Luften siver ud af mobilgigant

Den finske mobilproducent Nokia står til en tilbagegang i salget næste år. Det er kun anden gang i 15 år, at mobiltelefon-salget falder.

Artikel top billede

Færre forbrugere køber mobiltelefoner for tiden, og den tendens vil fortsætte næste år.

Sådan lyder den dystre melding fra finske Nokia, som netop har justeret forventningerne til dette års resultat. Samtidig skruer Nokia ned for forventningerne til næste år.

I løbet af de sidste 15 år har Nokia ellers redet med på en bølge af nærmest konstant vækst i markedet. Ifølge Financial Times har Nokia kun oplevet en nedgang i salget af håndsæt tilbage i 2001.

Nu ser det dog ud til, at næste år betyder en nedgang i hele markedet. Nokia tilskriver nedgangen et fald i forbrugernes lyst til at bruge penge, meget varierende valutakurser og erhvervskundernes besvær med at få adgang til finansiering i lyset af finanskrisen.

Tror på egen styrke

Trods det barskere forretningsmiljø ser Nokias topchef lyst på Nokias muligheder for at komme fornuftigt igennem krisen.

"Nokia tror på, at selskabets fordele på størrelse, et førende brand, bedre logistik, lave udgifter og et bredt produktsortiment er konkurrence fordele, som vil gøre os i stand til at skille os ud i konkurrencen i et udfordrende 2009," siger Olli-Pekka Kallascuo, topchef i Nokia, i en børsmeddelelse i forbindelse med kvartalsregnskabet.

I fjerde kvartal af 2008 regner Nokia da også med at fastholde virksomhedens markedsandel.

"Nokia forventer fortsat, at selskabets markedsandel inden for mobile enheder bliver på samme niveau eller er lidt større. Den forventning bygger på vores nuværende udsigter, eksterne markedsdata og vores produkters overordnede konkurrencedygtighed," skriver Nokia i børsmeddelelsen.

Navnenyt fra it-Danmark

Guardsix har pr. 1. maj 2026 ansat Louise Sara Baunsgaard som Global Marketing & Communications Director. Hun skal især beskæftige sig med at positionere virksomheden som et europæisk alternativ i en tid, hvor cybersikkerhed i høj grad handler om geopolitik. Hun kommer fra en stilling som Co-Founder og CMO hos Get BOB. Hun er uddannet Ba.ling.merc fra CBS og har desuden en Mini MBA i marketing. Hun har tidligere beskæftiget sig med marketing og kommunikation i ledende nordiske roller hos bl.a. Meta og Nets. Nyt job
Pinksky ApS har pr. 1. maj 2026 ansat Jeppe Spanggaard, 29 år,  som Rådgivende konsulent, Partner. Han skal især beskæftige sig med Digitalisering med Microsoft-platformen. Han kommer fra en stilling som Microsoft 365 & SharePoint Specialist hos Evobis ApS. Nyt job

Jeppe Spanggaard

Pinksky ApS

Alexander Hoffmann, SVP, Technology & IT hos GlobalConnect, er pr. 1. maj 2026 forfremmet til EVP, Tech, IT & Security. Han skal fremover især beskæftige sig med at lede den fortsatte udvikling af en mere integreret og software-drevet infrastrukturplatform. Forfremmelse

Alexander Hoffmann

GlobalConnect

Sharp Consumer Electronics har pr. 1. april 2026 ansat Daniel Eriksson som salgsdirektør for de nordiske lande. Han skal især beskæftige sig med at accelerere virksomhedens vækst i Norden. Han kommer fra en stilling som nordisk salgsdirektør hos Hisense. Han har tidligere beskæftiget sig med detailhandel, kommerciel strategi og markedsudvidelser med bemærkelsesværdige resultater til følge. Nyt job

Daniel Eriksson

Sharp Consumer Electronics