Martin Thorborg: Smid en atombombe efter Jubii

De nye ejere skal lave dramatisk om på Jubii, mener selskabets stifter, Martin Thorborg.

Artikel top billede

Foto: Torben Klint

Stifter af Jubii Martin Thorborg har ikke meget ros til Jubiis tyske ejere, der nu sælger Jubii.

"Hos Lycos har de en meget lille IQ og drev et print-medie, der trykte bibler. De er søde, men har overhovedet ingen forstand på web," siger Martin Thorborg.

Derfor har han også ondt af den danske ledelse, der har haft bundne hænder.

"Den danske ledelse har været oppe imod et voldsomt bureaukrati. Det er ikke den danske ledelses skyld, at det er gået galt" siger Martin Thorborg.

Afvikling af Jubii

Han kalder de tyske ejeres tid med Jubii for "afvikling" nærmere end udvikling.

Dermed er han helt på linje med eksperters vurdering.

"Da vi solgte var vi vel 140, og i dag er der omkring 15 ansatte. Det er samtidig rigtigt godt klaret at halvere besøgstallene i et marked, der stormer frem," lyder det ironisk fra Jubii-stifteren.

Han mener derfor, at Jubii skal laves helt om af de nye ejere.

"De skal smide en atombombe og kaste sig over et ektremt målrettet område og bruge det gode brand," lyder rådet.

Han nævner, at man kunne satse 100 procent på debat-forummet og målrette det for eksempel kvinder mellem 25 og 40 år. Eller man kunne lave Danmarks svar på Facebook.

"Det vigtige er bare, at man satser på ét område og giver det fuld gas og energi," siger han.

Martin Thorborg, der selv afviser at være interesseret i at føre Jubii videre, tvivler dog på, at de nye ejere vil gå den dramatiske, men nødvendige vej.

"Derfor er der også 98 procents sandsynlighed for, at det går galt," siger han.

Læses lige nu

    Capgemini Danmark A/S

    Client Partner - Manufacturing (M&LS)

    Midtjylland

    Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

    Cyberdivisionen søger en Unified Communications specialist i Hvidovre

    Københavnsområdet

    Netcompany A/S

    Network Engineer

    Nordjylland

    Navnenyt fra it-Danmark

    Alexander Hoffmann, SVP, Technology & IT hos GlobalConnect, er pr. 1. maj 2026 forfremmet til EVP, Tech, IT & Security. Han skal fremover især beskæftige sig med at lede den fortsatte udvikling af en mere integreret og software-drevet infrastrukturplatform. Forfremmelse

    Alexander Hoffmann

    GlobalConnect

    Immeo har pr. 16. marts 2026 ansat Honey Arora som Senior Manager. Han kommer fra en stilling som Data Product Owner hos Centrica Energy. Nyt job

    Honey Arora

    Immeo

    Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Michael Schou som Operations Manager ved netIP Aalborg og Aarhus. Han kommer fra en stilling som Senior Director - Head of IT hos BDO. Han har tidligere beskæftiget sig med flere områder indenfor IT-branchen, hvor han bla. også har drevet sin egen IT-virksomhed. Nyt job

    Michael Schou

    Netip A/S

    IFS Danmark A/S har pr. 1. april 2026 ansat Sarah Warm som Account Executive, Energy & Utilities. Hun skal især beskæftige sig med salg af IFS' løsninger til nye kunder inden for energibranchen. Hun kommer fra en stilling som Account Executive hos Synergy Investment Group i Holland. Hun er uddannet BSc Economics and Business Economics, Neuroscience & MSc Business Administration Digital Business. Hun har tidligere beskæftiget sig med Solution Sales & Cybersecurity. Nyt job

    Sarah Warm

    IFS Danmark A/S