Gør HR til kriseberedskab

For alle konfigurationer af HR i it-virksomheder eller it-afdelinger gælder det nu om at give HR kant og bruge kompetencerne til kriseberedskab.

Artikel top billede

HR-afdelingen - gør den arbejdspladsen sej eller til en sekt?

HR-strategien og bemandingen afgør, om svaret er sej eller sekt. Men i gårsdagens kåring af it-branchens bedste arbejdsplads er det tydeligt at se, hvilken forskel HR kan gøre - selv i den mindste virksomhed.

Projekthuset Lenio - der blev kåret som it-branchens bedste arbejdsplads i kategorien small - satser bevidst på at kombinere det sociale og faglige til en åben kultur.
For it-branchens virksomheder er HR - eller human resource-funktionen - ikke vigtigere end i resten af erhvervslivet.

Men store og halvstore it-afdelinger har gennem de seneste års højkonjunktur arbejdet på, at opbygge deres egne, mere eller mindre selvstændige HR-funktioner. Det giver god mening, fordi it-afdelingens funktioner og personalebehov ofte er nogle helt andre end resten af virksomhedens.

Men for alle konfigurationer af HR i it-virksomheder eller it-afdelinger gælder det nu om at give HR kant og bruge kompetencerne til kriseberedskab.

Funktioner trimmes

I denne uge gjorde rekrutteringsfirmaet Challenger, Gray & Christmas tabstallet op i den amerikanske it-sektor: 140.000 fyrede i 2008 - heraf 89.500 siden juli. På dansk grund er det mindst 1.230 it-folk, der har mistet deres job.

Et nedslag i de nedslående bulletiner fra it-branchen kunne være softwarehuset Saxo­tech i Aalborg. Selskabet bebudede i sidste uge, at det skal skære 30 stillinger blandt de 130 ansatte - heraf 17 i Danmark.

Krisen kan nu ses i ordrebøgerne og påvirker de 2009-budgetter, som mange danske virksomheder grubler over netop nu. Men dermed har krisen også et niveau, hvor der i krisens navn arbejdes med at skære fedt fra og trimme funktioner, som har fået lov til at udvikle sig lidt for vildt i de seneste år.

Både i it-branchen og it-afdelingerne betyder det, at der kommer ekstra fokus på at sikre sig de helt rigtige kompetencer til at yde den optimale indsats. Dels ved at skille sig af med dem, der ikke er brug for, og sikre, at kommende nyansættelser har de rigtige kompetencer. Dels ved at undgå usikkerhed skabt af den altomfattende krisestemning.

"Tit bekymrer de ansatte sig om alt muligt, når der er krise. Man bliver eksempelvis bange for, at man ikke kan betale sine afdrag, eller at ens lån skal lægges om. Det kan godt betyde, at sygefraværet stiger på arbejdspladserne, og produktiviteten kan falde på de arbejdspladser, hvor folk bruger tid på at bekymre sig."

Sådan siger Ditte Vigsø, der er afdelingschef hos Great Place to Work Institute.

Great Place to Work Institute står bag undersøgelsen om it-branchens bedste arbejdsplads. Og i den analyse, som ligger til grund for kåringen, viser det sig, at syge­fraværet på de bedste it-arbejdspladser er meget lavt.

Ordentligt og redeligt

Uanset om krisebekymringen hos medarbejderne er afstedkommet af den almindelige krisestemning eller har rod i konkrete fyringsrunder, så kan den hurtigt udløse større sygefravær, erodere produktiviteten og ødelægge den konkurrenceevne, som er nødvendig - krise eller ej.

Derfor skal HR have kant og være et bolværk i krisetider. Den skal sikre. at de personalegoder, der gør it-arbejdspladsen til noget særlig, ikke forsvinder i en hastig og desperat nedskæringsrunde.

Hvis fyringer er nødvendige, skal de gennemføres ordentligt og redeligt. Men hvis besparelser samtidig gør livet surt for resten af virksomheden, så siver de resterende medarbejdere, og det bliver svært at tiltrække nye i de kommende år, hvor der stadig er små årgange og stadig vil være kamp om de it-medarbejdere, der har de afgørende kompetencer i det gyldne krydsfelt mellem forretning og teknologi.

KMD A/S

Senior Solution Architect

Københavnsområdet

Quadsat ApS

Software Developer

Fyn

Netcompany A/S

Microsoft Operations Engineer

Københavnsområdet

Statens IT

AI-udviklere til Statens It

Københavnsområdet

Navnenyt fra it-Danmark

Elbek & Vejrup A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Mikkel Bernt Buchvardt som AI Architect & Product Manager. Han skal især beskæftige sig med udviklingen af AI-Services og AI-Agenter i og omkring Business Central. Han kommer fra en stilling som Lead Data & Analytics hos IBM. Han er uddannet MSc. i softwareudvikling fra ITU. Han har tidligere beskæftiget sig med Data og BI hos KMD og Seges Innovation. Nyt job

Mikkel Bernt Buchvardt

Elbek & Vejrup A/S

Alexander Hoffmann, SVP, Technology & IT hos GlobalConnect, er pr. 1. maj 2026 forfremmet til EVP, Tech, IT & Security. Han skal fremover især beskæftige sig med at lede den fortsatte udvikling af en mere integreret og software-drevet infrastrukturplatform. Forfremmelse

Alexander Hoffmann

GlobalConnect

Pinksky ApS har pr. 1. maj 2026 ansat Dan Toft, 29 år,  som Rådgivende konsulent, Partner. Han skal især beskæftige sig med digitalisering med Microsoftplatformen. Han kommer fra en stilling som Microsoft 365 & SharePoint Specialist hos Evobis ApS. Han er uddannet datamatiker. Han har tidligere beskæftiget sig med Microsoft 365 og SharePoint udvikling. Nyt job

Dan Toft

Pinksky ApS

Mohamed El Haddaoui, er pr. 7. april 2026 ansat hos Dafolo A/S som IT-systemudvikler. Han skal især beskæftige sig med udviklingsopgaver relateret til Brugerklubben SBSYS. Han er nyuddannet datamatiker og har erfaring med udvikling af REST API'er og integreret databaser. Nyt job

Mohamed El Haddaoui

Dafolo A/S