Chip-salget smuldrer i 2009

Til næste år vil chip-producenterne sende færre leverancer af sted til pc- og mobilindustrien.

Artikel top billede

(Foto: Georgia Tech)

Salget af chips er gået frem og frem siden dotcom-krisen i 2001. Men nu går det den anden vej. Det spår den amerikanske brancheorganisation for chip-producenter, The Semiconductor Industry Association (SIA).

"For ni måneder siden så det godt ud," siger SIA's præsident, George Scalise, til Financial Times.

Der er dog sket meget siden hen med bankkrak og tegn på recession i den amerikanske økonomi.

"Da vi begyndte at bevæge os igennem september, så vi de første tegn på finanskrisen," uddyber George Scalise.

Ifølge den amerikanske organisation er det først og fremmest chips til mobilindustrien, der vil bliver ramt i fremtiden.

Således falder salget af chips til mobilindustrien med 6,4 procent i det kommende år, mens chips til pc'er går 5 procent tilbage, vurderer SIA. De to industrier aftager 60 procent af det samlede salg af chips.

Intel chokerede Wall Street

For en uge siden meldte den amerikanske chip-gigant, at efterspørgselen var dalende. Faktisk så dalende, at selskabet måtte nedjustere forventningerne til årets resultat, selvom selskabet allerede havde de pessimistiske briller på i forbindelse med den sidste del af 2008.

Samlet set nedjusterede Intel en forventet omsætning i årets fjerde kvartal fra 64,7 til 53,5 milliarder kroner. Det sendte Intel-aktien ned med seks procent på Wall Street samme dag.

Tidligere har analysehuset Gartner vurderet, at chip-industrien vil opleve fald på op til 10,3 procent i omsætningen næste år, hvis finanskrisen virkelig slår hårdt.

"I en lavkonjunktur er det vigtigt at huske på, at der ikke kun er nedgang i antallet af solgte systemer, men også at folk går over til billigere systemer med mindre indhold af halvledere," skriver Gartner-analytikeren Bryan Lewis i Semiconductor DQ Monday Report i starten af november.

Gartner anslog i samme rapport, at chip-industrien kommer på fode igen i 2010.

Navnenyt fra it-Danmark

Comsystem A/S har pr. 15. april 2026 ansat Iver Jakobsen som Technical Key Account Manager. Han skal især beskæftige sig med teknisk løsningssalg. Iver Jakobsen har 25 års erfaring fra TelCo-branchen. Han kommer fra en stilling som Key Account Manager hos E.ON Drive ApS. Han har tidligere beskæftiget sig med rådgivning og løsningssalg. Nyt job

Iver Jakobsen

Comsystem A/S

Renewtech ApS har pr. 1. april 2026 ansat Boris Sudar som Senior IT Specialist. Han skal især beskæftige sig med at sikre, at Renewtech cloudbaseret infrastruktur fortsætter på sit højeste niveau, mens han også skal drive system udvikling. Han kommer fra en stilling som Senior IT Specialist hos Eurowind Energy. Han har tidligere beskæftiget sig med Microsoft 365, Intune og sikker endepunktsstyring for hybrid og cloudbaseret infrastrukturer. Nyt job

Boris Sudar

Renewtech ApS

Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Ida Hyllested Friis som Key Account Manager ved netIP's kontor i Thisted. Hun kommer fra en stilling som Key Account Manager hos Københavns erhvervshus. Nyt job
Mohamed El Haddaoui, er pr. 7. april 2026 ansat hos Dafolo A/S som IT-systemudvikler. Han skal især beskæftige sig med udviklingsopgaver relateret til Brugerklubben SBSYS. Han er nyuddannet datamatiker og har erfaring med udvikling af REST API'er og integreret databaser. Nyt job

Mohamed El Haddaoui

Dafolo A/S