VMwares sikkerhedschef rykker videre til OpenDNS

Chefen for VMwares sikkerhedsteam har forladt virksomheden for at slutte sig til OpenDNS i en topstilling.

Artikel top billede

Computerworld News Service: Chefen for VMwares sikkerhedsteam, Nand Mulchandani, har forladt virksomheden for at slutte sig til OpenDNS.

Nand Mulchandani overtog stillingen som administrerende direktør for DNS-serviceudbyderen 5. november og erstattede dermed grundlægger David Ulevitch, der fortsætter som teknisk direktør, CTO, i virksomheden.

Nand Mulchandani er den seneste i rækken af VMware-direktører, der stikker af til andre virksomheder efter, at medstifter og daværende topchef, Diane Green, fik sparket i juli i år.

I september sagde en anden af virksomhedens medstiftere op, nemlig udviklingschef Mendel Rosenblum.

Richard Sarwal, der stod i spidsen for virksomhedens forskningsafdeling afleverede sin opsigelse omkring samme tidspunkt.

Nand Mulchandani siger, at Diane Greens fyring ikke har noget at gøre med hans beslutning om at tage imod stillingen hos OpenDNS.

"Det er bare en mulighed, der er for god til at sige nej til," sagde han i et interview torsdag.

Nand Mulchandani har kun arbejdet i VMware i lidt over et år, da softwareleverandøren opkøbte hans sikkerhedsfirma Determina.

Som VMwares sikkerhedschef har han været ansvarlig for virksomhedens sikkerhedsstrategi, der blev betragtet som kritisk for virksomhedens fremtidige succes.

Som administrerende direktør for OpenDNS har Nand Mulchandani planer om at udvide virksomhedens forbrugerforretning, men vil også udvide OpenDNS' forretningsområde til virksomheder.

OpenDNS' tjenester kan bruges til at hjælpe filialdirektører eller distancearbejdere eller til at fungere som backup-DNS-systemer i virksomheder, siger han.

"Vi mener ikke, at vores job bliver at erstatte DNS i virksomheder, men vi tror på, at der er mulighed for at kombinere disse on-premise- eller in-cloud-tjenester," siger han.

Fri adgang til DNS-serverne

OpenDNS gør sine DNS-servere frit tilgængelige for andre computere på internettet og giver dem dermed en mulighed for at konvertere domænenavne som amazon.com til de numeriske IP-adresser, som computere bruger til at finde hinanden på internettet.

Internet-tjenesteudbydere leverer typisk DNS-tjenester til deres kunder, men OpenDNS har også tiltrukket kunder ved at love hurtigere opslag og ved at tilføje nye funktioner, som giver brugerne mulighed for at blokere farlige eller upassende servere, så de ikke når deres netværk.

OpenDNS tjener sine penge på at tilbyde søgebaserede annoncer til brugere af virksomhedens tjenester og håndterer nu mellem otte og ni milliarder DNS-opslag om dagen.

Oversat af Mille Bindslev

Navnenyt fra it-Danmark

IFS Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Lasse Hounsgaard som AI Account Executive. Lasse skal især beskæftige sig med udrulning af IFS.ai Logistics i Norden. Lasse kommer fra en stilling som Manufacturing Account Executive hos Autodesk ApS. Lasse er uddannet cand.merc. i International Virksomhedsøkonomi. Lasse har tidligere beskæftiget sig med digitalisering af danske og nordiske virksomheder. Nyt job

Lasse Hounsgaard

IFS Danmark A/S

Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Michael Schou som Operations Manager ved netIP Aalborg og Aarhus. Han kommer fra en stilling som Senior Director - Head of IT hos BDO. Han har tidligere beskæftiget sig med flere områder indenfor IT-branchen, hvor han bla. også har drevet sin egen IT-virksomhed. Nyt job

Michael Schou

Netip A/S

Jakob Dirksen, SVP, Nordic Customer Delivery & Operations hos GlobalConnect, er pr. 1. maj 2026 forfremmet til EVP, Infrastructure Delivery & Operations. Han skal fremover især beskæftige sig med at lede Infrastructure Delivery & Operations, der har til opgave at drive og udvikle fibernetværket på tværs af virksomheden. Forfremmelse

Jakob Dirksen

GlobalConnect

Netip A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Kristina Svingel Jeppesen som bogholder ved netIP's kontor i Thisted. Hun kommer fra en stilling som Kontorassistent hos DFI Geisler. Nyt job