Microsoft tilbyder rentefri finansiering

I et forsøg på at sparke gang i salget tilbyder Microsoft nu rentefri finansiering over 36 måneder for kunder til virksomhedens Dynamics ERP og CRM.

Artikel top billede

Computerworld News Service: Aftalen, der går igennem Microsoft Financing, kan bruges på køb mellem 20.000 og en million dollars.

Den gælder for licensgivning og omkostninger til videreudvikling af Dynamics NAV, AX, GP og SL og Dynamics CRM inden for det første år.

Microsoft tilbyder også standard-finansieringspriser på andre ejerskabsomkostninger som partnertjenester og tilpasningsarbejde.

Tilbuddet om rentefri finansiering gælder i USA, Storbritannien, Australien, Belgien, Canada, Frankrig, Tyskland, Italien, Holland, New Zealand, Spanien og Schweiz.

Microsofts tilbud kører kun i en begrænset periode, men der er ikke fastsat en slutdato, fortæller en talskvinde for virksomhedens pr-firma.

Tilbuddet gælder ikke Dynamics CRM Online, der bliver solgt på abonnementsbasis, tilføjer hun.

Andre faktorer end prisen

Tiltaget passer fint ind i en ny trend, hvor leverandørerne låner flere penge til deres kunder.

Men en brancheiagttager stiller spørgsmålstegn ved, om Microsofts tilbud får indflydelse på salget.

"Det vil overraske mig, hvis det ændrer noget," siger analytiker Bruce Richardson fra AMR.

"Jeg tror, det fanger folks opmærksomhed, og måske får det folk til at kigge nærmere på Dynamics, hvis de overvejer det i forhold til Salesforce."

Prisen er kun én del af at vælge en software-pakke, siger Bruce Richardson.

Kunderne er også nødt til at tænke på andre faktorer som hvor meget uddannelse det kræver, eller logistikken ved at importere ældre data til det nye system.

Oversat af Mille Bindslev

Annonceindlæg fra Axcess Nordic

AI i kundeservice kræver mere end ny teknologi

AI er på vej ind i danske kontaktcentre, men uklare mål, tunge processer og et opsplittet systemlandskab spænder mange steder ben for resultaterne.

Navnenyt fra it-Danmark

Pentos har pr. 2. juni 2025 ansat Erik Ebert som Country Manager. Han skal især beskæftige sig med udvidelsen af Pentos til Danmark og Norden. Det kræver bl.a. etablering af et lokalt leverance team og SAP Partnerskab. Han kommer fra en stilling som Senior Director hos Effective People. Han har tidligere beskæftiget sig med HR systemer baseret på SAP SuccessFactors hos en række danske større og mellemstore virksomheder. Nyt job

Erik Ebert

Pentos

netIP har pr. 1. juni 2026 ansat Heidi Winther som Supportkonsulent ved netIP's kontor i Herning. Hun kommer fra en stilling som IT-Supporter hos Holstebro Kommune. Nyt job
IFS Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Lasse Hounsgaard som AI Account Executive. Lasse skal især beskæftige sig med udrulning af IFS.ai Logistics i Norden. Lasse kommer fra en stilling som Manufacturing Account Executive hos Autodesk ApS. Lasse er uddannet cand.merc. i International Virksomhedsøkonomi. Lasse har tidligere beskæftiget sig med digitalisering af danske og nordiske virksomheder. Nyt job

Lasse Hounsgaard

IFS Danmark A/S

Netip A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Kristina Svingel Jeppesen som bogholder ved netIP's kontor i Thisted. Hun kommer fra en stilling som Kontorassistent hos DFI Geisler. Nyt job