Island holder drøm om øko-datacentre i live

Efter finanskrakket kommer der øko-datacentre på Island. Udenlandsk kapital skal finansiere de grønne datacentre, der får energi fra øens vulkanske undergrund.

Artikel top billede

Mange islændinge må i disse måneder se de seneste års højtflyvende drømme blive knust af den globale finanskrise.

Hitachi Data Systems og den islandske operatør af datacentre Data Islandia kæmper i øjeblikket for at holde deres ambitiøse planer om at gøre Island til centrum for øko-datacentre i live, skriver det grønne erhvervsmedie BusinessGreen.

Den vulkanske undergrund på Island er en kilde til 100 procent ren såkaldt biotermisk energi, der ikke alene bruges til at opvarme en stor del af husene i hovedstaden Reykjavik, men som også kan blive grøn energikilde for verdens energislugende datacentre.

Natur kan ikke devalueres

Data Islandia forventer, at den grønne drøm bliver realiseret. For mens den islandske økonomi befinder sig på randen af afgrunden, er naturen - modsat den islandske krone - umulig at devaluere, lyder argumentet fra Sol Squire, der er administrerende direktør for Data Islandias udenlandske aktiviteter.

"Vi har en fuldt ud levedygtig model. Den 100 procent rene energi fra Island forbliver uberørt. Selvom det tager tid at få de økonomiske sår til hele, er vi sikre på, at vi kan fastholde vores kunders tillid," siger han til BusinessGreen.

Finanskrisen betyder, at den islandske stat har været tvunget til at optage et lån på 35 milliarder danske kroner hos Den Internationale Valutafond (IMF) og helt eller delvist at nationalisere landets tre største banker, Landsbanki, Glitnir og Kaupthing.

Derfor kan det være svært at finde finansieringen i Island, men Sol Squire sætter sin lid til, at finansieringen kommer fra udlandet. For at fastholde kundernes tillid i det økonomiske stormvejr har Data Islandia for nylig lanceret et uafhængigt søsterselskab i Storbritannien, Data Islandia Offshore, som i tæt samarbejde med Hitachi Data Systems skal etablere de nye datacentre.

Hitachi forventer, at det indledende arbejde med at etablere det første grønne datacenter begynder i løbet af 2009, og den japanske koncerns chef for grøn-it, Alec Salvon-Bruce, understreger overfor BusinessGreen, at Hitachi fortsat har stor tiltro til projektet.

Den islandske krone har siden krisens start mistet mere end halvdelen af sin værdi. Det er ikke kun en fordel for de mange turister, der vælger at henlægge deres julegaveindkøb til Island. Det kan også gøre datacentrene mere rentable.

"Eksempelvis bliver prisen for at transmittere data gennem fiberkabler til de islandske datacentre lavere," siger Sol Squire.

Læses lige nu

    Event: Årets CISO 2026

    Sikkerhed | København

    Vi glæder os til at løfte sløret for flere detaljer til denne konference. I mellemtiden kan du tilmelde dig og dermed have tidspunktet reserveret i din kalender.

    22 oktober 2026 | Gratis deltagelse

    Navnenyt fra it-Danmark

    IFS Danmark A/S har pr. 1. april 2026 ansat Sarah Warm som Account Executive, Energy & Utilities. Hun skal især beskæftige sig med salg af IFS' løsninger til nye kunder inden for energibranchen. Hun kommer fra en stilling som Account Executive hos Synergy Investment Group i Holland. Hun er uddannet BSc Economics and Business Economics, Neuroscience & MSc Business Administration Digital Business. Hun har tidligere beskæftiget sig med Solution Sales & Cybersecurity. Nyt job

    Sarah Warm

    IFS Danmark A/S

    Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Ida Hyllested Friis som Key Account Manager ved netIP's kontor i Thisted. Hun kommer fra en stilling som Key Account Manager hos Københavns erhvervshus. Nyt job
    Immeo har pr. 16. marts 2026 ansat Honey Arora som Senior Manager. Han kommer fra en stilling som Data Product Owner hos Centrica Energy. Nyt job

    Honey Arora

    Immeo

    Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Steffen Bendix Søjberg som Systemkonsulent ved netIP's kontor i Rødekro. Han kommer fra en stilling som Systemadministr,og har været i branchen i mange år. Nyt job