Googles regnskabs-fifleri dækker over fyringer

Uden de store armbevægelser er søgemaskine-mastodonten Google i gang med at skaffe sig af med op mod de 10.000 ansatte på midlertidige kontrakter for at kunne klare skærene i finanskrisen.

Artikel top billede

Siden august er flere hundrede Google-medarbejdere på midlertidige kontrakter blevet opsagt, og alle 10.000 medarbejdere på midlertidige Google-kontrakter er i farezonen for at ryge ud i den solbeskinnede californiske arbejdsløshed.

Fyringerne er foregået i det stille, og mellem de afsatte Google-ansatte er blandt andre 500 rekrutteringsfolk.

Selv om loven foreskriver, at aktieselskabet Google er forpligtet til at meddele om masseafskedigelser, er søgegiganten kommet uden om det krav ved blandt andet at oplyse om "trimningen af operationelle omkostninger" i sit 3. kvartals-regnskab.

På den måde har Google levet op til Wall Streets forventninger til søge-selskabets indtjening, fordi Google først og fremmest sender ansatte med midlertidige kontrakter på porten.

Det skriver Webguild Silicon Valley.

20.000 eller 30.000 ansatte?

I sin kvartalsrapport skriver Google, at selskabet har 20.123 fastansatte, men det tal er i realiteten 30.000, når man tæller alle de midlertidigt ansatte med.

At 10.000 af medarbejderne juridisk er midlertidigt ansat medfører blandt andet, at Google kan betale dem under minimumslønnen og undlade at tilbyde dem sundhedsforsikring og aktie-optioner, selv om nogle af de midlertidige medarbejdere har været under Googles vinger i fem år eller mere.

Desuden har tællemetoden kunnet give aktiemarkedet indtryk af, at selskabets 20.123 fastansatte er væsentligt mere produktive, end de reelt er.

Google-stifter Sergey Brin har tidligere udtalt til San Jose Mercury News, at antallet af medarbejdere på midlertidige kontrakter "er virkelig højt" i selskabet.

Han oplyste samtidig, at Google i omkring et halvt år har overvejet at skære ned i antallet af midlertidige medarbejdere.

Antallet af fastansatte i Google er i tredje kvartal steget med 519. I samme periode sidste år var væksten over fire gange højere med 2.130 nye faste stillinger.

Event: Computerworld Cloud & AI Festival 2026

Digital transformation | Ballerup

Eksplosiv udvikling i cloud og AI kræver overblik og viden. Computerworld samler 3.000 it-professionelle, 70+ leverandører og 120+ talere om AI, infrastruktur, data, compliance og sikkerhed. To dage med viden og netværk. Tilmeld dig nu.

16 & 17 september 2026 | Gratis deltagelse

Navnenyt fra it-Danmark

Netip A/S har pr. 1. april 2026 ansat Claus Berg som Account Manager ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Client Manager hos itm8. Nyt job

Claus Berg

Netip A/S

IFS Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Lasse Hounsgaard som AI Account Executive. Lasse skal især beskæftige sig med udrulning af IFS.ai Logistics i Norden. Lasse kommer fra en stilling som Manufacturing Account Executive hos Autodesk ApS. Lasse er uddannet cand.merc. i International Virksomhedsøkonomi. Lasse har tidligere beskæftiget sig med digitalisering af danske og nordiske virksomheder. Nyt job

Lasse Hounsgaard

IFS Danmark A/S

Sharp Consumer Electronics har pr. 1. april 2026 ansat Daniel Eriksson som salgsdirektør for de nordiske lande. Han skal især beskæftige sig med at accelerere virksomhedens vækst i Norden. Han kommer fra en stilling som nordisk salgsdirektør hos Hisense. Han har tidligere beskæftiget sig med detailhandel, kommerciel strategi og markedsudvidelser med bemærkelsesværdige resultater til følge. Nyt job

Daniel Eriksson

Sharp Consumer Electronics