10 gode bud og et skud i tågen på Obamas it-direktør

Det har ikke skortet på forslag til Barack Obama, når han skal udpege USA's første statslige it-chef. Vi giver her bud på 10 gode kandidater - og så en dark horse.

Artikel top billede

Præsident Barack Obama skal ansætte den første statslige it-chef, der skal bringe USA's statsapparat og it-politik ind på et fremtidssikret spor.

Computerworld News Service: Bill Clinton sendte kun to e-mails under sine samlede otte år som USA's præsident. George W. Bush har ingen sendt og har foretrukket at kommunikere til det amerikanske folk via radio.

Den kommende præsident Barack Obama har på den anden side demonstreret et endog meget stærkt greb om de digitale medieteknologier og deres potentiale til at forbinde vælgere og endda ændre måden, hvorpå den amerikanske stat driver forretning.

Under sin præsidentkampagne meddelte Obama sin intention om at udpege en national teknologichef (chief technology officer, CTO) til at hjælpe med at forbedre den usammenhængende føderale it-infrastruktur og den dertilhørende it-politik. Der er udbredt spekulation om, hvem der vil ende med at få jobbet som USA's nationale CTO.

I det følgende giver vi profiler af nogle af de folk, der har været oppe at vende som mulige kandidater. På trods af det faktum, at listen i høj grad hælder mod teknologiske iværksættere fra den amerikanske vestkyst, så giver den nogle fascinerende indblik i kæmperne fra software- og internetbrancherne. Et par af navnene vil uden tvivl overraske, blandt andet slutter listen af med et velkendt navn, der angives uden noget synderligt rationale bag.

Bill Gates

Microsofts medstifter og tidligere administrerende direktør (chief technology officer, CEO) har erfaring med at opbygge og drive en stor teknologisk organisation og har gennem fonden Bill and Melinda Gates Foundation demonstreret interesser i at bruge teknologi til at forbedre sundhedsvæsen og uddannelsesniveau. Ikke desto mindre har Industry Standards læsere afvist ham som en mulighed til jobbet.

Julius Genachowski

En af Obamas tidligere kolleger fra det prestigefyldte juridiske fagblad Harvard Law Review, hvor Obama var chefredaktør, rådgav to formænd for Federal Communications Commission (FCC) under Clinton-administrationen. I de senere år har han stiftet et væksthus for iværksættere og hjulpet Obama som senator med at formulere sin it-politik. Genachowski rådgiver i denne overgangperiode Obamas hold i forhold til beslutningen om en national CTO.

Eric Schmidt

Googles administrerende direktør er blevet beskrevet som et "tredje hjul" i forhold til stifterne Larry Page og Sergey Brin, men Schmidts generalieblad er svært at slå: Han har en ph.d. i datalogi og ledte Novell, før han blev hyret af Page og Brin. Han har allerede rådgivet Obama om teknologiske emner men har angiveligt sagt, at han ikke er interesseret i stillingen som USA's teknologichef.

Lawrence Lessig

Forskeren fra Stanford Law School, der står bag Creative Commons-bevægelsen ville medbringe en dyb forståelse af it-lovgivning og -politik til Washington. Men udnævnelsen af Lessig ville utvivlsomt blive modarbejdet af stærke juridiske og erhvervsinteresser - og deres venner i Kongressen - på grund af hans synspunkter på reformer af ophavsretsloven og andre emner. Han har ingen erfaring med at lede store teknologiske organisationer, hvilket gør ham svær at tro på som reel kandidat.

Ed Felten

Felten er en anden akademiker, hvis ekspertiseområder ligger inden for sikkerhed, privacy og open source-teknologier. Han har måske forståelse for internetrelateret lovgivning, men han har heller ingen erfaring med at lede store teknologiske organisationer.

Skuddet i tågen

Bill Joy

Som partner i KPCB og medstifter af Sun Microsystems har Joy udvist uovertrufne teknologiske, administrative og iværksætterinstinkter lige såvel som udtalt interessante idéer angående teknologi, etik og menneskehedens fremtid. Men vil disse ting hjælpe ham til at begå sig under slagets gang i Washington?

Jeff Bezos

Amazons stifter og administrerende direktør er en af de, der bedst kvalificerer til stillingen som national CTO i forhold til ledelseserfaring og bedømmelse af fremkommende teknologier. Bezos har også et meget stærkt greb om mange vigtige it-politiske emner. Det kan dog vise sig svært at overtale ham til at sætte Amazon og hans andre erhvervseventyr til side.

Steve Ballmer

Microsofts administrerende direktør har ry for at være en hård negl og for at have en aversion mod fiasko. Han leder en af verdens største teknologiske virksomheder. Disse kvaliteter ville komme ham til god nytte i Washington, men han er ikke så teknologisk stærk som Bill Gates. Hans udnævnelse ville utvivlsomt rejse protester hos både open source-forkæmpere og Microsofts konkurrenter, som ville frygte, at Windows og andre Microsoft-produkter ville få visse fordele i føderale beslutninger om it-kontrakter og -politikker.

