Google hugger sit virtuelle univers i stykker

Googles store satsning på et online-univers bliver forkastet, inden projektet for alvor kom i gang.

Artikel top billede

Selvom Google må siges at være internet-kongerne i det nye årtusinde, er det ikke alt, hvad søgemaskineselskabet rører ved, der bliver til guld.

Senest har Google besluttet sig for at lukke sin virtuelle verden Lively, der er søgemastodontens version af online-verdener i stil med Second Life, der for alvor toppede hype-cirkuset for to år siden.

Google åbnede Lively i sommers, hvor det var muligt at udvikle sin egen virtuelle verden i tre dimensioner, med pixelerede avatarer, bygninger og hvad det virtuelle liv ellers tilbyder af glæder og sorger.

"På trods af alle de virtuelle high-fives og kreative rum, som alle har nydt godt af i den seneste fire en halv måned, har vi besluttet at lukke Lively i slutningen af året," lyder det på Googles officielle blog.

Derfor er det ikke muligt at styre sine avatarer efter 31. december i år.

Fokus på forretningen

På den korte levetid har Lively ikke rigtig formået at skabe den rigtige forretning for Google, selv om universet adskiller sig fra andre 3-D verdener

Blandt andet er det muligt at integrere hjemmelavede chatrum og løsninger hos allerede eksisterende sociale netværkstjenester som eksempelvis Facebook og MySpace.

Google understreger på virksomhedens blog, at lukningen har været en tung beslutning, men kræfterne i stedet skal bruges på at forbedre søgemaskinen - og ikke mindst den tilknyttede reklameforretning med flagskibene Google Adwords og Adsense.

Navnenyt fra it-Danmark

Sharp Consumer Electronics har pr. 1. april 2026 ansat Daniel Eriksson som salgsdirektør for de nordiske lande. Han skal især beskæftige sig med at accelerere virksomhedens vækst i Norden. Han kommer fra en stilling som nordisk salgsdirektør hos Hisense. Han har tidligere beskæftiget sig med detailhandel, kommerciel strategi og markedsudvidelser med bemærkelsesværdige resultater til følge. Nyt job

Daniel Eriksson

Sharp Consumer Electronics

IFS Danmark A/S har pr. 2. marts 2026 ansat Marlene Gudman som HR Business Partner. Hun skal især beskæftige sig med HR i Danmark og Norden og lede udvalgte internationale HR-projekter. Hun kommer fra en stilling som Nordic Lead HR Business Partner hos Salesforce. Hun har tidligere beskæftiget sig med international HR med fokus på udvikling af og udfordringer i HR ud fra et forretningsperspektiv. Nyt job

Marlene Gudman

IFS Danmark A/S

Pinksky ApS har pr. 1. maj 2026 ansat Jeppe Spanggaard, 29 år,  som Rådgivende konsulent, Partner. Han skal især beskæftige sig med Digitalisering med Microsoft-platformen. Han kommer fra en stilling som Microsoft 365 & SharePoint Specialist hos Evobis ApS. Nyt job

Jeppe Spanggaard

Pinksky ApS

Renewtech ApS har pr. 1. april 2026 ansat Boris Sudar som Senior IT Specialist. Han skal især beskæftige sig med at sikre, at Renewtech cloudbaseret infrastruktur fortsætter på sit højeste niveau, mens han også skal drive system udvikling. Han kommer fra en stilling som Senior IT Specialist hos Eurowind Energy. Han har tidligere beskæftiget sig med Microsoft 365, Intune og sikker endepunktsstyring for hybrid og cloudbaseret infrastrukturer. Nyt job

Boris Sudar

Renewtech ApS