Sander dumper dotDK - bliver ikke .dk-administrator

Videnskabsminister Helge Sander (V) har netop orienteret it-ordførerne om, at de støtteerklæringer dotDK havde samlet sammen, ikke er tilstrækkelige.

Artikel top billede

Videnskabsminister Helge Sander har netop orienteret it-ordførerne om, at dotDK er dømt ude.

"IT- og Telestyrelsens har vurderet, at dotDK ikke opfylder udbudsmaterialets krav om bred repræsentation, og derfor kan dotDK ikke få udstedt administratortilladelsen," står der i et notat fra styrelsen, som Computerworld er kommet i besiddelse af.

Der har længe været debat om sagen, hvor 19 it-organisationer støttede dotDK.

De organisationer, som IT og Telestyrelsen tilsammen ikke anser som repræsentative er:

1. Foreningen af Danske Interaktive Medier - FDIM.

2. Foreningen af Kommunale IT-chefer - KITA.

3. DK Registrar.

4. One.com.

5. JH.net.

6. ID-Com.

7. Security6.net.

8. NameISP.com.

9. Gigahost.

10. Foreningen af Danske Domæneregistranter.

11. DTO (reklamebureau) .

12. Danske Handicaporganisationer.

13. Crossroads Copenhagen.

14. Fullrate.

15. Væksthus Hovedstadsregionen.

16. Dansk Rejsebureau Forening.

17. Accura Advokataktieselskab.

18. Text 100 Denmark.

19. Ascio.

Undervejs i processen har fagforeningen HK og virksomheden Danish Biometrics trukket sin opbakning til dotDK tilbage.

Hård tone

Tonen har været benhård under udbuddet mellem dotDK og konkurrenten DIFO, der i dag administrere de danske internetdomæner.

Talsmand og professor Kim Viborg Andersen fra CBS kaldte kritikken fra formanden for DIFO "desperation før lukketid".

Formanden, professor Mads Bryde Andersen måtte til gengæld forsvare, at han faktisk samtidig med at følge udbuddet kunne passe sit arbejde som professor.

Også lønningerne til personerne i de to organisationer har været heftigt debatteret i sagen, der har fået hele den danske it-verdens bevågenhed.

DIFO ligner vinder

Med dotDK dømt ude står sejren i stedet til DIFO.

"Det betyder, at IT- og Telestyrelsen skal udstede tilladelsen til nummer to i rangfølgen (DIFO) under forudsætning af, at DIFO opfylder udbudsmaterialets
betingelser for udstedelse af tilladelsen." står der i meddelsen.

Styrelsen vil i dag meddele, at DIFO nu betragtes som den bedst egnede tilbudsgiver.

Se hele brevet fra Helge Sander til it-ordføreren

Kære it-ordførere

I forlængelse af min e-mail af 27. august 2008 vedrørende udbud af administrationen af internetdomænet .dk vil jeg orientere jer om, at IT- og Telestyrelsen tirsdag den 25. november 2008 har truffet afgørelse om, hvorvidt dotDK (den vindende tilbudsgiver) opfylder betingelserne for at få udstedt administratortilladelsen.

Efter gennemgang af støtteerklæringerne har IT- og Telestyrelsen vurderet, at dotDK ikke opfylder kravet om bred repræsentation, og styrelsen kan derfor ikke udstede administratortilladelsen til dotDK.

Baggrunden er, at dotDK skulle dokumentere, at foreningen har støtte fra en bred repræsentation af minimum fire vigtige organisationer i det danske internetsamfund.

Det danske internetsamfund er i henhold til lovgrundlaget opdelt i tre kategorier - private brugere, professionelle brugere og internetbranchen (leverandører).

dotDK opfylder kravet om bred repræsentation i forhold til de professionelle brugere. Men IT- og Telestyrelsen vurderer, at dotDK ikke opfylder kravet om bred repræsentation, hvad angår de private brugere. Støtteerklæringerne opfylder således ikke de formelle krav i udbudsmaterialet.

IT- og Telestyrelsen vurderer endvidere, at dotDK heller ikke opfylder kravet om bred repræsentation i relation til internetbranchen. De organisationer, der har afgivet støtte fra denne del af det danske internetsamfund repræsenterer registratorer, og registratorer er alene et ud af en række segmenter inden for internetbranchen.

De støttende organisationer udgør derfor hverken hver for sig eller tilsammen betydelige og dermed vigtige leverandører eller øvrige internetudbydere i det danske internetsamfund.

Samlet set har dotDK derfor ikke tilstrækkelig repræsentation fra internetbranchen i forhold til udbudsmaterialets krav set i sammenhæng med domæneloven. dotDK kan således ikke få udstedt administratortilladelsen.

Med venlig hilsen

Helge Sander

Event: Computerworld Cloud & AI Festival 2026

Digital transformation | Ballerup

Eksplosiv udvikling i cloud og AI kræver overblik og viden. Computerworld samler 3.000 it-professionelle, 70+ leverandører og 120+ talere om AI, infrastruktur, data, compliance og sikkerhed. To dage med viden og netværk. Tilmeld dig nu.

16 & 17 september 2026 | Gratis deltagelse

Capgemini Danmark A/S

Open Application (Denmark)

Midtjylland

Netcompany A/S

Data Management Consultant

Midtjylland

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

Applikationsarkitekt til Forsvaret nye Digitale Backbone

Københavnsområdet

Navnenyt fra it-Danmark

Netip A/S har pr. 1. april 2026 ansat Claus Berg som Account Manager ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Client Manager hos itm8. Nyt job

Claus Berg

Netip A/S

Pinksky ApS har pr. 1. maj 2026 ansat Dan Toft, 29 år,  som Rådgivende konsulent, Partner. Han skal især beskæftige sig med digitalisering med Microsoftplatformen. Han kommer fra en stilling som Microsoft 365 & SharePoint Specialist hos Evobis ApS. Han er uddannet datamatiker. Han har tidligere beskæftiget sig med Microsoft 365 og SharePoint udvikling. Nyt job

Dan Toft

Pinksky ApS

Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Ida Hyllested Friis som Key Account Manager ved netIP's kontor i Thisted. Hun kommer fra en stilling som Key Account Manager hos Københavns erhvervshus. Nyt job
Renewtech ApS har pr. 1. april 2026 ansat Boris Sudar som Senior IT Specialist. Han skal især beskæftige sig med at sikre, at Renewtech cloudbaseret infrastruktur fortsætter på sit højeste niveau, mens han også skal drive system udvikling. Han kommer fra en stilling som Senior IT Specialist hos Eurowind Energy. Han har tidligere beskæftiget sig med Microsoft 365, Intune og sikker endepunktsstyring for hybrid og cloudbaseret infrastrukturer. Nyt job

Boris Sudar

Renewtech ApS