Asus lancerer iMac-rival

I morgen trækker Asus sit seneste kort i kampen mod Apple: Eee Top, der sammenlignes med iMac - dog ikke på prisen.

Artikel top billede

Computerworld News Service: Asustek Computer vil i morgen lancere en såkaldt 'all-in-one' pc, der er bygget ind i skærmen, og som er designet til at konkurrere med Apples iMac. Det sker ved en pressebegivenhed i Taipai.

Eee Top, der tilsyneladende er det ny navn for det produkt, som Asus tidligere i udviklingsfasen kaldte Eee Monitor, består af en 15.9 tommer trykfølsom skærm og indeholder Microsoft Windows XP og en 1.6 gigahertz Intel Atom-processor.

Asus har allerede beskrevet to versioner af Eee Top på sit website, navnlig ET1603 og ET1602.

ET1603 er tydeligvis den dyrere udgave. Den har et ATI HD3450-grafikkort og indeholder et batteri, tilsyneladende så man kan tage computeren med sig. Eee Top vejer dog ifølge Asus 4,4 kilo.

ET1602 har hverken særskilt grafikkort eller batteri, men ellers er de fleste af specifikationerne de samme som i den dyrere model: 160 gigabyte harddisk, en gigabyte ram, 300 megabit per sekund trådløs internetforbindelse med Wi-Fi 802.11n, et 1,3 megapixel webkamera, to højtalere på fire watt samt et udvalg af porte heriblandt USB og tre audioporte.

Dyre konkurrenter

Pris og tilgængelighed er endnu ikke kendt, men computerens specifikationer antyder en lav pris. I et interview givet tidligere i år, fortalte Asus' administrerende direktør (chief executive officer, CEO) Jerry Shen, at denne 'all-in-one' pc vil blive lavt prissat.

Komponenterne i de to Eee Top-udgaver er bestemt heller ikke i den dyre ende i forhold til stationære standarder. Blandt andet CPU'en og styresystemet er faktisk nærmere at sammenligne med komponenter brugt i netbooks.

Apples iMac er derimod en highend-computer med en 3.06 gigahertz Intel Core 2 Duo i en 20 eller 24 tommers skærm.

Dell tilbyder en 'all-in-one' pc, der bedre kan sammenlignes med iMac'en. Dell XPS One har også skærmstørrelser på 20 eller 24 tommer og Intel Core 2 Duo- eller Core 2 Quad-processorer.

Men disse computere fra Apple og Dell kan sikkert også bedre sammenlignes på prisen, hvor iMac starter på 7.999 kroner og XPS One på 999 dollar (cirka 5.900 kroner, den sælges dog tilsyneladende ikke i Danmark).

Oversat af Thomas Bøndergaard

Navnenyt fra it-Danmark

Mohamed El Haddaoui, er pr. 7. april 2026 ansat hos Dafolo A/S som IT-systemudvikler. Han skal især beskæftige sig med udviklingsopgaver relateret til Brugerklubben SBSYS. Han er nyuddannet datamatiker og har erfaring med udvikling af REST API'er og integreret databaser. Nyt job

Mohamed El Haddaoui

Dafolo A/S

Pinksky ApS har pr. 1. maj 2026 ansat Dan Toft, 29 år,  som Rådgivende konsulent, Partner. Han skal især beskæftige sig med digitalisering med Microsoftplatformen. Han kommer fra en stilling som Microsoft 365 & SharePoint Specialist hos Evobis ApS. Han er uddannet datamatiker. Han har tidligere beskæftiget sig med Microsoft 365 og SharePoint udvikling. Nyt job

Dan Toft

Pinksky ApS

Guardsix har pr. 1. maj 2026 ansat Louise Sara Baunsgaard som Global Marketing & Communications Director. Hun skal især beskæftige sig med at positionere virksomheden som et europæisk alternativ i en tid, hvor cybersikkerhed i høj grad handler om geopolitik. Hun kommer fra en stilling som Co-Founder og CMO hos Get BOB. Hun er uddannet Ba.ling.merc fra CBS og har desuden en Mini MBA i marketing. Hun har tidligere beskæftiget sig med marketing og kommunikation i ledende nordiske roller hos bl.a. Meta og Nets. Nyt job
Immeo har pr. 1. maj 2026 ansat Sofie Amalie Buur som Consultant. Hun kommer fra en stilling som Frontend Engineer & UI/UX Designer hos Valyrion. Hun er uddannet Cand.it. Softwaredesign ved ITU. Nyt job