Oversæt sitet eller forsvind fra udenlandske markeder

Klumme: Hvis du vil sælge til andre kunder end danske, så få dine sider oversat til de pågældende sprog.

Artikel top billede

Foto: Torben Klint

Hvis man skal lave et internationalt website, kan man selvfølgelig godt starte med bare at lave noget på engelsk. Det er klart, at det vil selvfølgelig give noget mere salg hen ad vejen. Men hvis man skal gøre det ordentligt og virkelig få gang i salget i andre lande, er det meget mere end det.

I Spamfighter har vi oversat vores website og klient til 18 forskellige sprog. Vi oversætter ikke kun tre-fire sider. Vi oversætter mellem 50-200, alt efter hvor vigtig landet er for os. Det betyder, at vi får en god placering i de lokale søgemaskiner, den lokale Google eller MSN, og hvad de ellers hedder.

Tager man for eksempel Tyskland og en bruger, der har en fornemmelse af, at det her er noget krimskrams, hvor der er tre tyske sider og resten er på engelsk, så fatter vedkommende simpelthen ikke tillid til det. På den måde kan man miste en utrolig stor del af sit salg. I de fleste andre lande er det på samme måde.

Så vores salg til de forskellige lande er steget enormt efter, at vi har ansat lokalt personale, der både kan yde support på det pågældende sprog, sørge for at tingene bliver oversat fuldstændigt til det pågældende sprog og samtidig kan vejlede os til at se hvilke lokale betalingsmidler, der umiddelbart er gældende i det pågældende land.

Få lokal hjælp

Mit råd er, at vil man sælge til Tyskland, så find en tysk freelancer og sørg for at få oversat rub og stub på websitet. Undlader man bare en side eller to, er der nogle tyskere, der på et eller andet tidspunkt ramler ind på den side, og tyskerne er lidt bagefter danskerne, hvad e-handel angår og i realiteten lidt mere bekymrede for at handle.

Hvis man på et tidspunkt ændrer noget på den danske del, vil have nogle flere produkter eller ændre et eller andet på websitet, så er det klart, at når man har sit website på 18 sprog, skal man have infrastrukturen i orden, så man kan sørge for, at det bliver rettet på alle sprog. Det er en besværlig proces.

I Spamfighter har vi simpelthen lavet noget software, der kan styre den proces. Hvis der er noget der bliver ændret, får oversætterne det automatisk at vide og kan med det samme gå ind og oversætte det.

Der er også et helt backendsystem, der holder styr på hver enkelt oversætter, og hvad de skal have i løn. En kinesisk oversætter i Kina, hvor lønningerne er meget lave, skal ikke have det samme som en tysk oversætter, der arbejde i Tyskland.

Vi arbejder med lokale folk, hvor vi selvfølgelig udnytter globaliseringen, sådan at vi ikke kommer til at betale for meget. Hele processen kræver en stram styring. Hvis man ikke har det store setup, vil jeg anbefale, at man tænker meget nøje over, hvilket marked man vil penetrere først, og starter med et sprog ud over det danske, hvor det tyske kunne være interessant, eller norsk eller hollandsk,
eller hvad ved jeg.

Martin Thorborg er medstifter af Spamfighter, administrerende direktør og stifter af Amino.dk samt forfatter til bogen E-pusher.

Computerworlds klummer er ikke nødvendigvis udtryk for Computerworlds holdninger, men er alene udtryk for skribentens holdninger.

Navnenyt fra it-Danmark

Elbek & Vejrup A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Mikkel Bernt Buchvardt som AI Architect & Product Manager. Han skal især beskæftige sig med udviklingen af AI-Services og AI-Agenter i og omkring Business Central. Han kommer fra en stilling som Lead Data & Analytics hos IBM. Han er uddannet MSc. i softwareudvikling fra ITU. Han har tidligere beskæftiget sig med Data og BI hos KMD og Seges Innovation. Nyt job

Mikkel Bernt Buchvardt

Elbek & Vejrup A/S

Immeo har pr. 16. marts 2026 ansat Honey Arora som Senior Manager. Han kommer fra en stilling som Data Product Owner hos Centrica Energy. Nyt job

Honey Arora

Immeo

Renewtech ApS har pr. 15. marts 2026 ansat Jouni Salo som Account Manager for Sverige. Han skal især beskæftige sig med med at styrke Renewtechs nordiske tilstedeværelse med fokus primært på det svenske marked. Han kommer fra en stilling som Key Account Manager hos GoGift. Han har tidligere beskæftiget sig med udvikling af salgsaktiviter og kunderelationer på tværs af flere markeder. Nyt job

Jouni Salo

Renewtech ApS

IFS Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Lasse Hounsgaard som AI Account Executive. Lasse skal især beskæftige sig med udrulning af IFS.ai Logistics i Norden. Lasse kommer fra en stilling som Manufacturing Account Executive hos Autodesk ApS. Lasse er uddannet cand.merc. i International Virksomhedsøkonomi. Lasse har tidligere beskæftiget sig med digitalisering af danske og nordiske virksomheder. Nyt job

Lasse Hounsgaard

IFS Danmark A/S