SDC forvandler konsulenter til fastansættelser

Skandinavisk Data Center, tidligere kendt som Sparekassernes Data Center, er ved at indhente et ansættelsesefterslæb på grund af tidligere års ekspansion.

Artikel top billede

Planen hos Skandinavisk Data Center, SDC, er at nå op på i alt 350 medarbejdere.

I Computerworlds trykte udgave, der udkommer i dag, er der ikke mindre end 22 nyansættelser hos Skandinavisk Data Center, SDC.

Snurrige læsere kunne få den tanke, at SDC var ved at købe op eller måske har gaflet et omfattende udviklingsprojekt, der kræver masser af mandetimer, men sådan hænger de mange nye SDC-hoveder i avisen ikke sammen med virkeligheden.

"Vi ekspanderede meget i 2004. 2005 og 2006, og da vi samtidig har gået meget strikt efter kvalitet frem for kvantitet i nyansættelser, har vi haft noget af et efterslæb," siger Erik Jacobsen, administrerende direktør for SDC.

Mange freelancere

Efterhånden mangler SDC kun at ansætte en fem til 10 spidskompetencefolk, hvilket endnu en stillingsannonce i avisen gerne skulle skaffe.

Den med kvalitet frem for kvantitet betyder, at SDC hellere har haft freelance konsulenter tilknyttet virksomheden end forfaldet til at fastansætte nogen, der kun 'næsten' levede op til kvalitetskravene.

"SDC har kørt en forsigtig ansættelsespolitik, og det gør vi stadigvæk. Vores vækstrate er ikke ligefrem tocifret, men selv om krisen kradser, så stopper lovgivningen ikke, og det kræver masser af udvikling at følge med der, så bankernes forretninger lever op til kravene," siger Erik Jacobsen.

Stor tilbagegang

Planen hos SDC er at nå op på i alt 350 medarbejdere, og der regner Erik Jacobsen med at være på plads, når de sidste fem til 10 mand er i hus.

Så kan de nye skarpe hjerner begynde at tjene nogle penge til SDC, der er gået tilbage på alle væsentlige nøgletal fra 2006 til 2007. Ifølge regnskabsberetningen forventer ledelsen ikke, at resultatet i indeværende år bliver bedre end i 2007.

"Det er korrekt, at vi er gået tilbage, men det skyldes tidligere års ekstraordinære indtægter snarere end en reel tilbagegang," fortæller Erik Jacobsen.

Som et serviceselskab for pengeinstitutter ønsker SDC i øvrigt kun et moderat millionoverskud for at undgå, at "kunderne brokker sig over for høje priser."

Navnenyt fra it-Danmark

Trafikstyrelsen har pr. 1. maj 2026 ansat Nihad Hodzic som IT og Digitaliseringschef. Han skal især beskæftige sig med med IT-projekter og digital transformation, herunder især det strategiske løft af Trafikstyrelsens digitale niveau. Han kommer fra en stilling som Kontorchef hos Udviklings og Forenklingsstyrelsen. Han er uddannet i statskundskab og har en lederuddannelse fra MIT Sloan, samt en igangværende Master i IT-Ledelse. Han har tidligere beskæftiget sig med IT-udvikling og større projekter på momsområdet, hvor han har ledet et projekt- og udviklingskontor. Nyt job

Nihad Hodzic

Trafikstyrelsen

Pinksky har pr. 1. maj 2026 ansat Alexander Skou Henkel, 39 år,  som Rådgivende konsulent. Han skal især beskæftige sig med optimering af forretningsprocesser i Microsoft platformen. Han kommer fra en stilling som IT forretningskonsulent hos Evobis ApS. Han har tidligere beskæftiget sig med forretningsudvikling i Microsoft platformen. Nyt job
Renewtech ApS har pr. 15. marts 2026 ansat Per Forberg som Account Manager for Sustainable Relations. Han skal især beskæftige sig med etablere nye partnerskaber med henblik på ITAD og sourcing kontrakter med hostingvirksomheder og strategiske slutbrugere. Han kommer fra en stilling som Nordic Key Account Manager hos Tesa. Han er uddannet hos Lund University og har en MBA i Management. Han har tidligere beskæftiget sig med at styrke salgsaktiviteter og partnerskaber på tværs af nordiske markeder. Nyt job

Per Forberg

Renewtech ApS