Jeg hører en meget skinger stemme for mit indre øre, når jeg læser om Jesper Bays udtalelser ifht. Telebranchen. Den har et "etisk ansvar" mener Hr. Bay.
I det hele taget er lederen en helt fantastisk omgang spin, tilsmudsning, og manipulation. Og det er dygtigt lavet. Man forstår godt at Hr. Bay kan fastholde sin stilling som propagandaminister for IFPI Danmark.
Det første begavede spørgsmål der melder sig er dette: Er Telebranchen den eneste branche der har et "etisk ansvar"? Jeg vil fremføre, at et rungende NEJ er på sin plads som svar. De såkaldte indholdsudbydere, herunder IFPI og deres medlemmer, har absolut også et etisk ansvar. Og de løber konsekvent fra det - gang på gang på gang. Dobbeltmoralen vil absolut ingen ende tage, og dermed bliver stemmen skinger, når Hr. Bay maner til etisk observans.
Det er uetisk at manipulere, sådan som Hr. Bay gør. Jeg vil føre argumentation for dette om et øjeblik. Det er uetisk at underminere borgernes liberale frihedsrettigheder, sådan som Hr. Bay gør. Og alle de "forretningsbtingelser" der konstant følger med de produkter indholdsindustrien "sælger", er absolut uetiske i nærmest enhver henseende. De betalende kunder behandles som kriminelle, og ender i øvrigt med "produkter" som de har betalt men ikke "ejer". De har dem kun "til låns" sammen med et sandt virvar af komplicerede restriktioner og regler. Ingen - jeg gentager - INGEN anden industri behandler deres betalende kunder på en tilsvarende uetisk måde.
Lad os endelig starte en debat om "etik", Hr. Bay. Og lad os gøre det sammen med eksperter og kloge folk fra universiteter, der har forstand på den slags. Lad os hidkalde filosoffer, professorer og eksperter i etiske spørgsmål. Og lad os se hvor langt indholdsindustrien når på en "etisk skala". Jeg tror du vil blive ganske overrasket!
Manipulation skorter det heller ikke på. Pladeindustrien gentager igen igen deres postulat om, at pirateri er den største årsag til deres vigende salg. De fremsæter endda hyppigt tal på dette tab, som er i en størrelsesorden der tæller billioner af amerikanske dollars. Men sandhedsbevis for disse påstande findes ikke. Undersøgelser i 2007 og 2008 har vist, at tallene i bedste fald er årtier gamle og helt igennem baseret på industriens egne estimater. I værste fald er de endnu et eksempel på manipulation og fordrejning. At man gentager samme påstand gang på gang, gør den på ingen måde sand.
Måske er pirateriet skyld i det vigende salg. Måske ikke. Hele pointen er, at ingen VED det. Heller ikke pladeindustrien!
Gennem de sidste årtier har millioner af mennesker købt de samme plader flere gange, fordi industrien var snu nok til at sørge for kunderne ikke kunne "opgradere" deres LP'er til CD'er. Alle skulle købe deres pladesamlinger forfra, og der var ingen særlig pris for en CD til indehavere af det tilsvarende album på LP. En komplet samling med Beatles siger du? Javel, betal venligst to gange for det hele, tak. Industrien sikrede sig med denne udskiftning af teknologi en enorm indkomst på salg af musik og film, som de allerede havde solgt en gang tidligere. Og naturligvis kan et sådant dobbelt-salg ikke vare ved. I hvert fald ikke uden at gentage fupnummeret (hvilket industrien gladeligt har forsøgt, men ikke har haft succes med - f.eks. forsøgte man at forbyde forbrugerne at kopiere en CD til deres MP3 afspiller, og hævdede i stedet at musikken skulle købes een gang til i et digitalt format).
Fornyelse - eller måske mangel på samme - kan være endnu en vigtig faktor i pladeselskabernes vigende indtægter. Kritikere vil i hvert fald gladeligt føre mange argumenter for, at både kunsten og teknologien mangler fornyelse.
Mon der så er taget højde for konjukturer? Eller nyhedsværdi ved nye medier? Eller markedsforhold? Enhver industri har fede tider og dårlige tider. F.eks. har bilindustrien i øjeblikket absolut IKKE fede tider. Aaaah, måske skyldes det piratkopiering af biler? Ja, det må da være svaret! Bilindustrien i USA er på randen af fallit fordi folk piratkopierer bilerne. Det samme sker i byggebranchen, som har set en halvering af deres omsætning. Det må være indlysende for pladeindustrien, at årsagen er piratkopiering af huse og etageejendomme. Konjukturer og variende markedsforhold kan i hvert fald umuligt have noget med sagen at gøre, hvis man spørger IFPI og Hr. Bay.
Og så lige et par spindoktor-tricks, som jeg lovede at vende tilbage til. Hr. Bay skriver følgende i sin leder:
Vi ved, at pirat-støtterne i den kommende tid vil kritisere Østre Landsrets afgørelse.
Slam! Der blev jeg lige stemplet som pirat-støtte, ikke sandt Hr. Bay? Et flot tilsmudsnings-trick, der straks tryller enhver modstander af jeres ækle taktik om til at være "pirat-tilhænger".
Men intet er længere fra sandheden.
I offentlige debatfora, og blandt de mange mennesker der diskuterer denne sag, er der meget få "pirat-støtter". Kritikerne af IFPI's taktik er på ingen pirater, de er for langt størstedelens vedkommende rationelle mennesker der frygter for deres frihed og retssikkerhed. Og som observerer at veletablerede internationale tekniske standarder brydes og maltrakteres pga. pladeindustriens fanatiske korstog.
Piraterne er komplet ligeglade. Spærringerne virker nemlig overhovedet ikke på dem - de kan omgå dem så nemt, at selv min lillebror på 19, der ikke engang ved hvad "DNS" betyder, kan finde ud af at følge en vejledning på internettet om at omgå Tele2's spærring på mindre end 2 minutter. Midlet er med andre ord tæt på virkningsløst over for de rigtige pirater. Kun de lovlydige kunder sidder tilbage med en stadig mere bitter og grim smag i munden. En smag skabt af central censur, brudte tekniske protokoller, og en adfærd der er så kundefjendsk at den til sidst kun kan ende med branchens fald.
Endnu et spindotkor-trick bliver det til med følgende citat:
Pladebranchen ser ikke Pirate Bay-sagen mod telebranchen som et spørgsmål om hverken censur, ytringsfrihed eller kinesiske tilstande, sådan som kritikere tidligere har fremført, og som IFPI venter at få skudt i skoene
Med et yderst dygtigt pennestrøg bliver enhver modstand mod IFPI's taktik her til noget de får "skudt i skoene". Et udtryk der sprogligt set kun anvendes om usandheder - hvorfor enhver læser der ikke har indsigt i emnet, vil konkludere at at hvis man fremfører IFPI's metoder som værende censur eller et anslag mod ytringsfriheden, så er det pr. definition usandt (ie. noget man "skyder i skoene" på IFPI).
Det er dygtigt skrevet. Måske er der en fremtidig karriere som spindoktor for statsministeren i vente (uanset hvilken regering)? Det er dog også en ret uetisk måde at føre en debat på - hvis nu vi skal vende tilbage til "etikken". Det er, sagt på godt Dansk, en manipulerende og usaglig retorik.
At vi ikke kan lide dine metoder, Hr. Bay, gør os ikke til pirater. Og at vi er modstandere af dine synspunkter gør os ikke automatisk til lystløgnere der vil skyde dig noget i skoene.
Det må være en temmelig misforstået opfattelse af "etik" der er ligger bag.
- Jesper