Yahoos største talenter flygter over til Microsoft

Top-hjernerne hos den falmende søgetjeneste Yahoo har travlt med at forlade skuden. Microsoft tapper i stedet talenterne, der skal sættes ind i jagten på Googles dominans.

Artikel top billede

Seneste opsigelse i Yahoo: Sean Suchter, hjernen bag meget af Yahoos søgeteknologi.

Yahoo har det ikke let for tiden. Aktiekursen er styrtdykket, stifter Jerry Yang er trådt tilbage som administrerende direktør, og hverken Google eller Microsoft gider at lege med den engang så mægtige søgetjeneste.

Kan det overhovedet blive værre? Tilsyneladende.

Guardian rapporterer i hvert fald, at nogle af Yahoos bedste forskere og stjernehjerner har forladt selskabet til fordel for netop Microsoft.

Microsoft har allerede hentet Qi Lu, der regnes for at have været Yahoos stjerneforsker inden for søgeteknologi.

Endnu en tophjerne siger op

Nu bekræfter Yahoos vicepræsident for søgeteknologi, Tuoc Luong, så også en anden stjernes afgang.

I et memo sendt til de ansatte i søgeteamet forklarer han, at hjernen bag meget af Yahoos søgeteknologi gennem seks år, Sean Suchter, har sagt op.

Han erkender, at det er et hårdt slag at miste den kapacitet.

"Desværre må jeg overbringe en dårlig nyhed. Sean Suchter har sagt op," skriver han og fortsætter.

"Nogle af jer bliver nok chokerede over nyheden, fordi Sean har været en hjørnesten i Yahoo og i særdeleshed i søgeteamet. Det forstår jeg," skriver Tuoc Luong.

Yahoo-medarbejdere i chok

En insider i Yahoos søgeteam er endnu mere bramfri i bedømmelsen af Sean Suchters afsked.

Kilden skriver i en mail til Valleywag.com, at afgangen kan betyde enden for Yahoos søgemaskine.

I dag er enden for Yahoo Search. Sean Suchter er netop gået over til Microsoft. Alle i kontoret er i chok. Jeg har været med på Yahoos søgeteam i et stykke tid, og han er den leder, det hele afhænger af. Hvis Microsoft har overtalt ham til at sige op og melde sig under deres faner, så har de slet ikke brug for at købe Yahoos søgetjeneste. Vi slutter os alligevel alle til Microsoft. Jeg sender ham i hvert fald mit cv," lyder det i mailen fra Yahoo-insideren.

Yahoos topnavne er muligvis ikke særlig kendte udenfor Silicon Valley-kredse, men kommentatorer er enige om, at hvis først Microsoft har fået gaflet Sean Suchter, så er firmaet nået ind til Yahoos centralnervesystem.

Så behøver Microsoft end ikke opkøbe Yahoo som sådan. De tapper bare talenterne i stedet, lyder det fra Valleywag.com.

Navnenyt fra it-Danmark

Den danske eID-virksomhed Idura har pr. 1. april 2026 ansat Kari Lehtimäki som Country Manager. Han skal især beskæftige sig med at styrke kendskabet til Iduras løsninger i Finland samt fremme samarbejdet med økosystemet omkring det finske Trust Network. Han kommer fra en stilling som Salgschef hos Telia Finland. Han er uddannet uddannet civilingeniør (M.Sc. Tech.) og medbringer ledelse, markedsindsigt og praktisk erfaring. Han har tidligere beskæftiget sig med salg og forretningsudvikling inden for Telias trust services-forretning. Nyt job

Kari Lehtimäki

Den danske eID-virksomhed Idura

Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Steffen Bendix Søjberg som Systemkonsulent ved netIP's kontor i Rødekro. Han kommer fra en stilling som Systemadministr,og har været i branchen i mange år. Nyt job
Immeo har pr. 1. maj 2026 ansat Sofie Amalie Buur som Consultant. Hun kommer fra en stilling som Frontend Engineer & UI/UX Designer hos Valyrion. Hun er uddannet Cand.it. Softwaredesign ved ITU. Nyt job
Immeo har pr. 16. marts 2026 ansat Honey Arora som Senior Manager. Han kommer fra en stilling som Data Product Owner hos Centrica Energy. Nyt job

Honey Arora

Immeo