KMD-salg kan gå i vasken på grund af smuthul

Tiden nærmer sig et salg af KMD, der skal være solgt i løbet af de næste to år. Men et smuthul i loven kan helt aflyse salget.

Artikel top billede

KMD skal sælges.

Sådan har parolen været siden Folketinget i 2006 vedtog en lov, der inden 2012 skulle medføre et salg af kommunale virksomheder, heriblandt KMD. ´

Men sådan behøver det ikke blive.

Et notat fra Økonomi- og Erhvervsministeriet, som Computerworld har fået aktindsigt i, viser nemlig, at KMD-salget helt kan aflyses.

Notatet påpeger, at økonomi- og erhvervsminister Lene Espersen (K) har mulighed for at give en dispensation, som gør at KMD helt kan undgå et salg.

Begrundelsen for en dispensation kunne for eksempel være, hvis et salg vil medføre et værditab for det offentlige.

Ifølge notatet, der er udfærdiget 25. marts i år, er dispensationsmuligheden endnu ikke taget i brug i et eneste tilfælde.

Processen frem mod et salg er sat på skinner, men finanskrisen kan betyde, at der er sten på vejen.

I de sidste par uger er flere mulige købere, som NNIT, HP og et konsortium med investoren Asger Jensby som mellemmand, faldet fra.

Alligevel er der endnu ikke noget, der endnu på, at salget vil blive sat i bero.

Musehul for regeringen

"Jeg vil ikke kalde det et smuthul. Det er et lille musehul," siger Michael Aastrup Jensen, it-ordfører for Venstre og en af regeringspartiets fremmeste fortalere for at sælge KMD.

Han tror ikke, at det bliver nødvendigt at bruge muligheden for dispensation.

"Jeg har ikke skiftet holdning, og jeg har ikke hørt nogen af dem, der har flertal herinde tale om at bruge den," siger Michael Aastrup Jensen.

It-ordføreren forklarer, at lovgivningen, som tvinger kommunerne til at sælge KMD dækker et bredt spektrum af kommunalt ejede virksomheder. Derfor var det nødvendigt at have en dispensationsmulighed.

"Det er som er en slags nødport, som der vil være ved al lovgivning af den type," siger Michael Aastrup Jensen.

Notatet beskriver ikke i detaljer, hvad der skal til for at en dispensation kan komme på tale.

Det kan dog være, at kommunerne, hvis organisation KL ejer KMD, kan bede om at dispensationen bliver taget i brug, hvis det bliver umuligt at få en god pris for KMD.

Den begrundelse har finansminister Lars Løkke Rasmussen (V) eksempelvis brugt for at udskyde salget af energiselskabet DONG.

Navnenyt fra it-Danmark

IFS Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Lasse Hounsgaard som AI Account Executive. Lasse skal især beskæftige sig med udrulning af IFS.ai Logistics i Norden. Lasse kommer fra en stilling som Manufacturing Account Executive hos Autodesk ApS. Lasse er uddannet cand.merc. i International Virksomhedsøkonomi. Lasse har tidligere beskæftiget sig med digitalisering af danske og nordiske virksomheder. Nyt job

Lasse Hounsgaard

IFS Danmark A/S

Renewtech ApS har pr. 15. marts 2026 ansat Jouni Salo som Account Manager for Sverige. Han skal især beskæftige sig med med at styrke Renewtechs nordiske tilstedeværelse med fokus primært på det svenske marked. Han kommer fra en stilling som Key Account Manager hos GoGift. Han har tidligere beskæftiget sig med udvikling af salgsaktiviter og kunderelationer på tværs af flere markeder. Nyt job

Jouni Salo

Renewtech ApS

IFS Danmark A/S har pr. 2. marts 2026 ansat Marlene Gudman som HR Business Partner. Hun skal især beskæftige sig med HR i Danmark og Norden og lede udvalgte internationale HR-projekter. Hun kommer fra en stilling som Nordic Lead HR Business Partner hos Salesforce. Hun har tidligere beskæftiget sig med international HR med fokus på udvikling af og udfordringer i HR ud fra et forretningsperspektiv. Nyt job

Marlene Gudman

IFS Danmark A/S