kontaktcentre, men uklare mål, tunge processer og et opsplittet systemlandskab spænder mange steder ben for resultaterne.

TD SYNNEX Denmark ApS

Networking Presales Specialist

Københavnsområdet

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

Erfaren VMware systemadministrator til kritisk serverinfrastruktur

Københavnsområdet

Navnenyt fra it-Danmark

Alexander Hoffmann, SVP, Technology & IT hos GlobalConnect, er pr. 1. maj 2026 forfremmet til EVP, Tech, IT & Security. Han skal fremover især beskæftige sig med at lede den fortsatte udvikling af en mere integreret og software-drevet infrastrukturplatform. Forfremmelse

Alexander Hoffmann

GlobalConnect

Den danske eID-virksomhed Idura har pr. 1. april 2026 ansat Kari Lehtimäki som Country Manager. Han skal især beskæftige sig med at styrke kendskabet til Iduras løsninger i Finland samt fremme samarbejdet med økosystemet omkring det finske Trust Network. Han kommer fra en stilling som Salgschef hos Telia Finland. Han er uddannet uddannet civilingeniør (M.Sc. Tech.) og medbringer ledelse, markedsindsigt og praktisk erfaring. Han har tidligere beskæftiget sig med salg og forretningsudvikling inden for Telias trust services-forretning. Nyt job

Kari Lehtimäki

Den danske eID-virksomhed Idura

Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Steffen Bendix Søjberg som Systemkonsulent ved netIP's kontor i Rødekro. Han kommer fra en stilling som Systemadministr,og har været i branchen i mange år. Nyt job
Jakob Dirksen, SVP, Nordic Customer Delivery & Operations hos GlobalConnect, er pr. 1. maj 2026 forfremmet til EVP, Infrastructure Delivery & Operations. Han skal fremover især beskæftige sig med at lede Infrastructure Delivery & Operations, der har til opgave at drive og udvikle fibernetværket på tværs af virksomheden. Forfremmelse

Jakob Dirksen

GlobalConnect