Google gør Lifes enorme fotoarkiv tilgængeligt

Et af verdens største fotoarkiver er fra i dag tilgængeligt på nettet.

Artikel top billede

Oversigt fra Life fotoarkiv.

Computerworld News Service: Google offentliggjorde i går et samarbejde med Life Magazine om at gøre op til 10 millioner fotografier gratis tilgængelige på nettet. Billederne er fra Lifes enorme fotoarkiv, der går helt tilbage til 1750'erne, hvoraf mange aldrig før har været offentliggjorte.

Kun en lille procentdel af fotografierne - inklusiv nyligt digitaliserede billeder af fotografier og ætsninger - har nogensinde før været offentliggjorte, skriver Google i et blogindlæg. Resten har blot "ligget i støvede arkiver som negativer, lysbilleder, glasplader, ætsninger og print," fortæller Google.

"Dette initiativ med at gøre offline-billeder tilgængelige online er inspireret af vores mission om, at organisere al verdens information og gøre den universelt tilgængelig og brugbar," forklarer Google.

"Vi digitaliserer billederne, så alle let kan opleve disse fascinerende historiske øjeblikke."

Denne offentliggørelse kommer midt i en øget indsats fra Googles side for at gøre offline-indhold som avisarkiver tilgængelige på nettet. I september begyndte Google at digitalisere millioner af sider fra nyhedsarkiver og således gøre millioner af gamle avisartikler tilgængelige og søgbare på nettet. Google har også været i gang med at digitalisere bøger siden 2006.

Alle de kendte

Indtil videre er cirka 20 procent af Lifes omfattende fotoarkiv lagt på nettet af Google. Resten af magasinets komplette arkiv, som består af 10 millioner fotografier, vil blive tilgængelige i løbet af de næste par måneder.

Indtil da kan man browse Lifes fotografier af 1930'ernes olieboom, Verdensudstillingen i New York i 1939, marchen til Washington (March on Washington) i 1963, Vietnamkrigen, Franklin D. Roosevelt, Jacqueline Kennedy, Marilyn Monroe og af mange andre emner.

Arkivet indeholder værker af fotografer fra Life såsom Alfred Eisenstaedt og Margaret Bourke-White og inkluderer fotografier af både verdensbegivenheder og hverdagsting, livsstil og mode ifølge Google.

Fotografierne bliver også tilgængelige sammen med Googles andre billedsøgningsresultater af andre billeder fra alle nettets verdenshjørner.

Oversat af Thomas Bøndergaard

Navnenyt fra it-Danmark

Trafikstyrelsen har pr. 1. maj 2026 ansat Nihad Hodzic som IT og Digitaliseringschef. Han skal især beskæftige sig med med IT-projekter og digital transformation, herunder især det strategiske løft af Trafikstyrelsens digitale niveau. Han kommer fra en stilling som Kontorchef hos Udviklings og Forenklingsstyrelsen. Han er uddannet i statskundskab og har en lederuddannelse fra MIT Sloan, samt en igangværende Master i IT-Ledelse. Han har tidligere beskæftiget sig med IT-udvikling og større projekter på momsområdet, hvor han har ledet et projekt- og udviklingskontor. Nyt job

Nihad Hodzic

Trafikstyrelsen

Guardsix har pr. 1. maj 2026 ansat Louise Sara Baunsgaard som Global Marketing & Communications Director. Hun skal især beskæftige sig med at positionere virksomheden som et europæisk alternativ i en tid, hvor cybersikkerhed i høj grad handler om geopolitik. Hun kommer fra en stilling som Co-Founder og CMO hos Get BOB. Hun er uddannet Ba.ling.merc fra CBS og har desuden en Mini MBA i marketing. Hun har tidligere beskæftiget sig med marketing og kommunikation i ledende nordiske roller hos bl.a. Meta og Nets. Nyt job
IFS Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Lasse Hounsgaard som AI Account Executive. Lasse skal især beskæftige sig med udrulning af IFS.ai Logistics i Norden. Lasse kommer fra en stilling som Manufacturing Account Executive hos Autodesk ApS. Lasse er uddannet cand.merc. i International Virksomhedsøkonomi. Lasse har tidligere beskæftiget sig med digitalisering af danske og nordiske virksomheder. Nyt job

Lasse Hounsgaard

IFS Danmark A/S

Guardsix har pr. 1. april 2026 ansat Annbritt Andersen som Global Chief Revenue Officer (CRO). Hun skal især beskæftige sig med at geare organisationen til en markant skalering i Europa. Hun har tidligere beskæftiget sig med globale kommercielle strategier for nogle af branchens allerstørste spillere, herunder Microsoft. Nyt job