Uheldig flytning af DNS sendte TDC til 1993

Det var en uheldig flytning af en DNS-zone, der torsdag kostede TDC det grafiske layout på tdc.dk.

Artikel top billede

Ud over at tdc.dk kun viste tekst som i det forrige årti, kunne TDC's mail-kunder ikke benytte deres web-login - siden var helt hvid i stedet for dette normale login-billede.

Det var en uheldig flytning af en DNS (Domain Name System) zone, der torsdag eftermiddag bombede TDC's hjemmeside tilbage til 1993-layout.

Det fortæller underdirektør hos TDC Online, Lars Bo Haber Petersen.

"Vi har foretaget en flytning af en DNS-zone. Og den flytning har været fejlbehæftet. Så vi har haft nogle problemer," siger Lars Bo Haber Petersen.

Fejlen betød at TDC's hjemmeside torsdag eftermiddag for nogle besøgende fremstod som rent tekstbaseret. Det skyldes at forskellige internetleverandører ikke nødvendigvis benytter de samme DNS-servere, som heller ikke opdateres på samme tid.

Derfor vil tdc.dk, efterhånden som DNS-serverne i verden opdateres, få sit normale udtryk igen. DNS-systemet fungerer som en telefonbog, der oversætter ip-adresser til domænenavne.

"Fra klokken 16 er der meget få mennesker, der har været berørt," siger Lars Bo Haber Petersen.

Kun problemer på egne sites

Ifølge Lars Bo Haber Petersen er det kun TDC's egne domæner, der har været ramt af fejlen.

Imidlertid fik den uheldige flytning af DNS-zonen også indflydelse på en række kunders mail-konti som for eksempel mail.tdconline.dk.

Men det er kun kunder med en konto, der har et såkaldt alias på domænet c.dk, som er ramt, fastslår Lars Bo Haber Petersen, som vurderer, at kun en mindre del af kunderne benytter dette domæne til mail.

"Det er desværre mailservere, som vores kunder benytter sig af," siger Lars Bo Haber Petersen.

Når TDC's hjemmeside ikke forsvandt helt, men kun mistede det grafiske indhold på grund af fejlen, skyldes det, at virksomheden af performance-hensyn leverer billeder og grafik fra såkaldte statiske content-servere, der befinder sig på domænet c.dk.

Det fortæller teknisk chef hos TDC Online, Flemming Mahler.

Navnenyt fra it-Danmark

Guardsix har pr. 1. april 2026 ansat Annbritt Andersen som Global Chief Revenue Officer (CRO). Hun skal især beskæftige sig med at geare organisationen til en markant skalering i Europa. Hun har tidligere beskæftiget sig med globale kommercielle strategier for nogle af branchens allerstørste spillere, herunder Microsoft. Nyt job
Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Steffen Bendix Søjberg som Systemkonsulent ved netIP's kontor i Rødekro. Han kommer fra en stilling som Systemadministr,og har været i branchen i mange år. Nyt job
Renewtech ApS har pr. 1. marts 2026 ansat Emil Holme Fisker som Customer Service Specialist. Han skal især beskæftige sig med at levere høj kvalitets kundeservice og hjælpe Renewtechs kunder med at få de rette løsninger til deres behov. Han kommer fra en stilling som Key Account Manager hos Camro A/S. Han er uddannet som salgselev hos Camro A/S. Han har tidligere beskæftiget sig med at udvikle gode kunderelationer, opsøgende salg og udvikling af salgsaktiviteter. Nyt job

Emil Holme Fisker

Renewtech ApS

Renewtech ApS har pr. 15. marts 2026 ansat Jouni Salo som Account Manager for Sverige. Han skal især beskæftige sig med med at styrke Renewtechs nordiske tilstedeværelse med fokus primært på det svenske marked. Han kommer fra en stilling som Key Account Manager hos GoGift. Han har tidligere beskæftiget sig med udvikling af salgsaktiviter og kunderelationer på tværs af flere markeder. Nyt job

Jouni Salo

Renewtech ApS