Zangenberg til moderskibet - hallo!

Klumme: Med cykelhjelmen på er jeg en rumturist. Og kan se, hvor sære jordboernes aviser er. Hvornår kommer læserne til at bestemme, hvad der skal stå.

Artikel top billede

Jeg har fået mig en cykelhjelm.

En nær ven var nær kommet af dage, fordi han ikke havde cykelhjelm på, så hjemme hos os SKAL man have cykelhjelm på - uanset hvor tåbelig man selv synes, man ser ud med den.

Og jeg ser tåbelig ud med min.

I lang tid stod jeg foran spejlet og overvejede om tåbeligheden nåede det niveau, hvor man faktisk bliver lidt cool.

Det endte jeg med at konkludere. "Det ser sgu ud som et Pet Shop-Boys cover" sagde jeg til mig selv.

I jakkesæt og med en lang frakke ligner jeg noget, der er beamet ­direkte ud af et rumskib.

Derfor ynder jeg også at hilse de mest stirrende medtrafikanter med et "Vær hilset jordbo - pragtfuldt vejr for en cykeltur, ikke sandt?".

Med rumturistens øjne

Med min nye cykelhjelm har jeg derfor i tre uger kunnet betragte min omverden med helt nye øjne - med rumturistens øjne.

Hjemme i moderskibet er jeg naturligvis blevet udstyret med en basal viden om planeten og dens indbyggere.

Jeg har lært sproget, så jeg kan kommunikere med jordboerne, men da det er over 200 år siden vi sidst besøgte planeten, skal jeg rapportere om alt, hvad jeg ser og undrer mig over.

Som nu aviserne. De har tilsyneladende ikke ændret sig de sidste 200 år.

Det er morsomt at se, hvordan jordboerne stadig er helt vilde med papir.

De har jo for længst udviklet teknologi, der på enhver måde er aviserne overlegne, men holder altså stædig fast i et medie, der er så utrolig bøvlet og dyrt som papir.

I er en flok nostalgikere og romantikere

Jordboerne er en flok nostalgikere og romantikere, og det elsker jeg dem lidt for.

Det mest morsomme er, når man i papiravisen kan læse lange artikler, om den kommende klimakatastrofe.

Det er et emne, der af en eller anden grund optager jordboerne meget, selvom de har en udmærket og helt ubrugt måne kun otte lysminutter væk.

Dårligt uddannede

Før i tiden skulle læserne betale for avisen, mens journalisterne skulle bestemme, hvad den skulle handle om. Modellen holdt, så længe jordboerne var dårligt uddannet og besad en sund og anvendelig autoritetstro.

Det gør de ikke i samme grad, og navnlig den yngre generation er et problem.

Derfor er aviserne nu blevet gratis - for læserne altså.

Klimakatastrofen rykker nærmere, for der trykkes tonsvis af aviser.

Når jordboerne taler om sålkaldt "grøn it" (se min tidligere rapport med hjælp fra bl.a. jordbo Mogens Nørgaard og klimaksminister Connie Heatfarm), er jeg sikker på, at de også tænker på at afskaffe papiravisen - de har bare glemt at nævne det.

I dag skal annoncørerne betale for avisen. Nu skændes annoncører og journalister om, hvad der skal stå i avisen.

Kompromiset er, at den ene dag er en politikers privatliv på forsiden, den næste dag er det test af fladskærme.

Af en eller anden grund er det ikke faldet jordboerne ind at lade læserne bestemme, hvad avisen skal handle om.

Det er naturligvis også svært, hvis man skal trykke nyheder på papir, så 100.000 personer skal have den helt samme avis.

Jeg håber, andre fra moderskibet får mulighed for at komme herned, for det er utrolig morsomt at betragte en planet, hvor den helt oplagte løsning ligger lige for, men ingen tilsyneladende kan se den.

Så kære modeskib - måske vi skulle forbarme os over dem og fortælle dem om brugertilpasset indhold, læser-feedback og nogle nye betalingsmodeller.

Og så nåede jeg frem til kontoret i Pilestræde - et stenkast fra tante Berlinger. En forbipaserende kvinde smiler til mig - eller det cykelhjelmen hun griner af?

Henrik Zangenberg er selvstændig it-strategisk konsulent.

Computerworlds klummer er ikke nødvendigvis udtryk for Computerworlds holdninger, men er alene udtryk for skribentens holdninger.

Computerworld Events

Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

Sikkerhed | Online

Connected sikkerhed: Sådan samles netværk, drift og sikkerhed i én platform

Få indblik i, hvordan NaaS og SOC samler netværk og sikkerhed i én platform. Hør Semler Group dele erfaringer med hurtigere trusselsrespons, færre leverandører og mindre kompleks drift. Deltag og se, hvordan moderne sikkerhedsdrift skalerer i...

Infrastruktur | Frederiksberg

Roundtable: Suverænitet, risk management og resiliens i en urolig verden

Digital suverænitet er rykket fra politisk debat til konkret risikostyring.På dette eksklusive dinner roundtable samler Computerworld, T-Systems og Palo Alto Networks 12-15 ledende it- og sikkerhedsbeslutningstagere til en fortrolig samtale om...

Se alle vores events inden for it

Navnenyt fra it-Danmark

IFS Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Lasse Hounsgaard som AI Account Executive. Lasse skal især beskæftige sig med udrulning af IFS.ai Logistics i Norden. Lasse kommer fra en stilling som Manufacturing Account Executive hos Autodesk ApS. Lasse er uddannet cand.merc. i International Virksomhedsøkonomi. Lasse har tidligere beskæftiget sig med digitalisering af danske og nordiske virksomheder. Nyt job

Lasse Hounsgaard

IFS Danmark A/S

Guardsix har pr. 1. maj 2026 ansat Louise Sara Baunsgaard som Global Marketing & Communications Director. Hun skal især beskæftige sig med at positionere virksomheden som et europæisk alternativ i en tid, hvor cybersikkerhed i høj grad handler om geopolitik. Hun kommer fra en stilling som Co-Founder og CMO hos Get BOB. Hun er uddannet Ba.ling.merc fra CBS og har desuden en Mini MBA i marketing. Hun har tidligere beskæftiget sig med marketing og kommunikation i ledende nordiske roller hos bl.a. Meta og Nets. Nyt job
Pentos har pr. 2. juni 2025 ansat Jonas Kyhnau som Seniorkonsulent. Han skal især beskæftige sig med at rådgive virksomheder om HR digitalisering og implementering af SAP SuccessFactors og SmartRecruiters. Han kommer fra en stilling som Seniorkonsulent og PMO lead hos Gavdi. Han er uddannet Cand.merc Human Resource Management fra Copenhagen Business School. Han har tidligere beskæftiget sig med med Onboarding, Employee Central (Core HR). Nyt job

Jonas Kyhnau

Pentos

IFS Danmark A/S har pr. 2. marts 2026 ansat Marlene Gudman som HR Business Partner. Hun skal især beskæftige sig med HR i Danmark og Norden og lede udvalgte internationale HR-projekter. Hun kommer fra en stilling som Nordic Lead HR Business Partner hos Salesforce. Hun har tidligere beskæftiget sig med international HR med fokus på udvikling af og udfordringer i HR ud fra et forretningsperspektiv. Nyt job

Marlene Gudman

IFS Danmark A/S