Google lancerer stemmesøgning på iPhone

Google har tilføjet stemmefunktioner til iPhones søgeapplikation - brugeren skal vente på en tone og derefter tale normalt.

Artikel top billede

Foto: Torben Klint

Computerworld News Service: Google Mobile App 0.3.142 kan nu downloades gratis på Apples App Store - det eneste officielle online-salgssted for iPhone-software fra tredjeparts-udviklere.

I Computerworlds test blev ord og sætninger genkendt korrekt i cirka 80 procent af tilfældene, og de bedste resultater blev - ikke overraskende - opnået ved langsom og tydelig tale.

Men som med det meste andet stemmegenkendelses-software tror Googles applikation sommetider, at den hører noget helt andet end det, brugeren siger.

Den genkendte "new york times obama" og "new york times mccain" i første forsøg, men opfattede "new york times palin" som "new york times halen" og placerede derfor bandet Van Halen øverst på listen over søgeresultater.

For sent på den

Google Mobile App skulle have været på App Store allerede sidste fredag, og selv samme dag reklamerede Google for applikationen over for pressen og udsendte en video, der demonstrerede det nye stemmesøgnings-system på sin egen hjemmeside og på YouTube.

Men senere på dagen blev videoen fjernet fra begge hjemmesider.

Endnu et tegn på at man havde planer om at lancere applikationen i sidste uge kunne findes på App Store selv, hvor der stod, at den ville komme 14. november.

Forbedret location awareness

Den nye version indeholder også Googles "Search with My Location" - en forbedring af virksomhedens søgesystem til mobiltelefoner, som blev præsenteret i midten af september.

Ved hjælp af iPhones location awareness-funktioner kan Google Mobile App for eksempel begrænse søgninger efter "italienske restauranter" til brugerens nærområde.

Google Mobile App kan downloades direkte til iPhone eller fra iTunes og overføres til iPhone næste man synkroniserer.

Oversat af Mille Bindslev

Navnenyt fra it-Danmark

Immeo har pr. 16. marts 2026 ansat Honey Arora som Senior Manager. Han kommer fra en stilling som Data Product Owner hos Centrica Energy. Nyt job

Honey Arora

Immeo

Netip A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Kristina Svingel Jeppesen som bogholder ved netIP's kontor i Thisted. Hun kommer fra en stilling som Kontorassistent hos DFI Geisler. Nyt job
Immeo har pr. 1. maj 2026 ansat Sofie Amalie Buur som Consultant. Hun kommer fra en stilling som Frontend Engineer & UI/UX Designer hos Valyrion. Hun er uddannet Cand.it. Softwaredesign ved ITU. Nyt job
Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Michael Schou som Operations Manager ved netIP Aalborg og Aarhus. Han kommer fra en stilling som Senior Director - Head of IT hos BDO. Han har tidligere beskæftiget sig med flere områder indenfor IT-branchen, hvor han bla. også har drevet sin egen IT-virksomhed. Nyt job

Michael Schou

Netip A/S