Tyskere i vildt ridt: Mainframen rykker fra krisen

Reportage: Så længe hovedparten af alle applikationer i verden ligger på mainframes, fortsætter Software AG væksten. Målet er en milliardomsætning i euro.

Artikel top billede

Darmstadt: Taget er dækket af kobber, murene er bygget af sten, og selve huset er i sin form langt fra en traditionel kasseformet bygning. Inden for er kun de færreste lokaler firkantede, og skrivebordene er lige så varierede i deres udformning.

Stedet er Software AG's hovedkvarter i den tyske by Darmstadt, og årsagen til den utraditionelle bygning er filosoffen Rudolf Steiner.

"Firmaets grundlægger Peter Schnell var antroposof og tilhænger af Rudolf Steiner, der mente, at lige vinkler, beton og firkantede skriveborde og rum begrænser kreativiteten og tankernes flow," siger Ole Kock, administrerende direktør for Software AG i Skandinavien og Finland.

Rudolf Steiners idéer er omstridte, men at Software AG har fremgang og er Europas fjerdestørste it-virksomhed kan til gengæld ikke bestrides.

Stor på middleware

Software AG (SAG) lever af at sælge og implementere Business Infrastructure Software og er blandt verdens allerstørste på sit felt.

SAG's produkter er ikke mindst middleware, der gør det muligt for eksisterende applikationer at kommunikere med hinanden på tværs af en stribe platforme.

"Du kan ikke bare integrere et SAP-system med et Oracle-system, det kræver et adaptersystem i hver ende, fordi de to har hver deres proprietære standarder. Når man skal lave integration af applikationer i en større virksomhed, indgår der utrolig mange komponenter. Måden, du gør det på, er ved at have et procesværktøj og noget procesteknolog, der binder tingene sammen, og som føder det her BPM-system (Business Process Management, red.) med data, det er vel den enkleste måde at forklare det på," lyder det fra Ole Kock, der gerne erkender, at emnet er en langhåret sag uanset fra hvilken vinkel, det anskues.

SAG har 40-50 kunder i Norden heraf halvdelen i Danmark.

"De fleste af vores kunder heroppe nordpå er klar til eller har allerede moderniseret deres mainframe-applikationer," siger Ole Kock og fortsætter:

"Vi tror på, at sådan noget som BPM bliver et varmt emme - virksomheder kan spare penge på den teknologi, og det er noget, der tæller i denne tid," siger Ole Kock.

SOA og BPM hænger sammen

ServiceOrienteret Arkitektur eller SOA er oppe i tiden. Faktisk siger SAG's produktchef Peter Kürpick, at SAG ser SOA og BPM som "to sider af den samme mønt."

Kan være kanon-investering

SOA er ikke bare rettet mod decentrale it-installationer, men også mod mainframes, hvor størstedelen af alle applikationer i hele verden fortsat residerer.

Især i krisetider lægger virksomhederne vægt på at kunne bevare deres oprindelige systemer frem for selv at udvikle eller på anden måde investere i ny teknologi.

"At modernisere virksomhedens kernesystemer (core systems) er økonomisk set en god idé," konstaterer Ole Kock og henviser til en Forrester-undersøgelse.

Forrester Consulting interviewede en stribe store SAG-kunder og nåede frem til, at det var en langt bedre investering at vedligeholde og eventuelt opgradere Adabas og Natural end at forlade produkterne til fordel for noget andet og måske nyere.

Faktisk så god, at virksomhederne hentede en ROI (Return on Investment) på 331 procent over en periode på fem år.

På konkurrencesiden peger Ole Kock først og fremmest på IBM og Oracle, der begge gerne stiller op i ringen mod SAG, når der skal kæmpes om ordrer på såvel det danske som det nordiske marked.

Kunderne holder fast

En af årsagerne til, at SAG er et virksomhedsøkonomisk lyspunkt i en ellers dyster tid, er selskabets defensive forretningsmodel, der i høj grad baserer sig på eksisterende kunder frem for en evig jagt på nye.

75 procent af produktomsætningen, 90 procent af omsætning i vedligehold og 60 procent af licensomsætningen stammer fra eksisterende kunder, der enten fornyer eksisterende kontrakter eller opgraderer eksisterende installationer.

Software AG har flyttet ambitionen om en omsætning på en milliard euro (godt 7,5 milliarder kroner) fra 2010 til 2011, men ellers er der ikke meget at kommer efter i forhold til selskabets økonomiske udmeldinger.

Øverste chef Karl-Heinz Streibich siger forholdsvist klart, at SAG har adskillige opkøb i kikkerten, der skal hjælpe med at nå milliarden.

I modsætning til mange andre regner SAG også med, omsætningen stiger til næste år med mellem fire og otte procent, så helt tosset kan forretningsmodellen ikke være.

Måske skulle konkurrenterne overveje at flytte ud af betonbunkerne, skifte de firkantede skriveborde ud og få kobber på taget.

Annonceindlæg fra Barco

Er jeres mødelokaler sikre nok?

Den moderne arbejdsplads er i stigende grad afhængig af mødelokaler til at fremme samarbejde, men dette skift medfører også stigende sikkerhedsudfordringer.

Navnenyt fra it-Danmark

Den danske eID-virksomhed Idura har pr. 1. april 2026 ansat Kari Lehtimäki som Country Manager. Han skal især beskæftige sig med at styrke kendskabet til Iduras løsninger i Finland samt fremme samarbejdet med økosystemet omkring det finske Trust Network. Han kommer fra en stilling som Salgschef hos Telia Finland. Han er uddannet uddannet civilingeniør (M.Sc. Tech.) og medbringer ledelse, markedsindsigt og praktisk erfaring. Han har tidligere beskæftiget sig med salg og forretningsudvikling inden for Telias trust services-forretning. Nyt job

Kari Lehtimäki

Den danske eID-virksomhed Idura

Jakob Dirksen, SVP, Nordic Customer Delivery & Operations hos GlobalConnect, er pr. 1. maj 2026 forfremmet til EVP, Infrastructure Delivery & Operations. Han skal fremover især beskæftige sig med at lede Infrastructure Delivery & Operations, der har til opgave at drive og udvikle fibernetværket på tværs af virksomheden. Forfremmelse

Jakob Dirksen

GlobalConnect

IFS Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Lasse Hounsgaard som AI Account Executive. Lasse skal især beskæftige sig med udrulning af IFS.ai Logistics i Norden. Lasse kommer fra en stilling som Manufacturing Account Executive hos Autodesk ApS. Lasse er uddannet cand.merc. i International Virksomhedsøkonomi. Lasse har tidligere beskæftiget sig med digitalisering af danske og nordiske virksomheder. Nyt job

Lasse Hounsgaard

IFS Danmark A/S

Alexander Hoffmann, SVP, Technology & IT hos GlobalConnect, er pr. 1. maj 2026 forfremmet til EVP, Tech, IT & Security. Han skal fremover især beskæftige sig med at lede den fortsatte udvikling af en mere integreret og software-drevet infrastrukturplatform. Forfremmelse

Alexander Hoffmann

GlobalConnect