Unge overholder ikke arbejdspladsens it-regler

En ny undersøgelse fra Accenture viser, at over halvdelen af arbejdende unge blæser højt og flot på arbejdspladsens it-regler.

Artikel top billede

Computerworld News Service: Accenture har bedt 400 unge i alderen 14 til 27 år om at forklare deres behov for - og krav til teknologi.

Af de 169 universitetsuddannede, der arbejder på fuld tid eller deltid, siger 40 procent, at deres virksomhed har en detaljeret politik for reglerne om at lægge arbejde eller kundeoplysninger på nettet.

Af de 40 procent siger seks procent, at de lægger den slags oplysninger ud, selv om reglerne forbyder det.

31 procent af de arbejdende unge er ikke klar over, om deres virksomhed har en politik, der forbyder dem at offentliggøre den slags oplysninger. 17 procent arbejder i virksomheder, der ikke har en politik på området, hedder det.

Både arbejdende og studerende unge forventer at bruge deres private teknologi- og mobilenheder til arbejde.

Mange siger, at en virksomheds villighed til at imødekomme det ønske er en vigtig faktor, når de beslutter, om de skal tage imod et jobtilbud eller ej, fortæller Accenture.

Kan få store konsekvenser

Det har store konsekvenser, at så mange unge er uvidende om - eller uvillige til at følge deres virksomheds it-politik, mener Gary Curtis, Accentures chief technology strategist.

"De unge har et helt andet syn på autoritet, end man havde tidligere. Vi er nødt til at blive bedre til at forstå, hvordan vi kan få den form for politik til at appellere til dem, og vi skal få dem til at forstå, hvorfor det er i deres bedste interesse. Virksomhederne skal droppe kancellisproget i deres it-politik og i stedet skrive dem på almindeligt sprog, som folk kan forstå," siger han.

Mange af de arbejdende unge lister flere ikke-understøttede teknologier, de bruger til jobrelaterede aktiviteter.

Det er for eksempel mobiltelefoner (39 procent), social networking-sider (28 procent), instant messaging-produkter (27 procent), open source-teknologi (19 procent) og online-applikationer (12 procent), lyder det fra Accenture.

Dette downloader de unge

Derudover downloader mange af de adspurgte regelmæssigt ikke-standard-teknologi fra gratis sider som open source-fællesskaber og mashup- og widget-leverandører.

Tre fjerdedele har brugt online-samarbejdsværktøjer, og 71 procent har arbejdet med online-applikationer fra gratis hjemmesider, hvis disse teknologier ikke var tilgængelige på arbejdet.

I næsten alle kategorier af teknologi på arbejdspladsen siger mindst 20 procent, at de produkter deres virksomhed tilbyder ikke dækker deres behov.

Undersøgelsen viser også, at næsten halvdelen af de 400 millennials mener, at banebrydende teknologi er eller bliver en afgørende faktor i valget af arbejdsgiver.

Og de forventer, at arbejdsgiveren forsyner dem med kommunikationskanaler som online-chat, instant messaging og sms og RSS-feeds, så de kan kommunikere med kunder.

Men kun seks procent af de adspurgte arbejder for en virksomhed, der leverer online-chat og instant messaging-værktøjer, mens fem procent har arbejdsgivere, der supporterer sms og leverer RSS-feeds.

Oversat af Mille Bindslev

Læses lige nu

    Event: Årets CISO 2026

    Sikkerhed | København

    Vi glæder os til at løfte sløret for flere detaljer til denne konference. I mellemtiden kan du tilmelde dig og dermed have tidspunktet reserveret i din kalender.

    22 oktober 2026 | Gratis deltagelse

    Netcompany A/S

    Linux Operations Engineer

    Københavnsområdet

    Netcompany A/S

    IT Consultant

    Nordjylland

    Zealand Business College

    Faglig teamleder til IT Drift & Support

    Region Sjælland

    Statens IT

    It-teknikere med Microsoft 365 erfaring

    Københavnsområdet

    Navnenyt fra it-Danmark

    Guardsix har pr. 1. april 2026 ansat Annbritt Andersen som Global Chief Revenue Officer (CRO). Hun skal især beskæftige sig med at geare organisationen til en markant skalering i Europa. Hun har tidligere beskæftiget sig med globale kommercielle strategier for nogle af branchens allerstørste spillere, herunder Microsoft. Nyt job
    Pinksky har pr. 1. maj 2026 ansat Alexander Skou Henkel, 39 år,  som Rådgivende konsulent. Han skal især beskæftige sig med optimering af forretningsprocesser i Microsoft platformen. Han kommer fra en stilling som IT forretningskonsulent hos Evobis ApS. Han har tidligere beskæftiget sig med forretningsudvikling i Microsoft platformen. Nyt job
    Pentos har pr. 2. juni 2025 ansat Erik Ebert som Country Manager. Han skal især beskæftige sig med udvidelsen af Pentos til Danmark og Norden. Det kræver bl.a. etablering af et lokalt leverance team og SAP Partnerskab. Han kommer fra en stilling som Senior Director hos Effective People. Han har tidligere beskæftiget sig med HR systemer baseret på SAP SuccessFactors hos en række danske større og mellemstore virksomheder. Nyt job

    Erik Ebert

    Pentos