Luk hullet i gulvet og spar 10 procent på elregningen

Hullerne til de kabler, der leverer strøm til serveren, lader datacentrets kold luft blande sig med den varme. Luk dem og skær i elforbruget. Gartner har samlet 11 gode råd. Følg dem og spar penge.

Artikel top billede

Klima-it: Gode løsninger er tit lige så banale, som de er effektive.

Tag nu bare et af punkterne på analysehuset Gartners liste over fornuftige ting at gøre ved sit datacenter, hvis man vil spare penge:

Luk hullerne i datacentrets løftede gulv. De fleste løftede gulve har huller til kabler, der kan sende den kolde luft på afveje og blande sig med den varme.

Dette enkle, lavteknologiske fif kan spare 10 procent af den energi, der bruges til køling.

Det utilsigtede mix af det nedkølet luft med varm udstødningsluft er et problem i mange konventionelle datacentre.

I et almindeligt datacenter går mellem 35 og 50 procent af energien til at køle maskinerne ned, men det tal behøver kun at være 15 procent, viser Gartners beregninger.

"Stort set alle datacentre spilder enorme mængder elektricitet på ineffektive kølesystemer. Selv et lille datacenter kan spare mere end en million kilowatttimer, hvis man indførte en række best practices," siger Paul McGuckin, research vice president i Gartner.

En kilowatt koster knap to kroner, så der er mange penge at spare.

Her er 11 gode spareråd

Blænd ubenyttede rum i serverrack'et af

De tomme områder skal blændes, ellers kan den kolde luft til serverne ikke styres hensigtsmæssigt, og den varme luft fra én server vil kunne passere til kold luft-indtaget på en anden.

Styr din gamle aircondition

I især ældre serverum kører luftfugtighed og aircondition uafhængigt af hinanden. De såkaldte CRAC's, Computer Room Air-Conditioning-enheder, skal arbejde sammen. Helst bør ansvaret for luftfugtigheden varetages af et nyt og moderne stykke isenkram.

Tæm slangerne under gulvet

Primært i gamle serverrum ligger der mange strøm- og datakabler under det hævede gulv. Ryd ud i slangegården og skab en bedre luftgennemstrømning.

Skab varme og kolde gange

I de gamle serverrum befinder rack'ene sig ofte i 'klasseværelsesopstilling', hvor alle luftindtag peger i samme retning. Dermed sendes den varme luft ud i hovedet på de bagvedstående serveres luftindtag. Vend dem om, så der skabes rene kolde og varme gange (Cold-Aisle/Hot-Aisle) mellem serverne.

Indfør Cold-Aisle eller Hot-Aisle Containment

Når serverne er blevet vendt rigtigt, bør man overveje at indføre et Containment-system, der for alvor adskiller varm og kold luft. Et Containment-system vil for de fleste være det, der give den største direkte effekt på strømbesparelsen,

Installer sensorer

Opsæt sensorer i de områder, der mistænkes for at have problemer med temperaturen. Sensorenes datafangst bruges til at analysere temperaturerne, og selv en minimal investering i disse instrumenter, kan skabe basis for en mere hensigtsmæssig indretning med besparelser til følge.

Hæv temperaturen i datacentret

Eller rettere: Køl lidt mindre. Mange datacentre er koldere end nødvendigt. Sæt temperaturen op til 24 grader Celsius, det er rigeligt, og det sparer penge.

Installer variabel ventilation

Ventilatorer i traditionel serverrum-aircondition kører i én hastighed. Men hastigheden på propellen bør kunne variere efter behov, og køre langsommere, når det er muligt. En reduktion af omdrejningerne på 10 procent giver en strømbesparelse på 27 procent. Sænkes omdrejningshastigheden med 20 procent, opnås en besparelse på 48 procent.

Undersøg muligheden for frikøling

Frikøling kan være løsningen, men det afhænger af de lokale klimamæssige forhold. Kølingen foregår ved hjælp af luften udenfor, og altså uden egentlige køleelementer

Byg et nyt datacenter med modul-køling

Muligvis synger datacentre med køling i de hævede gulve på sidste vers. De nyeste undersøgelser viser, at der er større besparelser at hente ved såkaldt modul-køling, hvor enhederne køles separat i et specielt rack.

Gartner forventer ikke, at alle vil indføre samtlige spareråd. Men alle vil kunne bruge tre eller fire af dem med det samme i deres eksisterende datacenter, mener Paul McGuckin.

Der er yderligere information at finde her, i Gartner-rapporten How to Save a Million Kilowatt Hours in your Data Center.

Navnenyt fra it-Danmark

Pinksky ApS har pr. 1. maj 2026 ansat Dan Toft, 29 år,  som Rådgivende konsulent, Partner. Han skal især beskæftige sig med digitalisering med Microsoftplatformen. Han kommer fra en stilling som Microsoft 365 & SharePoint Specialist hos Evobis ApS. Han er uddannet datamatiker. Han har tidligere beskæftiget sig med Microsoft 365 og SharePoint udvikling. Nyt job

Dan Toft

Pinksky ApS

Guardsix har pr. 1. april 2026 ansat Annbritt Andersen som Global Chief Revenue Officer (CRO). Hun skal især beskæftige sig med at geare organisationen til en markant skalering i Europa. Hun har tidligere beskæftiget sig med globale kommercielle strategier for nogle af branchens allerstørste spillere, herunder Microsoft. Nyt job
Den danske eID-virksomhed Idura har pr. 1. april 2026 ansat Kari Lehtimäki som Country Manager. Han skal især beskæftige sig med at styrke kendskabet til Iduras løsninger i Finland samt fremme samarbejdet med økosystemet omkring det finske Trust Network. Han kommer fra en stilling som Salgschef hos Telia Finland. Han er uddannet uddannet civilingeniør (M.Sc. Tech.) og medbringer ledelse, markedsindsigt og praktisk erfaring. Han har tidligere beskæftiget sig med salg og forretningsudvikling inden for Telias trust services-forretning. Nyt job

Kari Lehtimäki

Den danske eID-virksomhed Idura

Guardsix har pr. 1. maj 2026 ansat Louise Sara Baunsgaard som Global Marketing & Communications Director. Hun skal især beskæftige sig med at positionere virksomheden som et europæisk alternativ i en tid, hvor cybersikkerhed i høj grad handler om geopolitik. Hun kommer fra en stilling som Co-Founder og CMO hos Get BOB. Hun er uddannet Ba.ling.merc fra CBS og har desuden en Mini MBA i marketing. Hun har tidligere beskæftiget sig med marketing og kommunikation i ledende nordiske roller hos bl.a. Meta og Nets. Nyt job