Microsoft dropper sikkerhedspakke

Lyset slukkes for Microsofts sikkerhedspakke, der bærer navnet OneCare. Nu skal kræfterne bruges på et nyt, gratis antivirus-program.

Artikel top billede

Microsoft har kastet håndklædet i ringen og lægger sikkerhedspakken OneCare på hylden.

I stedet vil softwarekæmpen bruge kræfterne på at udvikle et antivirusprogram, der skal distribueres gratis.

Det går under kodenavnet Morro, som er taget efter den spanske fæstning El Morro i Puerto Rico.

Hvor OneCare var en bred vifte af sikkerheds-programmer, vil El Morro kun bekæmpe virus og spyware.

"Det er en nedbarbering af OneCare," siger Peter Kruse, sikkerhedsekspert i CSIS.

"Microsoft har forsøgt at komme ind på et marked, hvor der er rigtig mange gode producenter, og det har været svært for dem at slå igennem. Tiltaget ligner et forsøg på at bruge ressourcerne mere effektivt," siger han.

Han betegner lukningen af OneCare som en strategisk beslutning.

"El Morro bliver næppe et stand alone-produkt, men et supplerende produkt til andre producenters produkter, og derfor er det naturligt, at Microsoft dropper betalingen," siger Peter Kruse.

Flere fejlforsøg

Helt tilbage i 1994 forsøgte Microsoft at slå igennem på det lukrative marked for antivirus-programmer ved at opkøbe Central Point Software, der stod bag programmet Central Point Anti Virus.

Det skiftede navn til Microsoft Anti-virus, og blev distribueret sammen med MS-Dos 6.0.

Til forskel fra konkurrenterne havde Microsoft Anti-virus ingen opdateringsfunktion, og med hundredvis af nye virusvarianter hver måned, blev produktet hurtigt uanvendeligt.

I 2004 forsøgte Microsoft sig igen med et opkøb. Denne gang var det Gecad Software og produktet RAV Antivirus, der blev indlemmet i selskabet.

Kodestumperne skiftede igen navn og blev bearbejdet til Windows Live OneCare.

Programpakken er dumpet i en række test, hvor det er kommet nederst på listen over gode produkter. Det er specielt det skyhøje ressourceforbrug, der er blevet kritiseret.

Selvom Microsoft nu sætter punktum for Windows Live OneCare, og lægger energien i udviklingen af El Morro, skrotter virksomheden dog ikke helt projektet. Motoren i Morro bliver bygget på Windows Live OneCare.

Hvis Microsofts tidsplan holder, kommer programmet i slutningen af 2009 i form af en gratis download til brugere af platformen Windows XP, Vista og Windows 7.

Salget af OneCare stopper i juni næste år.

TV2

iOS udvikler til TV 2 Teknologi

Københavnsområdet

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

Forsvarets Cyberdivision søger SAP-medarbejder til Roller & Autorisationer

Københavnsområdet

Netcompany A/S

Linux Operations Engineer

Midtjylland

Patent- og Varemærkestyrelsen

Infrastrukturspecialist

Københavnsområdet

Navnenyt fra it-Danmark

IFS Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Lasse Hounsgaard som AI Account Executive. Lasse skal især beskæftige sig med udrulning af IFS.ai Logistics i Norden. Lasse kommer fra en stilling som Manufacturing Account Executive hos Autodesk ApS. Lasse er uddannet cand.merc. i International Virksomhedsøkonomi. Lasse har tidligere beskæftiget sig med digitalisering af danske og nordiske virksomheder. Nyt job

Lasse Hounsgaard

IFS Danmark A/S

Pinksky har pr. 1. maj 2026 ansat Alexander Skou Henkel, 39 år,  som Rådgivende konsulent. Han skal især beskæftige sig med optimering af forretningsprocesser i Microsoft platformen. Han kommer fra en stilling som IT forretningskonsulent hos Evobis ApS. Han har tidligere beskæftiget sig med forretningsudvikling i Microsoft platformen. Nyt job
Sharp Consumer Electronics har pr. 1. april 2026 ansat Daniel Eriksson som salgsdirektør for de nordiske lande. Han skal især beskæftige sig med at accelerere virksomhedens vækst i Norden. Han kommer fra en stilling som nordisk salgsdirektør hos Hisense. Han har tidligere beskæftiget sig med detailhandel, kommerciel strategi og markedsudvidelser med bemærkelsesværdige resultater til følge. Nyt job

Daniel Eriksson

Sharp Consumer Electronics

Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Michael Schou som Operations Manager ved netIP Aalborg og Aarhus. Han kommer fra en stilling som Senior Director - Head of IT hos BDO. Han har tidligere beskæftiget sig med flere områder indenfor IT-branchen, hvor han bla. også har drevet sin egen IT-virksomhed. Nyt job

Michael Schou

Netip A/S