Ballmer banker igen Yahoo-aktien ned

Med en tale sendte Microsoft-topchefen Steve Ballmer i går Yahoo-aktien ned med 21 procent.

Artikel top billede

Et samarbejde om søgning var det eneste, som Microsofts topchef, Steve Ballmer, åbnede op for ved gårsdagens aktionærmøde i Microsoft. (Foto: Daniel Sheehan)

Microsoft er ikke i dialog med Yahoo. Det meddelte Steve Ballmer i går de fremmødte til Microsofts årlige aktionærmøde. Og kort tid efter kom reaktionen på den amerikanske teknologibørs, Nasdaq.

Ifølge Wall Street Journal sendte beskeden i går Yahoo-aktien ud i et grimt fald. Således faldt aktien fra en kurs på 68 kroner til 54 kroner. Det var et fald på hele 21 procent.

"Det kunne være interessant at undersøge et søgesamarbejde med Yahoo," fortalte Steve Ballmer, inden han hamrede et par søm i Yahoos salgskiste med beskeden om, at der ikke er nogen forhandlinger i gang.

Værdien af samtlige Yahoo-aktier er nu 77 milliarder kroner. Tidligere på året tilbød Microsoft 265 milliarder kroner for at overtage selskabet, men dengang afviste aktionærerne i Yahoo at sælge.

Den skrantende kurs hos Yahoo fik forleden en af stifterne af virksomheden, Jerry Yang, til at forlade sin post som øverste chef i Yahoo.

Efter at have afvist Microsoft fik piben pludselig en anden lyd hos firmaet, da en aftale med Google røg i vasken. Yahoo var pludselig meget interesserede i en aftale, men Steve Ballmer afviste og fortalte, at Microsoft var kommet videre.

Dermed endte verdens tidligere søgeflagskib i et gevaldigt uvejr, og i øjeblikket har virksomheden svært ved at finde en havn, hvor aktierne kan lastes sikkert i land.

I det seneste hele regnskabsår, 2007, præsenterede Yahoo et overskud på næsten fire milliarder kroner. Det var mere end en halv milliard dårligere end året før.

Annonceindlæg fra Thales

AI gør de ondsindede bots både billigere og sværere at stoppe

Kunstig intelligens har ikke bare givet virksomheder nye muligheder.

Navnenyt fra it-Danmark

Immeo har pr. 16. marts 2026 ansat Honey Arora som Senior Manager. Han kommer fra en stilling som Data Product Owner hos Centrica Energy. Nyt job

Honey Arora

Immeo

IFS Danmark A/S har pr. 1. april 2026 ansat Sarah Warm som Account Executive, Energy & Utilities. Hun skal især beskæftige sig med salg af IFS' løsninger til nye kunder inden for energibranchen. Hun kommer fra en stilling som Account Executive hos Synergy Investment Group i Holland. Hun er uddannet BSc Economics and Business Economics, Neuroscience & MSc Business Administration Digital Business. Hun har tidligere beskæftiget sig med Solution Sales & Cybersecurity. Nyt job

Sarah Warm

IFS Danmark A/S

Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Ida Hyllested Friis som Key Account Manager ved netIP's kontor i Thisted. Hun kommer fra en stilling som Key Account Manager hos Københavns erhvervshus. Nyt job
Pentos har pr. 2. juni 2025 ansat Erik Ebert som Country Manager. Han skal især beskæftige sig med udvidelsen af Pentos til Danmark og Norden. Det kræver bl.a. etablering af et lokalt leverance team og SAP Partnerskab. Han kommer fra en stilling som Senior Director hos Effective People. Han har tidligere beskæftiget sig med HR systemer baseret på SAP SuccessFactors hos en række danske større og mellemstore virksomheder. Nyt job

Erik Ebert

Pentos