Partier bekymrede for kabelklipning efter vildledning


Publiceret d. 26. november 2008 kl. 14.59 | Antal kommentarer (1)


Annonce:
 
ANNONCE:
 
Det var ifølge flere medlemmer af Europaudvalget tale om en alvorlig fejl, da udvalget i fredags blev fejlinformeret om indholdet i en telepakke, som videnskabsminister Helge Sander (V) i morgen skal behandle sammen med sine kollegaer fra de øvrige EU-lande i Brussels.

Fejlen betød nemlig, at medlemmerne fik den opfattelse, at en række tiltag, som åbner for at indholdet af de data, der bliver sendt over nettet skal overvåges, ikke længere var en del af forslaget.

Dermed kan det blive muligt at indføre en såkaldt "tre gange og du er ude"-politik, hvor internetbrugere kan få klippet deres netforbindelse af netudbyderen, hvis forbindelsen tre gange har været brugt til for eksempel at dele piratkopieret materiale.

Konkret fejl
Fejlen i Europaudvalget var konkret, at politikerne fik at vide, at teksten i ændringsforslag 138 fra Europaparlamentet var taget med i den seneste udgave af direktivet. Det er ikke tilfældet.

Og ændringsforslag 138 er vigtigt i denne sammenhæng, da det understreger internetbrugerens rettigheder, og sikrer internetbrugeren, at en lukning af en kabelforbindelse kun kan ske efter en domstolskendelse.

Uhyggelig overvågning
I princippet er de danske politikere på tværs af partierne enige om, at telepakken ikke skal åbne for overvågning af indholdet. Videnskabsministeren har dog tidligere ønsket at holde muligheden for at klippe kabler åben.

Regeringens støtteparti, Dansk Folkeparti, markerer, at det er vigtig at få slået fast, at der ikke kan klippes kabler.

"Jeg finder det stærkt bekymrende, at forslaget ikke er ude. Politisk er det bekymrende, fordi regeringen havde lovet det, juridisk er det bekymrende, fordi forslaget er vanvittigt indgribende," siger Morten Messerschmidt, inden det hastesamråd i onsdag eftermiddag, hvor Europaudvalgets medlemmer skal orienteres om fejlen.

Morten Messerschmidt mener, at telepakken kan medføre det han kalder "en uhyggelig overvågning" af datatrafikken.

En dum fejl
Hos oppositionen er der enighed om, at fejlen fra ministerens - eller snarere ministeriets - side er alvorlig.

Videnskabsminister Helge Sander var ikke selv til stede på mødet i fredags, hvor det var sundhedsminister Jakob Axel Nielsen (K), som agerede stedfortræder, da Helge Sander var i Brasilien.

Benny Engelbrecht, der er forbrugerordfører for Socialdemokraterne, mener, at det er tale om en graverende fejl, fordi de oplysninger, som udvalget fik, var vigtige i forhold til selve det mandat Helge Sander fik at gå videre med, da sagen blev drøftet i sommer.

"Vi er nødt til at lave en ny debat om det her, så vi kan finde ud af, hvad hans mandat er," siger Benny Engelbrecht.

"Jeg tror ikke, at det er bevidst vildledning, men det er en pinlig fejl," lyder det fra Benny Engelbrecht.

Vigtig EU-sag
Samtidig med, at der altså har været rod i sagsbehandlingen i Danmark, så forlyder det fra Brussels, at EU-kommisær for informationssamfundet Vivianne Reading i dag skal have en samtale med Helge Sander, blandt andet om Danmarks position i forhold til telepakken.

"Kommisæren vil tale med Helge Sander i eftermiddag om mødet i morgen, og det kommer især til at dreje sig om forbrugerrettigheder," siger Martin Selmayr, der er talsmand for Vivianne Reading.

På mødet i morgen skal ministre fra hele EU beslutte om den nuværende udgave af forslaget skal vedtages. Men det kræver enstemmighed, og derfor kan et enkelt land, der stemmer imod betyde at forslaget skal laves om.




Kommentarer - Debatoversigt


Sander - kabelklipning
1 indlæg

Det var da interessant, at Sander gav sig.
Men det vil være endnu mere interessant at få oplyst, HVORFOR Sander opr. gik ind for kabelklipning!!!!!!

Efter min opfattelse endnu et eksemple på, at Sander mere eller mindre er i lommen på teleselskaberne (LÆS: TDC og co.).

Det er jo samme holdning han har/og har haft fsv. angår TDC udlejning af det gamle kabelnet til TDC's konkurrenter.

TDC skal beskyttes. For enhver pris.

Om det stadig bunder i den fatale fejl, der blev lavet i 94 ved salget af kabelnettet, ved jeg ikke.

Men der noget ravende galt med Sanders håndtering af hele problematikken.

Om det bliver bedre med den nye repræsentant bliver spændende.
Men desværre: Jeg tror det ikke.

Kommentér
Titel:

Ytringer på debatten er afsenders eget ansvar - læs debatreglerne

Forsiden lige nu

Her har du de mest banebrydende håndholdte computere gennem alle tider.
25. maj 2012 kl. 16.04 | læs »

Klumme: Angrebet fra Flashback viser, at Apple nu må tage sikkerheden på Mac alvorligt, skriver Shehzad Ahmad fra DK-CERT i sin månedlige klumme
25. maj 2012 kl. 14.30 | læs »

Overblik: Få overblikket over IBM Danmarks store fyringsrunde.
25. maj 2012 kl. 15.30 | læs »

Landbrugsorganisation er godt sur i skralden over, at landmænd i randområder skal bestille bredbånd hos konkursramt firma.
25. maj 2012 kl. 14.04 | (2) | læs »





 
White papers
Essensen af information governance er: "Implementering og styring af fælles regelsæt og...

Virksomheder stiller konstant krav til, at it-afdelingen tilpasser sig omverdenens udfordringer...

En lang række virksomheder er blevet afhængige af en bred vifte teknologier, der bl.a. skal være...

 


Mest læste seneste uge

Kan gratis sikkerhedssoftware virkelig beskytte din pc? Svaret er ja, hvis du vælger det rette produkt. Læs her en test af de mest pålidelige gratis sikkerhedsprogrammer.

Næsten 200 IBM-ansatte får med få timers varsel sidste arbejdsdag i dag. Ingen var orienteret forud for dagens massefyring, som effektueres øjeblikkeligt.

Flyselskabet SAS har brugt op mod trekvart milliarder kroner og seks år på at udskifte sit bookingsystem. Undervejs har der været flere projekt-udfordringer, som kulminerede en vinternat med en big bang-migrering.

Her er forklaringen på, at IBM Danmark med direktør Lars Mikkelgaard-Jensen i spidsen fyrer 170 medarbejdere.

To danske it-studerende har udviklet et program, der kan suge kundernes CPR-numre ud af teleselskaberne.