Sådan bliver de bedste it-arbejdspladser målt

Der ligger et stort analysearbejde bag kåringen af Danmarks bedste it-arbejdspladser. Læs her om metoden og processen.

Artikel top billede

Kortlægningen af Danmarks bedste it-arbejdspladser 2008, der kåres i aften, er gennemført af Great Place to Work Institute Danmark i perioden januar til september 2008. Metoden og modellen er udviklet af Great Place to Work Institute i San Francisco, USA.

Ifølge modellen er en god arbejdsplads et sted, hvor du har tillid til de mennesker, du arbejder for, er stolt af det arbejde, du udfører og føler fællesskab med dine kolleger.
Modellen har fem dimensioner, og de betragtes alle som afgørende for at skabe en god arbejdsplads.

Troværdighed er udtryk for medarbejderens opfattelse af ledelsens evne til at kommunikere samt den ledelsesmæssige kompetence og integritet.

Respekt viser, i hvilken grad medarbejderen oplever opbakning, samarbejde og omsorg gennem ledelsens handlinger.

Retfærdighed omfatter rimelighed, upartiskhed og lighed, som medarbejderne oplever det på arbejdspladsen.
Stolthed forstået som den følelse, medarbejderen har i forhold til sit job, det team eller den arbejdsgruppe, medarbejderen er del af og til arbejdspladsen i al almindelighed.

Fællesskab har at gøre med graden af imødekommenhed, det kammeratskab og den venlighed, der præger atmosfæren på arbejdspladsen.

Deltagerne

Alle danske it-arbejdspladser har mulighed for at deltage i kortlægningen. I år deltog 27 virksomheder, heraf 5 med færre end 50 medarbejdere.

Spørgeskemaundersøgelsen

Alle medarbejdere på arbejdspladser med under 250 ansatte har modta-get et spørgeskema med 58 spørgsmål, og på arbejdspladser med mere end 250 ansatte modtager op til 400 tilfældigt udvalgte medarbejdere et spørgeskema, som Great Place to Work Institute Danmark behandler.

Evaluering af organisationskulturen

Virksomhederne har desuden udfyldt en såkaldt kulturprofil, der skal kortlægge en række faktuelle data om arbejdspladsen. Det er blandt andet demografiske data om medarbejderne, spørgsmål om specifikke personalegoder eller politikker og andre personaleforhold.

Samtidig stilles en række spørgsmål om intern kommunikation, læring, belønningssystemer, medarbejderindflydelse og socialt liv, som skal give indblik i særlige kendetegn ved arbejdspladsens arbejdskultur, filosofi og værdigrundlag.

Deltagerne i konkurrencen om kåring som it-branchens bedste arbejdspladser 'small' udfylder dog ikke en kulturprofil. Deres placering på listen er udelukkende baseret på medarbejdernes besvarelse af spørgeskemaet.

Score

Virksomhederne evalueres i forhold til en skala, hvor der maksimalt kan opnås 180 point. 120 point kan opnås for det samlede resultat af medarbejdernes besvarelse, og de sidste 60 point kan opnås på baggrund af Great Place to Work Institutes evaluering af arbejdspladsernes politikker, procedurer og kultur baseret på besvarelsen af kulturprofilen. Den totale score for hver arbejdsplads afgør arbejdspladsens placering på listen.

Stjernesystemet

Firmaerne får tildelt stjerner i forhold til arbejdspladsens score på de fem dimensioner i modellen. Både medarbejdernes og instituttets vurderinger indgår i antallet af stjerner, der også afspejler de indbyrdes placeringer mellem virksomhederne.

Event: Computerworld Cloud & AI Festival 2026

Digital transformation | Ballerup

Eksplosiv udvikling i cloud og AI kræver overblik og viden. Computerworld samler 3.000 it-professionelle, 70+ leverandører og 120+ talere om AI, infrastruktur, data, compliance og sikkerhed. To dage med viden og netværk. Tilmeld dig nu.

16 & 17 september 2026 | Gratis deltagelse

Navnenyt fra it-Danmark

Immeo har pr. 1. maj 2026 ansat Sofie Amalie Buur som Consultant. Hun kommer fra en stilling som Frontend Engineer & UI/UX Designer hos Valyrion. Hun er uddannet Cand.it. Softwaredesign ved ITU. Nyt job
Pinksky ApS har pr. 1. maj 2026 ansat Jeppe Spanggaard, 29 år,  som Rådgivende konsulent, Partner. Han skal især beskæftige sig med Digitalisering med Microsoft-platformen. Han kommer fra en stilling som Microsoft 365 & SharePoint Specialist hos Evobis ApS. Nyt job

Jeppe Spanggaard

Pinksky ApS

SAP SuccessFactors Partner Pentos har pr. 1. marts 2026 ansat Plamena Cherneva som Seniorkonsulent indenfor SuccessFactors HCM. Hun skal især beskæftige sig med konfiguration og opsætning af SuccessFactors suiten, samt udvikle smarte løsninger til mellemstore danske virksomheder. Hun kommer fra en stilling som løsningsarkitekt indenfor HR IT hos LEO Pharma. Hun har tidligere beskæftiget sig med HR procesdesign, stamdata og onboarding. Nyt job

Plamena Cherneva

SAP SuccessFactors Partner Pentos