Sonal Shah

Shah er en ud af få af de rygteomtalte kandidater, som faktisk har arbejdet for den amerikanske stat. Hun leder på nuværende tidspunkt globale udviklingsinitiativer hos Google, men før det arbejdede hun hos investeringsbanken Goldman Sachs, hos tænketanken Center for American Progress og for det amerikanske finansministerium. Hun rådgiver også Obamas overgangs-team i eftersøgningen på landets første teknologichef.

Donald Gips

Gips er vice president for virksomhedsstrategi og -udvikling hos Level 3 Communications og fungerede som rådgiver for Al Gore. Selvom han ikke ligefrem hjalp den tidligere demokratiske vicepræsident og præsidentkandidat med at opfinde internettet, som rygter under præsidentkampagnen i 2000 ville vide, at Gore havde påstået, så var Gips dog Gores ledende indenrigspolitiske rådgiver og har en dyb forståelse for it- og kommunikationspolitik. Også han rådgiver Obamas overgangs-team.

Og endelig skuddet i tågen: Jerry Yang.
Det er ikke mere end et døgn siden, Jerry Yang meddelte, at han sagde sit job op som topchef i Yahoo - selskabet han selv har stiftet og er ejer af.

Det var derfor nødvendigt lige at knibe os selv i armen, da vi læste dette navn på listen over kandidater til posten som USA's nationale teknologichef.

Der er ingen logisk årsag til, at Yahoos medstifter og administrerende direktør skulle være kandidat til posten i lyset af Yahoos katastrofale præstation under hans ledelse. Og faktisk er kilden til dette rygte tilsyneladende ikke andet end en blog-afstemning. Antallet af afgivne stemmer og øvrige resultater taler for sig selv.

Om det seneste døgns begivenheder har ændret ved muligheden for Yangs kandidatur, kan kun tiden vise.
Oversat af Thomas Bøndergaard

Læses lige nu

    Event: Cyber Security Festival 2026

    Sikkerhed | København

    Mød Danmarks skrappeste it-sikkerhedseksperter og bliv klar til at planlægge og eksekvere en operationel og effektiv cybersikkerhedsstrategi, når vi åbner dørene for +1.700 it-professionelle. Du kan glæde dig til oplæg fra mere end 70 talere og møde mere end 50 leverandører over to dage.

    18 & 19 november 2026 | Gratis deltagelse

    Netcompany A/S

    Linux Operations Engineer

    Københavnsområdet

    Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

    Vil du være med til at opbygge og udvikle Forsvarets dronekapacitet?

    Københavnsområdet

    Navnenyt fra it-Danmark

    Comsystem A/S har pr. 15. april 2026 ansat Iver Jakobsen som Technical Key Account Manager. Han skal især beskæftige sig med teknisk løsningssalg. Iver Jakobsen har 25 års erfaring fra TelCo-branchen. Han kommer fra en stilling som Key Account Manager hos E.ON Drive ApS. Han har tidligere beskæftiget sig med rådgivning og løsningssalg. Nyt job

    Iver Jakobsen

    Comsystem A/S

    Renewtech ApS har pr. 1. marts 2026 ansat Emil Holme Fisker som Customer Service Specialist. Han skal især beskæftige sig med at levere høj kvalitets kundeservice og hjælpe Renewtechs kunder med at få de rette løsninger til deres behov. Han kommer fra en stilling som Key Account Manager hos Camro A/S. Han er uddannet som salgselev hos Camro A/S. Han har tidligere beskæftiget sig med at udvikle gode kunderelationer, opsøgende salg og udvikling af salgsaktiviteter. Nyt job

    Emil Holme Fisker

    Renewtech ApS

    Trafikstyrelsen har pr. 1. maj 2026 ansat Nihad Hodzic som IT og Digitaliseringschef. Han skal især beskæftige sig med med IT-projekter og digital transformation, herunder især det strategiske løft af Trafikstyrelsens digitale niveau. Han kommer fra en stilling som Kontorchef hos Udviklings og Forenklingsstyrelsen. Han er uddannet i statskundskab og har en lederuddannelse fra MIT Sloan, samt en igangværende Master i IT-Ledelse. Han har tidligere beskæftiget sig med IT-udvikling og større projekter på momsområdet, hvor han har ledet et projekt- og udviklingskontor. Nyt job

    Nihad Hodzic

    Trafikstyrelsen

    Immeo har pr. 16. marts 2026 ansat Honey Arora som Senior Manager. Han kommer fra en stilling som Data Product Owner hos Centrica Energy. Nyt job

    Honey Arora

    Immeo