Feberredning sender it-projekt tilbage på skinnerne

Forsinkelser og medarbejderflugt truede det fælles offentlige indkøb af ESDH-systemer. Nu melder chefen, at projektet er tilbage på skinnerne.

Artikel top billede

Foto: Torben Klint

Problemerne har haglet ned over det såkaldte FESD-tog (Fællesoffentlig Elektronisk Sags- og Dokumenthåndtering).

Leverandørerne kunne ikke levere. Kunderne opsagde deres kontrakter og brokkede sig højlydt over de uduelige systemer og leverandører.

Men nu er det kommet frem, at der også internt i ledelsen af FESD2-projektet indtil for nylig har været store problemer.

Projektet var således sat på gul advarselslampe i begyndelsen af året, fordi medarbejderne forlod projektet.

Det fremgår af et mødereferat fra Styregruppen for Tværoffentligt Samarbejde fra maj 2008, som Computerworld har fået aktindsigt i.

Projektleder smuttede

"Risikologgen var i gul, fordi den oprindelige FESD II projektleder forlod projektet efter kort tid, og den nye projektleder skulle køres ind i projektet," forklarer leder af Den Digitale Taskforce, Lars Frelle-Petersen.

"Der har været stabilitet i medarbejderstaben på projektet siden december, hvor en projektleder kom til," siger han.

På samme møde i maj lød meldingen, at projektet ville blive ramt af forsinkelser, fordi man ikke vil kunne nå at blive færdig med kravsspecifikationerne.

Men også det er der taget hånd om, fortæller Lars Frelle-Petersen nu.

"Den fastsatte tidsplan for den fællesoffentlige kravspecifikation overholdes. Kravspecifikationen forventes udarbejdet ultimo 2008 som planlagt," fortæller Lars Frelle-Petersen.

Ny tovholder på FESD

FESD1-projektet var placeret hos Økonomistyrelsen, mens FESD2 fortsættelsen er blevet placeret hos Den Digitale Taskforce.

Og her melder man nu, at projektet er gået i grøn lampe i august i år.

Men hos Den Digitale Taskforce ser man ikke sig selv som et oprydningshold i forhold til FESD1-projektet.

"Der har været en god synergi i at lægge projektet i Den Digitale Taskforce sammen med de andre projekter under digitaliseringsstrategien, da projektet gik fra drift, FESD 1, til projekt, FESD 2," siger Lars Frelle-Petersen.

Leverandører på spring

Der er lagt op til hård konkurrence, når FESD 2 leverandørerne skal findes næste år.

Blandt andre har Rambøll Informatik sammen med cBrain kørt sig i stilling til at udfordre de tidligere godkendte leverandører.

Software Innovation har fået vendt skuden efter tre kommuner opsagde deres kontrakter og selskabet måtte betale erstatning.

For nylig sikrede direktør Peter Perregaard sig nemlig det vigtige kunde-stempel fra Finansministeriet, ved at score ordren om at levere ESDH til ministeriet.

Også Traen viser tænder i kapløbet om at blive godkendt til det store projekt næste år.

Navnenyt fra it-Danmark

SAP SuccessFactors Partner Pentos har pr. 1. marts 2026 ansat Plamena Cherneva som Seniorkonsulent indenfor SuccessFactors HCM. Hun skal især beskæftige sig med konfiguration og opsætning af SuccessFactors suiten, samt udvikle smarte løsninger til mellemstore danske virksomheder. Hun kommer fra en stilling som løsningsarkitekt indenfor HR IT hos LEO Pharma. Hun har tidligere beskæftiget sig med HR procesdesign, stamdata og onboarding. Nyt job

Plamena Cherneva

SAP SuccessFactors Partner Pentos

Sharp Consumer Electronics har pr. 1. april 2026 ansat Daniel Eriksson som salgsdirektør for de nordiske lande. Han skal især beskæftige sig med at accelerere virksomhedens vækst i Norden. Han kommer fra en stilling som nordisk salgsdirektør hos Hisense. Han har tidligere beskæftiget sig med detailhandel, kommerciel strategi og markedsudvidelser med bemærkelsesværdige resultater til følge. Nyt job

Daniel Eriksson

Sharp Consumer Electronics

Renewtech ApS har pr. 15. marts 2026 ansat Per Forberg som Account Manager for Sustainable Relations. Han skal især beskæftige sig med etablere nye partnerskaber med henblik på ITAD og sourcing kontrakter med hostingvirksomheder og strategiske slutbrugere. Han kommer fra en stilling som Nordic Key Account Manager hos Tesa. Han er uddannet hos Lund University og har en MBA i Management. Han har tidligere beskæftiget sig med at styrke salgsaktiviteter og partnerskaber på tværs af nordiske markeder. Nyt job

Per Forberg

Renewtech ApS

Pentos har pr. 2. juni 2025 ansat Erik Ebert som Country Manager. Han skal især beskæftige sig med udvidelsen af Pentos til Danmark og Norden. Det kræver bl.a. etablering af et lokalt leverance team og SAP Partnerskab. Han kommer fra en stilling som Senior Director hos Effective People. Han har tidligere beskæftiget sig med HR systemer baseret på SAP SuccessFactors hos en række danske større og mellemstore virksomheder. Nyt job

Erik Ebert

Pentos